Er jeg en dårlig mor? Disse ting gør jeg “galt”:

Jeg bliver SÅ træt, så træt, så træt…

I disse dage “kastes” der med virtuelt mudder blandt bloggere og læsere. Eller måske i virkeligheden mest fra læsere mod bloggere. Og dog…bloggere er jo trods alt i den position, hvor de frivilligt har valgt at stille sig op på en talerstol og brøle deres mening ud gennem en megafon. Så man må naturligvis være parat til at få en kommentar eller to med sig på vejen, da man ikke kan forvente at resten af Danmarks befolkning, er enige med én. Men det der er så følsomt ved at være blogger er, at man jo (kraftstejleme!) aldrig ved, om et indlæg bliver læst af 500 eller af 10.000 personer. Ét enkelt like spreder sig hurtigt som ringe i vandet og giver flere og flere mulighed for, at læse et enkelt indlæg. Sådan fungerer et socialt medie som Facebook. Og det gør så (desværre?) bloggeren utrolig sårbar, i forhold til at møde kritik på vejen.

Der vil altid sidde en små-sur dansker der ude, parat til at bruge tastaturet som våben og kaste virtuelle håndflade og ørefigener i grams. Senest er det gået ud over to af mine blogger kollegaer, bl.a. Meyermor (som jeg i øvrigt vil anbefale at følge, såfremt man er til gode jordemoder-råd, fødselsberetninger og mor-til-fire-børn-råd!) skrev for nyligt et indlæg om en putte-metoder hun praktiserer der hjemme. Og den danske Mor-Mafia har været hurtige til at kaste døde heste-hoveder efter hende, og jeg ørler ærligt talt lidt i min egen mund, når jeg læser nogle af deres kommentarer: “Egocentreret handling!”, “Det er dybt bekymrende det du skriver”, “Jeg håber du kommer til fornuft”, “Alle mor-instinkter bør skrige i din krop, hvor forkert det er….!”

I min (ikke så lange) blogger karrierer, har jeg nu stødt på en DEL “dilemmaer”, hvor en blogger skriver noget, som så bliver stormet (og misforstået?) af læserne. Andre (kortskitserede) emner er:

Sukker-debatten: En blogger skrev at en bedsteforælder havde givet sit 2-årige barnebarn en is hen af formiddagen. Hurtigt var der nogle der skrev: “Den var ikke gået her hjemme, tag lige en snak med bedsteforælderen!”

Skæld-ud-debatten: En anden blogger skrev for nyligt et indlæg om, at hun havde observeret en mor skælde sit barn ud lidt højlydt på åben gade. Først var den umiddelbare tanke fra bloggeren, at det var synd for barnet og at man havde lyst til at tage barnet og give det en ordentlig krammer. Senere i indlægget udviklede der sig også sympati for moderen, som jo i virkeligheden også fortjener en krammer. Dette resulterede også i flere kommentarer! Både fra dem som overhovedet ikke bifalder “hæv-stemmen-over-for-dit-barn”-metoden og fra de, der måske følte sig lidt truffet.

Og jeg kunne blive ved, og ved, og ved…og jeg bliver ærligt talt helt ør i hovedet af, at der sidder nogle og finder det nødvendigt, at kaste så meget med mudder. (Både i den ene og i den anden retning!)

But here it goes. Indrømmelser fra en GANSKE ALMINDELIG MOR:

Jeg går ikke fra min dreng på snart 2 år, når han skal puttes. Der er ikke nogen højere religion der har påbudt mig det. Jeg følger ikke én-eller-anden-børne-eksperts-råd. Jeg magter ganske simpelt ikke, at gå ind i et eller andet nu-skal-barnet-lære-at-sove-alene-projekt. Jeg er så mega udkørt når dagen runder 19-o-clock og de to orkaner på 1 og 4 år, har stormet hjemmet og samtlige af mine hjerneceller, at putte-seancen bare gerne skal være så hurtigt, stille og smertefri som muligt. So far betyder det, at jeg sidder ved siden af sønnikes seng, indtil han falder i søvn. Men – det betyder ikke at jeg synes det er den eneste korrekte måde at putte på. Jeg har tidligere skrevet lidt om Godnat og sov godt – eller holde i hånd til de sover? og nævnt, at jeg egentlig ikke bryder mig om, at mine børn bliver bange og grædende, fordi jeg går. Men jeg ville da lyve åndssvagt meget, hvis jeg sad og prøvede at bilde jer ind, at jeg ikke gerne så at han bare blev puttet og faldt i søvn ALENE. For guderne skal vide, at jeg ikke magter at sidde ved hans side i et mørkt rum, i en time hver evig eneste aften, mens han buldrer rundt og mine hængepatter bliver længere og længere og længere. Gør det mig til en dårlig mor?

Sukker, sukker, sukker….jeg er på ingen måde sukker-forskrækket. But guess what: Det betyder IKKE at mine børn hver evig eneste dag, bliver proppet med chokolade, vingummibambser og sodavand. Men jeg kan på ingen måde se problemet i, at der serveres lidt sødt i børnehaven, når et barn har fødselsdag. Og jeg stikker også gerne mine børn en kanel-giffel når vi skal handle. Jeg har i øvrigt skrevet mere om det i dette indlæg: Lillemors mening om sukker/ikke sukker til børn. Gør det mig til en dårlig mor?

Skæld ud: Oh My Lord. Guderne skal vide at jeg har skældt ud og også i en tone, der er en smule højere end hvad man “MÅ”. Har jeg haft møghamrende dårlig samvittighed efterfølgende? Ja sgu da. Det er da aldrig sjovt at blive uvenner med sine børn. Jeg hader det! Blikket i deres ansigter, de nedadvendte mundvige og tristheden efterfølgende. Gør jeg det hver evig eneste dag? Nej, naturligvis ikke. Gør det mig til en dårlig mor?

Nej – gu’ gør det ej. Voksne begår også fejl! Og vi lærer af vores fejl. Fordi man nogle gange træder ind på forbudt territorie, er man ikke nødvendigvis en dårlig mor. Faktisk er jeg en pisse fantastisk mor. Og jeg tror at vi alle skal være MEGET VARSOMME med at dømme andre, bare fordi de bruger én eller anden putte teknik, fordi de skælder deres børn ud i et hektisk øjeblik eller fordi man – GUD FORBYDE DET – spotter et barn med en slikkepind i SuperBrugsen. Come on. Vi lever i et samfund hvor der nok er nogle der skal opsnappe, hvis barnet ikke bliver behandlet korrekt. Jeg bliver simpelthen så kvalm når den danske mor-mafia pludselig føler sig berettiget til, at sidde der hjemme og diktere hvordan og hvorledes man er den “bedste mor” og ikke mindst kaste skældsord efter andre og fortælle dem, at de ikke gør mor-jobbet ordentligt. Og de kan rende mig i deres evidens-baserede undersøgelser. For mon ikke der findes en evidensbaseret undersøgelse i den modsatte retning også, som taler MOD den første undersøgelse (jo, der gør! Læs bare mit indlæg om putte-metoder længere oppe!)

Er jeg fx den eneste der godt gad sidde som en flue på væggen, mens Lola Jensen og  Sundhedsplejerske Helen diskuterede putte-ritual?

Kh den PERFEKTE uperfekte mor.

Kærlig hilsen

Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed? Så følg mig på:

FACEBOOK

Instagram

Bloglovin’

www.lillemor.dk