Ærlig snak Life of a mom Skrupskøre børn

Juleferie…FUCK!!!

efterårsferie1

Juleferien står for døren. Det betyder at børnehaven har lukket i 16 DAGE! SEKSTEN!! Håber at det kommer til at gå bedre, end vores efterårsferie 🙂

Jeg ville jo rigtig gerne kunne sidde og sige, at jeg er sådan en rigtig overskudsmor. Sådan én der bare har styr på det hele og klarer ulvetimer, vågne babyer om natten samt alle konflikter til et stort fedt 12 tal. Det ville så bare være en stor fed løgn! Nogle dage føler jeg mig så underskuds-agtig, at det nærmest ikke ville være forsvarligt, at give mig lov til at være mor. Så da jeg med et spædbarn under armen, en dag kom ned i teenage-datterens børnehave og så “EFTERÅRSFERIE”-skiltet stå og grine mig i ansigtet, tænkte jeg:

O.H     F.U.C.K!!

Selvfølgelig skulle hun have ferie, når nu jeg gik hjemme. Men OH MY LORD hvor vidste jeg også, at der bare ville blive MAX knald på. Et barn på 3 år, vil jo lege hele tiden…altså som i HELE tiden. Hun er ikke lige nået den alder, hvor man kan sætte hende til at tegne eller andet (i mere end 5 minutter). Og ja, sørme om jeg ikke fik ret. Her er en beskrivelse af én af dagene:

Dagen startede som sædvanlig kl. ti-minutter-i-Ramasjang-vågner. Forberedte mad til begge afkom og jeg tænkte et split sekund, at det hele jo bare kørte som smurt. Jeg var jo lidt smart og havde fået stablet en legeaftale med børnenes fætter og kusine på benene (og inviteret mig selv på kaffe!), så jeg ikke skulle lege pauseklovn hele dagen for min datter. Lige da jeg stod og forberedte min egen morgenmad, hørte jeg babys tarm arbejde på højtryk. Og han lagde en bæ, der ville få en hel skurvogn fuld af håndværkere, til at lukke røven. Jeg sendte min kaffe og varme bolle med ost, et langt og kærligt blik og greb skidefrans og gik ned og skiftede ham på vores badeværelse. Og hvad FANDEN er det nu også med nutidens bleer! Gør nu jeres job og hold lorten inde!! Bodystocking måtte klippes op, for at undgå at der kom lort über alles! Kunne så pludselig høre datter løbe rundt oven på og råbe “MOAAARR!!” efterfulgt af et vræl. Da jeg kom ovenpå stod hun på stueetagens badeværelse og havde lavet tzunami på hele badeværelses-gulvet! SUK!! Fik tørt det op og trøstet datter, som jo så måtte i bad. Skidefrans der endnu ikke havde spist, skreg fuldstændig vanvittigt! But what to do!? Godt så, alle var nu uden bizarre kropsvæsker på arme og ben…lige indtil vi kom op i stuen, for at fortsætte den hidtil harmoniske morgen og jeg trådte i noget meget vådt og klumpet. Jeg kiggede ned og min fod stod solidt plantet i en kæmpe klat bræk! Ved siden af stod vores engelske bulldog Børge og kiggede skyldigt på mig, hvorefter han igen ørlede en kæmpe klat på vores beige gulvtæppe.

For det første: Hvad FANDEN sker der lige for, at jeg skal stifte bekendtskab med tre så charmerende kropsvæsker, på under en halv time?

For det andet: Hvorfor FANDEN har man også valgt at have beige gulvtæppe, når man har børn og hund?

For det tredje: Hvorfor FANDEN var min kaffe og sidste bolle i pakken nu helt kold? Og der var ikke noget at gøre. Kold bolle, med nu gummi-agtig, svedig stykke ost på. Føj!

Jeg satte mig ned og besluttede mig for at give op. Det lod bare ikke til, at hverken hund, skidefrans eller datter var enig i dette. Kiggede på uret og den var ikke engang 8! Fuck, det ville blive en lang dag. Bræk blev tørt op, skidefrans fik mad og datter fik tøj på. Og bliver nu pludselig i tvivl, om jeg huskede at vaske min egen fod (…). Min mave rumlede, men fik heldigvis grebet et æble på vej ud til bilen. En orm havde smagt lidt på den ene halvdel, men bed fluks den del af og spyttede i skralderen – nu var det slut med at få Lillemor ned med nakken!

Jeg fik plantet to skrigende unger i bilen, mens det pissede ned! (Er sikker på at der sad en eller anden klaphat på en sky i det høje og grinte af mig og tænkte: “Hvordan kan jeg lige gøre dagen bare lidt mere besværlig for hende moderen der, der absolut skulle have to børn på tre år! HA så kan hun lære det!”. Jeg havde selvfølgelig ikke fået jakke på og havde efterhånden en ret våd trøje på. Forsøgte at få barnevogn ind i bilen, der selvfølgelig også var ved at være ret våd og pludselig ikke vil passe ind i bagagerummet. KOM NU MAZDA DIN KÆLLING!! HJÆLP NU LIDT TIL!! Og så skete dét der ikke måtte ske. Æblet, som jeg havde placeret i barnevognen, trillede ud og landede midt i våd, mudderbelagt indkørsel. Jeg stod pludselig fuldstændig forstenet i indkørslen, drivvåd og kunne høre Skidefrans skrige og datter råbe “Hvorfor skal du ikke have jakke på, når jeg skal?!!”. Jeg stampede hidsigt min højre fod i jorden nogle gange (I’m not shitting you). Ind i bilen med mig og afsti afsted. Pulsen var høj og jeg kørte ca. 500 meter ned af vejen, før jeg fandt ud af, at jeg lå og blinkede til højre, uden nogen specifik årsag.

Stresset mor? Yep.

Overskuds-mor? Nej.

Hvordan skal det ikke gå i juleferien?? Lillefar skal jo belejligt nok på arbejde.

Det er i øvrigt ikke første gang Skidefrans overrasker med lort i den kaliber. KLIK HER for at læse om min vanvidsnat med Skidefrans 🙂

Kh Lillemor

Mit navn er Tina. Jeg er uddannet jordemoder og har to børn jeg elsker og som driver mig til vanvid! Jeg bruger bloggen som afløb for tanker, glæder og frustrationer, dog set ud fra et sarkastisk perspektiv. Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:

Min hjemmesideFACEBOOK eller Bloglovin’

You Might Also Like

1 kommentar

  • Reply
    Camilla Schröder
    16. september 2015 at 12:53

    Åh nej sikke en dag. Jeg fandt linket i dit sukkerindlæg, som jeg i øvrigt også godt kunne lide Den her minder mig dog om en facebook statusopdarering jeg lavede engang, som hed noget i retning af “Er blevet skidt, tisset og gylpet på og klokken er ikke engang otte. Velkommen til forældrerollen”

Svar