Astrid Lindgrens bøger om Pippi Langstrømpe har i år 70 års fødselsdag! I den forbindelse har forlaget udgivet nye udgaver af Pippi-bøgerne. Men ord som Negerkonge er nu blevet fjernet helt, så de ikke virker stødende og racistiske. Og i filmene er de scener hvor Pippi laver “kineser øjne” også klippet ud.
Der skal naturligvis ikke sidde børn derude og blive stødt af dét. Så det er vel fair nok. Men det har fået mig til at tænke rigtig meget over, at det er sjovt man går så meget op i lige præcis DÉT, når alverdens andre børnesange og børnebøger indeholder både død og ulykke og generelt meget mere drama, end når Linse Kessler møder en dyremishandlende, homofobisk, pels-beklædt P-vagt!
Den anden aften sang jeg fx to sange for min datter. Nu skal I gætte hvilke det er, ud fra nedenstående, hvor jeg gengiver sangenes scenarie i ‘historie-form’.
Here it goes.
Sang nr 1:
Der var engang en kommunalt ansat fyr. Han var lige ude og cruise lidt og kom så tilfældigvis forbi et vindue, hvor han fik øjenkontakt med en tøs. Han råbte “hey, kommer du ikke ned til mig sveske-mås?”. Trunten blinkede til fyren og svarede: “Hva’ så frækkert! Jeg spørger lige den gamle!”. Hun spurgte sin mor som sagde: “Det må du spørge din far om!”. “Faaaar, må jeg godt gå med ham dér fyren, som jeg overhovedet ikke kender?” råbte pigen til sin far. Den ansvarsfulde far svarede naturligvis nej. Men det ville pigen skide på, så hun hoppede ud af vinduet. Og før hun vidste af det, var hun knocked-up og befandt sig i Afrika. Ud kom et sæt tvillinger, men pengene var små, så de havde kun en meget lille barnevogn. Pis! Derfor besluttede de sig for, at anskaffe sig en abekat (but why, fristes man til at spørge?).
Sang nr 2:
En dag var en lille bitte krage ude at flyve sig en tur. Den fandt sig en gren, hvorpå den placerede sin flade. Pludselig kom en grim grim jæger gående. Han fik øje på kragen der sad og nød solen og udsigten. Jægeren tog sit gevær og plaffede kragen, så fjerene fløj til alle sider. Og ja…nu er den død!
Undskyld mig…men er det så meningen jeg skal sige: “Så lille skatte-pige, det var aftenens to godnatsange, nu skal du ligge dig ned og sove. Godnaaaat!”. Jeg kan sgu da godt forstå hun ikke kan lukke et øje? Det er i øvrigt svært nok at putte hende i forvejen, det har jeg skrevet om tidligere. Læs dette ved at KLIKKE HER.
Den danske sang skat er FYLDT TIL BRISTEPUNKTET med vederstyggeligheder! Og det samme gælder fx Disneys eventyr. Hvor mange Disney prinsesser har fx en mor, der ikke er død af mistænkelige årsager?
Snehvides mor? Afgået ved døden
Askepots mor? Vist nok noget sygdomsrelateret
Yasmins mor? Død og begravet
Ariels mor? Færdig. Måske en haj?
Pocahontas’ mor? “Vinden tog hende”. Yeah right!
Belles mor? Nix, død og borte
Torneroses?
Ja okay, men Tornerose blev til gengæld proppet ud i en skov, hvor hun blev afholdt fra at have samvær med begge sine forældre. Jah okaaay, så kom trunten tilbage til sine forældre da hun blev 16…MEN SÅ STAK HUN SIG PÅ EN NÅL OG SOV I HUDREDE ÅR!!! Det er da ikke så mærkeligt, at vores børn har en livlig fantasi?!
Og hey, kunne du gætte hvilke sange der er tale om?? Skriv gerne i kommentarfeltet herunder (bare scroll ned!)
Kh Lillemor
Følg med i min blog og læs flere indlæg ved at trykke på nedenstående:
Min hjemmeside, FACEBOOK, Instagram eller Bloglovin’
4 Kommentarer
Tine
12. marts 2015 at 21:21Rigtig godt og relevant indlæg! Den første sang hedder “Skorstensfejeren gik en tur”, og den næste (som var meget nemmere): “Højt på en gren en krage sad”. Den første sang havde jeg helt glemt.
Lillemor
12. marts 2015 at 21:50And the winner is……TINE!!! Og tak for de søde ord 🙂
Rebecca
13. marts 2015 at 9:46Den med at skorstensfejeren fik en abekat kan jeg sgu ikke huske, den må jeg vist have Googlet. Men den døde krage har vi også snakket meget om herhjemme
Lillemor
13. marts 2015 at 9:49Jeg tror at den kære skribent til “Skorstensfejeren gik en tur” ikke helt vidste, hvordan han skulle ende sin sang. Han var jo allerede ude på dybt vand! Så han tænkte nok: “Så må jeg sgu smide en abekat med ind over”. Eller…?