Børns dødbringende våben!!

Min søn bliver 1 år på fredag. 1 år. Jeg tænker lidt: Hvor er det VILDT at jeg nu er ovre spædbarn-tiden. Ikke flere “hvis-bare-jeg-vidste-hvorfor-fanden-du-græder”, “hvorfor-ved-du-ikke-at-man-skal-sove-om-natten” og “hvorfor-SKAL-du-gylpe-mig-i-munden-hver-gang” – situationer. Bevares, så kommer der sikkert noget andet jeg kan brokke mig over. Men det første år er sgu sådan liiiiidt….hårdt. Hvis du spørger mig. Eller det er i hvert fald nemmere nu. Og snart kan vi også kommunikere med ham. Juhuu, hvor bliver det bare nemmere for alle parter! Jeg føler lidt at jeg fortjener en stor fed guldmedalje, fordi jeg nu har gennemlevet TO spædbørn/tumlinger.

Måske jeg bedst kan sammenligne det lidt med at løbe et marathon. Når man er i mål tænker man: “Det var SÅ FEDT og hvor er jeg glad for jeg gjorde det. Men FUUUCK hvor er jeg også smadret og træt nu og glad for at det er overstået!”. Sagde hende der aldrig har løbet et marathon.

Anyway…

Et tydeligt tegn på, at sønnike nu ikke længere bare er en baby, kom i morges. Han tog nemlig ét af de DØDBRINGENDE VÅBEN børn har, i brug.

– FLITSBUEN –

Og er du i tvivl om hvad dét våben er, så læs med nedenfor, hvor jeg også vil liste de andre dødbringende våben op, som de kære børn har…og ikke tøver med at tage i brug, i kampen mod de onde forældre.

FLITSBUEN: Et klassisk våben børnene ofte bruger, hvis ikke de får deres vilje. Benyttes ofte i forbindelse med træthed og gerne på en morgen, hvor man har rigtig travlt og skal nå at aflevere unger OG møde på arbejde, inden for en halv time. De krydrer ofte dette våben med, at lave en stor bæ i bleen samtidigt og fortsætter Flitsbuen, mens man desperat forsøger at skifte bleen på skiftebriksen. Rent fysisk sker der dét, at barnets ryg bukker bagover i en ca. 90 graders vinkel. Dette resulterer i at det besværliggøre at bevare barnet i sine arme (man kan sammenligne det med at have en meget våd sæbe mellem hænderne, der bliver ved at “svuppe” ud af hænderne, imens man desperat forsøger at gribe den med anden hånd). For at afhjælpe dette fænomen, kan man tage barnet i et let, men bestemt, greb under armen og fortsætte morgenens gøremål.

THE JELLY-MAN: Dette er også et våben af ældre dato, som man ofte ser børn benytte  eksempelvis i supermarkeder. Rent fysiologisk sker der det, at alle børnenes led på magisk vis bliver forvandlet til gelé. Man ser det ofte som en bølge op gennem kroppen, med afsæt fra anklerne, der pludselig ikke længere er i stand til at holde på resten af kroppen, hvorfor barnet intet andet valg har, end at smide sig på gulvet. “Gelé-iseringen” fortsætter i alle led op gennem kroppen. Forsøger man at tage barnet i hånden, vil man opdage at dette ikke virker. Barnets gelé-fingre vil nemlig heller ikke være i stand til, at gribe om din hånd. Bedste våben er at tage barnet i dine arme, efterlade eventuelle indkøbsvarer i butikken, eller lade dem hænge på de få fingre du har ledige. Dog har jeg personligt erfaret, at en slikkepind kan være vejen for barnet, at genfinde leddenes virke igen. En mere avanceret version er The Jelly-man i kombination med Flitsbuen. Dét er ikke sjovt.

ALLIGATOREN: Igen er vi ude i et våben der især bliver tilgængeligt, hvis barnet er (over-) træt. Barnet vil ligge sig ned på gulvet (fortorvet er heller ingen hindring, lige som det lokale indkøbscenter af mærkværdige årsager, også ofte indbyder til at tage dette våben i brug). Efter at have lagt sig ned, vil barnet stille og roligt begynde at rulle kroppen til den ene side…og stopper ikke. Til gengæld vil farten øges efterhånden som der rulles. Præcis lige som en Alligator der har fanget et bytte og ikke stopper med at rulle til siden, før dets bytte er dødt. Det skarpe øje vil se, at barnet i ny og næ også kombinerer denne øvelse med Flitsbuen. Der findes pt. ingenting til at afhjælpe denne situation, ud over at vente til barnet ikke længere har noget at rulle ind i.

THE POSSESSED: Oversat til dansk: Den besatte (fx af djævlen…eller…måske lige netop af djævlen). En lidt mere avanceret variation af Alligatoren. Større børn, fx børn på 3-6 år, er flittige brugere af dette våben. Også her placeres barnets korpus på en ret flade. Barnet vil herefter bevæge sin krop i hurtige og besynderlige bevægelser frem og tilbage, op og ned. Man kan opleve at barnets øjne vil rulle i alle retninger, mens der grædes en del krokodille tårer. Dette fænomen kan eksempelvis opleves på køkkengulvet 20 minutter i spise-tid, hvis man siger nej til, at barnet ikke må få en chokolademad eller lignende. Det menes at kun en ægte exorcist kan bringe barnet ud af dette stadie….eller en chokolademad.

SKRIGEREN: Kan benyttes af børn i alle aldre. Det rygtes at være set helt op i teenage-alderen. Ofte et våben der benyttes, såfremt nogle af ovenstående våben ikke har haft den ønskede effekt. Man kan dog til gengæld anse sig selv, som en yderst vedholdende forælder, hvis man oplever barnet tage dette våben i brug, da det vil være et tegn på, at man som forælder er i stand til at vedholde et NEJ. Et tegn til at barnet er ved at lade dette våben vil være at observere, at barnet tager en stor dyb indånding, samtidigt med at barnet vil holde sig selv for ørerne. Dette kan være et tegn til, at du bør gøre det samme. Herefter vil lyde et skrig…et meget vedvarende skrig. Der bliver ved…og ved…og ved…og ved. Kun ørepropper kan virke, da forsøg på samtale med barnet, kun vil resultere i højere skrig.

Og den mest brutale af dem alle……

VOLDS-ANKLAGEREN: Hvis intet af alt ovenstående virker og alt ammunition er opbrugt, kan barnet godt ty til dette uretfærdige våben. Som i alle sammenhænge vil virke. Der er altså tale om, at der har været drama-scenarie i form af nogle af ovenstående metoder, i ca. 10 minutters tid. Barnet har indset af forældrene ikke har tænkt sig at give op og holder på sit NEJ. Hvis/når den voksne blidt forsøger at hjælpe barnet op fra gulvet, vil barnet trække armen til sig og råbe: “AAVVV!!!”, “Ikke slå igeeeeeen”, “Det gør oooondt!”, “Neeeej, neeeeiigghj, aaaav!”. Et meget ubehageligt våben, da andre tilstedeværende kan blive af den opfattelse, af man lægger hånd på sit barn. Rygterne vil vide, at børnehave børn underviser hinanden i netop denne metode, på legepladser rundt omkring i det ganske danske land. Det har nemlig ofte den effekt af forældrene hurtigt tilgiver både Flitsbuen, The Jelly-man, Alligatoren, The Possessed og Skrigeren, idet forældrene alt andet lige, vil få dårlig samvittighed og forsøge at gøre barnet glad igen på alle tænkelige måder.

Puha da da…er der nogle våben jeg har overset? Eller kan se frem til?

Min datter på 3 år, har i øvrigt flittigt brugt Flitsbuen. Læs lidt om én af de situationer ved at KLIKKE HER.

I øvrigt…nu skrev jeg ‘bæ’ højere oppe, men plejer egentlig at kalde en spade for en spade. Men hvad kalder man det egentlig? Læs mit indlæg om dette, ved at KLIKKE HER. Og giv gerne din mening til kende, ved at kommenterer under bloggen.

Kh Lillemor

Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:

www.lillemor.dk

FACEBOOK 

Instagram

 Bloglovin’