Eller i forstaden?
Eller…?
Og hvad er bedst…lejlighed eller hus?
…
Forleden dag kørte jeg rundt inde i København på min gamle rustne cykel, med en solstråle på næsen og en mild vind i håret. Jeg kørte i indre by langs Kongens have, derefter ned langs søerne og endte på Frederiksberg. Jeg kørte forbi vores gamle baggårdshus, hvor jeg i sin tid forelskede mig i ham dersens Lillefar. Jeg snusede alle indtryk til mig; Café livet. Menneskemængden. Bylivet. Den stemning der er i byen, som man egentlig ikke rigtig kan forklare. Men jeg bliver altså lidt glad i låget af den alligevel.
For fem år siden da vi ventede vores første barn, gjorde Lillefar og jeg os mange tanker om, hvor vi i fremtiden skulle huse vores lille familie. Hvor vi skulle skabe os en tilværelse i mange mange år fremover. Ja, måske ligefrem resten af livet?
Men hvordan træffer man lige sådan et valg?
Lillefar er vokset op på Frederiksberg. Jeg er vokset op i Vanløse. Og lad os nu bare kalde en spade for en spade! I mine teenage år i Vanløse (og omegn!) var det mere reglen end undtagelsen at fyrene eksempelvis, fræsede rundt på deres små knallerter, med en glimtende ørering i det ene øre, en kasket højt placeret på hovedet og et par Buff’s. Frederiksberg? Not so much. Faktisk var knallerten det foretrukne transportmiddel blandt teenagere (jeg er stadig imponeret over, hvor MANGE der rent faktisk kan sidde på sådan en tingest). Bevares, nu findes der mere rørstrømske områder end Vanløse, som i dag jo faktisk er et ret præferert (er det overhovedet et ord? Skidt, det lyder flot, vi beholder det) sted, at købe hus. Og jeg har på fornemmelsen at mange børnefamilier, der fortsat gerne vil være lidt tæt på Københavnstrup, søger netop denne bette forstad. Og jeg var ganske glad for at vokse op lige netop dér.
MEN
– Vi var altså fortsat meget i tvivl om, hvor vi skulle bo. Lillefar ville sjovt nok gerne VÆK fra byen og få noget ro. Og jeg var derimod faktisk ret pjattet med, at der lå caféer hist og pist og nød meget den stemning der var og det “sociale” i at bo i en by. Vi flakkede således mellem at kigge på store 5 værelses lejligheder på Nørrebro og små nybyggede rækkehuse i byer, hvorfra der kun kørte én bus i timen mod togstationer, der mest af alt husede regionaltoge. Så vi var vidt omkring! Og vi var ærlig talt pisse hamrende forvirrede. For det første ift. børnene. For HVOR og med HVEM vil man gerne have, at de skal vokse op? Og skal det være i lejlighed eller i hus? Gider man eksempelvis at gå og passe og pleje store, grønne arealer? Vi blev hurtigt enige om, at vi faktisk gerne ville kaste os ud i projekt-hus. Men tanken om en stor lækker lejlighed, til billigere penge, var også bare meget indbydende. Vi fandt ligeledes ud af, at det var rart at have byen sådan lidt tæt på. Så vi indskrænkede os til Vanløse, Rødovre, Hvidovre og Glostrup-ish.
Mine erfaringer:
- Kig på RIGELIGT med huse/lejligheder. Lad være med at fald pladask for det første og det bedste hjem. Sidstnævnte er ikke altid tilfældet. Og det er i øvrigt sikkert som Amen i kirken, at man sagtens kan overbevise sig selv og sin partner om, at det er det HELT rigtige hus, på trods af at man aldrig har sat sine ben i den by før, og at der i øvrigt er ca. 10 km til nærmeste skole og købmand OG at transporttiden til egen arbejdsplads er ca. halvanden time. Eller man hører sig selv sige: “Vores tre teenagebørn kan da sagtens dele ét værelse”. Nej de kan ej. Tænk dig om. Det er svært (eller dyrt!) at fortryde! Og det rigtige hjem findes til lige præcis DIG!
- Pr. kilometer du bevæger dig VÆK fra byen (i vores tilfælde København), falder hus-prisen ca. 500.000kr. For ca. samme “stand” hus. Det er altså værd at have med i overvejelserne! 5 minutters længere kørsel i bil, kan betyde både større og billigere hus.
- Hav koldt vand i blodet! Mange ejendomsmæglere kan OFTE få det til at lyde som om, at man skal slå til NUUUUUU hvis man overhovedet skal komme i nærheden af sådan et hus/lejlighed.
- Og prut
for helvede daom prisen. Prut til du skammer dig! Prut prut prut. Jeg har erfaret at mange ikke tør forhandle, men det kan man altså roligt gøre! Man SKAL gøre det. Det værste der kan ske er, at man får et nej. Det betyder jo IKKE at de er fornærmede og dermed ikke vil forhandle med dig! Vi kiggede på en del huse og nogle ejendomsmæglere var fuldstændig kølige i starten. Da vi så holdte lav profil i et par dage, blev vi overrendt med telefonopkald og gode tilbud. Ikke sagt at alle gør det – men vi oplevede 3-4 stykker, der var yderst samarbejdsvillige. Og et afslag på blot 100.000 kan betyde mellem 500-1000kr mere til jer selv om måneden. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at man skal SKAM-byde. Worst case scenario er, at de mod-byder. - Gør op med jer selv HVAD der er vigtigt for jer. Stilhed? Byliv? Lidt ekstra penge til rejser? Friheden i at have egen have?
- Sæt jer ikke for dyrt! Det er altså rigtig rart at have lidt penge at rutte med.
- Spørg FLERE banker hvad I kan låne for. Vores første bank sagde vi kunne låne 950.000 (tak siger jeg bare!). Anden bank sagde 2.500.000. En lidt anden prisklasse. Og vi sidder altså fint i det i dag og har begge fuldstændig standart-indkomster.
- Forelsk dig ikke i de billeder du ser på diverse bolig-sider. Der kan manipuleres så ekstremt meget med billederne. Jeg er eksempelvis imponeret over, hvordan man kan skjule at naboen er en togstation, samt at der er en motorvej i baghaven. Very impressive og skulderklap til fotografen! Så kør ud og kig på den vej hvor lejlighed/hus ligger på. Og snus rundt i nærområdet, inden I aftaler videre med ejendomsmægler. Byen og nærområdet er ligeledes meget vigtig at have med i sine overvejelser, når man køber nyt hjem.
I går var det præcis fire år siden, at vi fik nøglerne til vores hus. Og på trods af at de eneste grønne fingre jeg har, er når jeg har haft fingrene for langt nede i M&M’s skålen OG at jeg ikke rigtig er den store rengøringsfreak, så er vi alligevel endt i et hus på +150 m2 MED have i Hvidovre. Helt perfekt! Og vi har ikke fortrudt ét sekund (selvom der godt kan gå lige lovlig meget “vestegnen” i den). Faktisk er vi ret overbeviste om, at det er her vi altid skal bo. Og jeg er faktisk ret glad for, at her er stille når vi åbner vinduerne. Og endnu mere glad for, at jeg blot kan hoppe op på jern-hesten og der så max er 10 km ind til indre by. Så der er lidt af det hele.
For os i hvert fald 🙂
Har du nogle gode råd til overvejelser af hus/lejligheds-køb du vil tilføje til min liste? Hvad gjorde du selv af overvejelser, inden du var med til at købe dit hjem? Har du fortrudt…? Og er du by-menneske eller knallert- forstads-menneske? Og havde du børnene meget med i overvejelserne, inden du købte hus/lejlighed?
15 Kommentarer
Anna
2. marts 2016 at 10:57Min kæreste og jeg har købt hus i Køge.. Jeg er fra “landet”, han er fra byen. Vi blev enige om, at Køge har den der hyggelige købstads-feeling og når den dersens nye togbane er bygget færdig om et par år eller tre, så har vi 1 km til stationen og så 18 minutter til Kbh H. Dét kan vi godt li’. Plus, at vi har fået 215 kvm for nærmest ingen penge (altså… Alt er relativt, ikke?).
Lillemor
3. marts 2016 at 21:53Altså…vi kiggede også selv på hus i Køge! Og var faktisk også utrolig tæt på, at flytte der til. Men både Lillefars og min familie, befinder sig bare inde mod byen. Og den der trafik på motorvejen spillede bare ikke helt. Om end vi også havde den nye jernbane med i tankerne 🙂
Mor-monsteret fra skøreliv.dk
2. marts 2016 at 11:12Det er virkelig min ømme tå, du her skriver om. Jeg kommer selv fra den jyske hede, mens Mand kommer fra Vestegnen. Vi voksede sammen til ‘et os’ i København, og blev til flere på Frederiksberg. Gennemgik netop de helt samme overvejelser som du beskriver, og endte med at flytte i hus – på Vestegnen! Og nu ikke for at fornærme dig, nu jeg ved det er dit nye ‘hood’. Men det var frygteligt, og jeg udviklede en seriøs depression. Vi boede der i præcis 11 mdr. og 3 dage. Så rykkede vi tilbage til Frederiksberg. I den store 5-værelses, du taler om. Dog nu suppleret med sommerhus som kompensation for den manglende have. Og DET er en fantastisk løsning! I so recommend it!! Måske jeg en dag selv skriver et indlæg på min blog om de fatale 11 mdr. og 3 dage. Time will show 🙂
Lillemor
3. marts 2016 at 21:52Jeg kan SAGTENS forstå dig!! Vi var jo i selv samme dilemma! Vi havde en dejlig kolonihave OG boede i et baggårshus på Frederiksberg. Dog lidt for dyrt og for småt, til den familie som vi drømte om. Faktisk tror jeg nærmest, at det er et tilfælde, at vi er så glad for at bo her nu. Hvis vi havde valgt den 5-værelses i indre by i stedet, havde vi garanteret været lige så glade for den! MEN jeg sætter nu stor pris på stilheden og på den frihed der er “her ude” 🙂 Og ja sgu – skriv da et indlæg om det 🙂
Elisabeth
2. marts 2016 at 19:46Vi gjorde det stik modsatte af alt det, du skriver her;) Palæet er det andet hus, vi så på. Vi så først et Brostykkevej, og da mægleren hørte, hvad vi var ude efter, satte han os i stævne i Palæet senere samme dag. Vi skrev under et par dage efter uden at forhandle om prisen;)
Vi forhørte os dog lige hos min onkel, som er ejendomsmægler, og han mente, at det var en god handel. Vi gav så også ‘kun’ det grunden, var vurderet til. Og det var billigere end en 4-værelses i Kbh.:)
Lillemor
3. marts 2016 at 21:49Ha ha ha, du skal da også altid være på tværs Elisabeth!!
Marie
2. marts 2016 at 20:10Ihhh et spændende indlæg. Vi befinder os pt i “begynder hus” der snart skal skiftes til et større. Og pludselig går man op i skoledistrekter, lukkede vænger og varmeregninger – ak. Får du stadig set veninder efter du er flyttet ud?
Lillemor
3. marts 2016 at 21:49Hej Marie! Ja, jeg får stadig set veninder! Der er jo faktisk kun 8 km ind til byen fra vores hus. Så selv mine Østerbro veninder, suser her ud til Hvidovre på deres jern heste uden problemer. Så jeg er meget glad for at bo her!! Hyggeligt lille lokal samfund! Overvej det 😉
Jabbadabbadoo
2. marts 2016 at 20:10Sjovt, vi gjorde os nærmest præcist de samme overvejelser, og er endt i dit “hood”. Jeg kan stadig savne vores dejlige lejlighed på Vesterbro, og især når jeg har børnefri og trasker rundt derinde. Men så tager det 10 minutter med s-tog hjem til huset med have, ro og plads, og det er dejligt! Hvidovre bliver det nye Valby, by the way 😉
Lillemor
3. marts 2016 at 21:47Gør det dét? Det vil jeg glæde mig til!! Jeg er faktisk også ret glad for Hvidovre. Ting som Frihedens butikscenter, stadion, havnen osv. Det er bare Hvidovers HELT egen, vis det giver mening. Det er KUN os i Hvidover der kender til det og bruger det. Og det får mig til at føle mig, som en del af noget. Og det er fedt! Og præcis som du skriver, så tager det jo ingen tid, at tage toget lige ind til byen. Og jeg nyder bestemt også stilheden i min have 🙂
Trine
2. marts 2016 at 23:59Jeg er vild med din måde at skrive på 🙂 Der er så få, der har ordet i sin magt, så skal du en gang skifte spor, så skriv en bog til kvinder om “det der de kalder motherhood” 🙂
Jeg tænker, at det er en virkelig klassisk diskussion, du tager op, fordi ens værdier bliver i den grad sat på prøve, når man skal beslutte, om man skal blive boede i byen eller flytte “på landet”/forstæderne – i hvor høj grad skal man følge sine egne behov om livet i byen, og hvor meget drømmen om at børnene trygt kan hoppe rundt på den stillevej og spille tennis uden frygt for at blive ramt af en bil. Vi har selv taget springet fra spelt-Østerbro til smørhullet Virum. Jeg troede, at jeg skulle DØ – altså ikke bare en hurtig nem død, men en lang smertefuld proces mod enden – når jeg skulle undvære alle cafeerne, de lækre butikker, alting lige ved hånden osv. Men det tog lige nøjagtigt under en uge, før jeg var fuldstændig solgt, og dagligt så glæder jeg mig over at have fundet lige præcis det sted, som passer til vores lille familie. Dermed ikke sagt at det er det rigtige sted for alle – overhovedet ikke. Men det er det rigtige sted for os, fordi det opfylder alle vores behov – både de voksne og børnene. Der er trygt og roligt for børnene, der er skov og natur samtidig med at der er 5 min til de store indfaldsveje, så det er nemt at komme på arbejde. Og hvis bylængslen indfinder sig, så tager det 20 min, og så er man midt i byen. Skønt, siger jeg bare – fordi vi fik det hele 🙂
Lillemor
3. marts 2016 at 21:46Tak Trine 🙂 Det er sødt af dig at skrive! Og dét der med bogen…det er faktisk overvejet 😉 Og jeg kan sagtens forstå dig! Nogle gange bliver man også bare nødt til at tage chancen. Det er jo trods alt det fede ved livet. Og hvis man fortryder, kan man jo i princippet altid blot vende snuden tilbage til byen/landet igen. Men dejligt at I blev positivt overrasket!!
Øglemor
3. marts 2016 at 12:56Åha – det klassiske forældredilemma! 🙂 Vi havde i dén grad børnene i baghovedet, da vi i 2012 besluttede os for at sælge vores lejlighed og rykke på græs. I en by ca. 30 km nord for Kbh. 30 km så jo ud af absolut ingenting på kortet, så hvor slemt kunne det være, tænkte vi? Og tænkte samtidig, at det måske faktisk var en fordel, at ingen af os kendte byen overhovedet. Vi købte et lille hus med en gakket have, og lige præcis den matrikel elskede jeg højt. Men resten af byen, eggå … Eller, altså. Det var jo ikke byen, den var gal med. Det var os. Og vores manglende evne til at falde til. Jeg følte mig simpelthen ikke hjemme andre steder i byen end hjemme i huset og haven, og det blev altså træls i længden.
Sidste efterår kastede vi så håndklædet i ringen og solgte huset. 3 år havde vi givet forstadsdrømmen, og den blev desværre ikke indfriet. Vi trivedes simpelthen ikke. Havde det ikke været pga. hensynet til børnene, var vi flyttet meget tidligere. Faktisk var jeg lige ved – af (misforstået) hensyn til børnene at trække i land mht. flytningen, fordi “børn skal da ha’ en have”. Men det nytter jo ikke noget med en have, hvis forældrene ikke trives.
Nu er vi tilbage i byen, og vi stortrives alle. Jeg er da sikker på, at jeg kommer til at savne en have, når vi når til sommer, men så er der så mange åndehuller i byen, vi kan bruge. Og den langsigtede plan er, som Mor-monsteret også skriver, at købe et sommerhus, så vi får det bedste af to verdener … 🙂
Lillemor
3. marts 2016 at 21:42Jeg kan forstå ALT hvad du siger! Både det med at blive lidt små forelsket i tanken om, at flytte til et helt ukendt sted og starte HELT fra bunden. Jeg ville VIRKELIG ikke tilbage til Vanløse, hvor jeg var vokset op. Ikke pga byen som sådan, for Vanløse er et dejligt sted! Men jeg ville bare gerne skabe mit eget. Mine egne minder, sådan helt fra bunden af 🙂 Hvidovre er jo egentlig bare en slags Vanløse-kopi 🙂 Men det er også fint for mig! Og det gør det så også lidt “lettere” ikke at fortryde tænker jeg. Det er lidt “det sikre valg”. – For jeg kender til det i forvejen. Jeg kan sagtens forstå jer – at I fortrød og vendte tilbage. Om det ås havde været FRA byen og TILBAGE til landet – eller omvendt. Nogle ting trives man bare bedre med end andre!
Gode indlæg – uge 9 | Fyrstenogfruen
6. marts 2016 at 16:11[…] Næste indlæg er faktisk også skrevet af en jordemoder, men det har ikke en skid med indlægget at gøre. Tina giver gode fifs til dem, der overvejer at købe hus:) Jeg synes, at Tina påpeger nogle ret vigtige pointer, på trods af at vi selv gjorde det stik modsatte, da vi købte Palæet. Vi var overhovedet ikke fornuftige – vi var forelskede. Og så gælder der andre spilleregler;) Det er faktisk et punkt, som jeg tænker, at man godt kunne tilføje. Jeg kender et par stykker, som tog sig liiiiidt for god tid og forhandlede lidt for meget, og så røg drømmehuset for næsen af dem. Så tag lige den med i overvejelserne også – nogle gange skal man slå til, når der er noget, man virkelig gerne vil ha’:) […]