Når fremmede mænd piller på ens babser!

Okay, jeg går bare lige til sagen…to styks fremmede mænd har lige pillet på Connie og Lone. Ja det hedder de! Vi kan også kalde dem babserne, forlygterne, pat-værket, fordelene, brysterne eller andet. Og en tredje mand har beluret dem, vurderet dem og diskuteret dem, sammen med de to før omtalte herrer.

Det der skete var:

Jeg skulle til mammografi i sidste uge. Connie og Lone har det fint og intet er galt. Men de skulle lige på lift og tjekkes…som man siger. Jeg sidder i venteværelset sammen med de andre tortur-forventende midaldrende kvinder, der sender hinanden de samme sigende blikke. De ved nemlig GODT hvad der er i vente: Babser skal ind i torturlignende instrument, der vil mase begge babser helt og aldeles papirstynde. Hvilket overhovedet ikke kan føles rart på nogen måde, tænker jeg. Men hvad ved jeg. I en alder af 31 år, skal jeg have taget min mammografi-mødom.

Døren åbner sig til venteværelset og stemningen stivner. Hvem skal kaldes ind? Kæmpe mand iført hvid kittel, som jeg ved første øjekast kunne have svoret var Denzel Washington i egen høje person, kigger ud i det østrogen besatte venteværelse.

“Tina…?”

Jeg kigger rundt i venteværelset. “Det er sgu da mammografien det her, ikk?” tænker jeg. De andre damer kigger rundt, da der tilsyneladende ikke er nogen der vil kendes ved det navn.

“Tina…?” Gentager Denzel.

“For helvede!” tænker jeg. Han skal saftpeterfløjteme ikke pille ved mine babser. I hvert fald ikke under de her omstændigheder. Men jeg må jo erkende at der tilsyneladende ikke er andre Tina’er, der har tænkt sig at melde sig på banen. Så jeg tager én for holdet og siger: “Ja, det er mig!”. Denzel, der mest af alt ligner én der enten hører til på et stort, beskidt og skummelt værksted, eller i en stor og svedig boksering viser mig ind i babse-området, hvor han præsenterer mig for hipster kollega. Ung kollega med tatoveringer op af begge arme og hipster skæg giver mig hånden. NU STOPPER DET! Skal HAN være med til at belure Connie og Lone? Jeg bliver bedt om at gå ind i et rum med diverse torturinstrumenter, der med garanti ikke kan gøre noget som helst rart ved mine bryster. “Nu kan du bare tage tøjet af” siger Denzel. “Ja det er saftsuseme nemt nok for dig at sige kammerat”……tænkte jeg. Alt imens jeg selvfølgelig gjorde hvad jeg blev beordret og i mit stille sind håbede, at der kom en Vibeke eller en Ellen vraltende ind to minutter efter og skulle være de der udførte pat-fladningen i torturinstrument.

Men nej.

Denzel kigger ind og siger: “Jeg kommer lige om lidt”. Well oh joy, så står jeg da bare lige her uden tøj på overkroppen i de stive frem minutter det tager dig, at gøre hvad-end-du-nu-skal. Det er helt fint! Jeg er skam vant til at stå i køligt, sterilt rum uden personlighed, med et vindue der meget belejligt er placeret ud til babs-gangen, hvor alle tilsyneladende er vant til at kigge på babser dagen lang. Han var dog sød at lukke døren ud til gangen, hvor alle babsologerne gik frem og tilbage… Altså efter jeg bad ham om det. Minder mig mega meget om engang jeg var ved min egen læge, der lavede en gynækologisk undersøgelse på mig og jeg lå med lamseben ét og to spredt ud til hver sit verdens hjørne og læge så lige kom i tanke om, at han da lige skulle hente noget. Han åbner døren ud til venteværelse, går ud UDEN at lukke døren og jeg får hilst pænt på både lokale skolelærere, købmanden og overboen – eller bevares, min livmoder og venusbjerg gjorde.

Nå, men hvorom alting er kommer Denzel efter nogle meget lange minutter og guider mig hen til tortur maskine. Jeg venter fortsat håbefuldt på Vibeke eller Ellen. De må være optaget et andet sted. Kommer nok lige om lidt. Og før jeg ved af det griber Denzel uden varsel om Connie, som var det en stor snasket Big Mac! Haps gewesen, lige ind i torturinstrument med babs. Jeg blev guidet i alskens stillinger, så Connie kunne få taget det aller bedste mugshot overhovedet. Mindede mig aller mest om en utrolig stress-fuld yoga time jeg engang fik mig selv forvildet ind til. Fandme overhovedet ikke afslappende, at skulle lave stillinger der hedder afslappet-måne, hilser-på-solen, katten og hunden. Der er INTET afslappende ved en afslappet-måne, skulle jeg lige hilse dig at sige! Det er kraftedeme da ikke meningen, at storetå på noget tidspunkt i livet, skal hilse på min pande, i en omvendt bro. Og NEJ jeg finder ikke ro og harmoni. Det tog I fra mig det sekund jeg trådte over dørtærsklen til dette Gudsforladte sted, I kalder for et fitness-center.

Tilbage til pointen: Da jeg står alle mest ubelejligt og ubehageligt, med Connie i tortur-maskine og Lone forskrækket i Denzels kæmpe hånd, trykker Denzel på knap. Stille og roligt ser jeg Connie blive trykket fladere og fladere. Det føltes som en kæmpe støvsuger der sugede alt elasticitet, gnist og sjæl ud af brysterne. Sgu’ da klart at brysterne hænger lidt med mulen, når man bliver ældre! Det er da sådan nogle som Denzel’s skyld! Jeg observerede Connie der blev fladere og fladere….og fladere. (Fik pludselig en ustyrlig lyst til pandekager). Jeg endte med at lave adskillige yoga-poseringer efter ordre fra Denzel: “Så tager du bare hagen lidt op”, “Så tager du bare skulderen tilbage”, “Så drejer du bare hoften lidt…lidt mere….lidt mere”, alt i mens Connie og Lone fik både Denzel og maskine at føle. Og “Bare og bare” er skisme da nemt nok for dig at sige, prøv du at lav en piruette, mens jeg holder dillermand i hånden.

Denzel: “Du skal også lige scannes inde ved siden af om 10 minutter. Du behøver ikke tage tøjet på igen, hvis du ikke gider”.

Øøh, jeg tror lige jeg gør det.

Denzel og hipster-Frans stod og nærstuderede billederne ude på gangen. Behøver jeg sige at det var en meget mærkelig fornemmelse? Hipster-Frans kom og sagde at billederne så flotte ud (!). Øh tak…eller noget. Han guidede mig ind i rummet ved siden af: “Så kan du bare lige vente på vores læge, der kommer lige om lidt. Bare tag tøjet af”. (Note to self: “Lige om lidt” i en læge verden betyder om fem-og-fucking-tyve-minutter. Tror jeg beholder tøjet på lidt endnu).

Og i øvrigt…JERES læge? Hvad fanden er du så? Elektrikeren? Portøren? Please, please, please kom nu med Vibeke eller Ellen! Det bankede på døren. Og ind trådte Olsen Bandens Benny-look-alike. Ingen Ellen. Ingen Vibeke. For helvede. Han gav mig hånden og bad mig tage overdelen af og lægge mig på briksen med armene under hovedet. “Nå, hvad laver du så til dagligt?” spurgte han, som en slags ice-breaker. Og umiddelbart tænkte jeg at jeg sgu plejer at blive tilbudt en kop kaffe og/eller en middag, inden jeg ligger sådan og bliver spurgt om sådanne spørgsmål. Har mænd ingen pli i dag? Endnu engang blev Connie og Lone befamlet af fremmedes hænder. Læge skønnede dog alt vel med dem begge. Og jeg gik der fra i hel stand, dog muligvis med en del mindre elastan i babs-værk end da jeg kom.

Er det nødvendigt at sige at jeg ikke umiddelbart magter tur hos gynækolog på tirsdag? Håber fandme det er en Vibeke.

Eller en Ellen.

Har du lyst kan du også læse nedenstående:

1: “…men mor, hvordan kom vi OP i din tissekone?”

2: “Lorte-nat. Bogstaveligt talt!”

Kærlig hilsen

Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed? Så følg mig på:

FACEBOOK

Instagram

Bloglovin’

www.lillemor.dk