3 årig: “Jeg smadrer dig far!!”

Jeg er ret stor fan af min datter. Hun er sjov, kærlig, sød og omsorgsfuld. Og så er hun fanden-i-voldsk, fuld af selvtillid (måske sådan liiige i overkanten?), kæk og stædig. De sidstnævnte egenskaber er både dét der gør, at jeg elsker hende endnu mere…men også dét der samtidigt gør, at min puls ofte stiger til det ti dobbelte og mit pis når kogepunktet, samtidigt med at jeg kan mærke, at små grå hår begynder at titte ud af hovedbunden på mig.

Da hun var 2 år gammel, kunne hun godt være lidt uartig og sige “prut” eller andet fuldstændig ligegyldigt. Men så skete det….dagen hun blev 3 år. Og ud over tusser, dukker og legetøj der kan sige alt for mange høje og skingre lyde, fik hun en anden frygtelig fødselsdagsgave:

Et vokabularium indeholdende ord som “for helvede mand”, “pis-lort-mand”, “fucking” og tusindvis af andre herligheder.

Altså hallo…hvad sker der? Ja ja, jeg ved godt at jeg også kan jonglere med den slags ord, når temperamentet i ny og næ tager over….(!!). MEN synes da at jeg arter mig i min datters nærvær! Og så er der kun én synder tilbage: Børnehaven!! Eller rettere sagt: de store børn i børnehaven. Pludselig fra den ene dag til den anden, brugte hun alskens nederdrægtige besværgelser. For nylig kom hun fx hjem og sagde (…og husk nu på, at hun kun er 3 år):

Trunte: “Moar, kender du ‘X’?” (Ja, nu kalder vi ham bare ‘X’. Vi kunne også vælge at kalde ham for fx ‘Sofie’, men det tør jeg sgu ikke, hvis der nu skulle sidde nogle journalister derude og læse med, der ikke heeeelt ved hvad de ellers skal skrive om, på denne høj hellige søndag!! – er du i tvivl om hvad jeg refererer til, så KLIK HER).

Mig: “Nej det er jeg ikke lige klar over hvem er!”

Trunte: “Det er en dreng som ‘XX’ fra børnehaven kender. Han bokser herre sejt mand og bokser bare alle!”

Mig: “Øh….okay! Han lyder…sød!”

Ja, nu bor jeg jo på Vestegnen….meeeen alligevel, så bliver jeg en smule overrasket over, at børn taler sådan? Den anden dag ved aftensmaden sagde hun fx også:

Trunte: “Jeg vil gerne bede om mere pasta…” (“bede om” så langt så godt…)

Mig og Lillefar: “Det må du gerne, men du skal lige spise noget af dit kød først!”

Trunte: “Nå, men så stikker jeg jer bare ned!”

– WHAT THE FUCK? –

Og som en lille krølle på halen, sagde den yndige lille lyshårede frøken – med en kampvægt på ca. 20 kg – forleden til Lillefar (der med sine 196 cm og et par tatoveringer på armen, ikke just lægger op til at være primary objective til den slags trusler): “…Så smadrer jeg dig bare”.

Det har gjort at jeg er en smule opmærksom på, lige at tage en snak med hende om det dér med sproget, når vi skal ud og mødes med andre børn, der ikke liiige er dér (endnu?) i sit vokabularium.

I sommer skulle jeg fx mødes med hende dér den søde Cana (den seje mor-blogger www.mortilto.dk som du garanteret har læst med hos før) og hendes to søde drenge, Jens og Peter, der har samme alder som mine børn. Solen stod højt og vandet pjaskede over det hele, i Fælledparkens Vandlegeplads (i øvrigt mega lækkert sted til børn – og gratis!). Søde lille Jens med hans lækre krøllede hår, kom os i møde med et “Mojn” og et kæmpe smil. Jeg frygtede allerede min datters “Hva’ sker der mand!?”, men heldigvis artede hun sig. De legede og hyggede sig. Men da vi kom hjem, kunne jeg ikke lade være med at grine, da Cana sender mig en sms: “Jeg er altså virkelig ked af, at Jens blev ved at sige ‘røv’, håber ikke han har påvirket hende for meget”. Jeg havde jo allermest lyst til at svare, at jeg derimod ikke håbede at den gode lille Jens, ville rende rundt og “smadre og stikke alle andre Sønderjyder ned”, efter hans møde med Vestegns-trunten.

Suk…men altså hvad gør man? Synes egentlig ikke at jeg er “brokke” mor-typen, men har faktisk taget fat i pædagogerne i børnehaven og spurgt hvad de gør, når de hører “den slags sprog” blandt børnene. For kan godt leve med et “fucking” i ny og næ, men ser helst at min datter ikke kommer og stikker mig ned lige foreløbigt….selvom man godt nogle gange kunne ønske det (de børn er lidt en mundfuld nogle gange ik’? Læs fx mit indlæg om en rigtig lorte nat – i bogstaveligste forstand – jeg havde engang ved at KLIKKE HER)

Nogle gode råd der ude? Og andre der oplever det samme?

Kh Lillemor

Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:

Min hjemmeside, FACEBOOK, Instagram eller Bloglovin’