Tiden går og klokken slår, som man siger. Og det er derfor ved at være noget tid siden, at jeg sidst postede et dilemma! Fortsat stor ros til jer, for at hjælpe både Cathrine, Cille og Anne med deres dilemmaer! Det er SÅ fedt at I gider at lege med! Sidste dilemma var fra Cille: “Hvornår skal jeg sige at jeg er gravid…?”. Cille har siden jeres besvarelser, skrevet følgende til mig:
Hej Lillemor!
Tak! Fik mange gode svar!
Har valgt at fortælle dem det. Mest fordi jeg ikke synes, at jeg kan fortælle min far det, uden at kæresten også ved det – men fik påpeget at det er hemmeligt og at det skal FORBLIVE hemmeligt, indtil jeg siger til! Dette gjorde jeg mest fordi, som én skrev det, at det også er dem jeg vil have skal vide det, hvis noget går galt.
Så tusinde tak for hjælpen! Glæder mig til at følge med i de næste dilemmaer.
Hilsen Cille
Pernille har sendt mig nedenstående dilemma, som hun ønsker jeres svar på! Jeg tænker at mange af jer, der ligeledes har børn OG skilsmisseforældre, kan komme med indspark til, hvad I kalder jeres forældres respektive partnere? Læs med her:
Hej Lillemor!
Jeg har et dilemma til dig 🙂 Min kæreste og jeg fik i oktober vores første barn. Han er ligeledes det første barnebarn for både farmor og farfar, mormor og hendes nye mand samt morfar og hans nye kone. Nu til dilemmaet: Jeg har aldrig kaldt hverken min mors eller fars partnere, for andet end deres navne. Jeg omtaler dem ej heller som sted-, pap-, bonus- eller whatever mor/far. Jeg har et fint “venskabeligt” forhold til dem. De er søde og rare og engagerede i baby A’s liv, men de har ingen forældreroller for mig. Jeg har én mor og én far, og baby A har derfor én mormor og én morfar. MEN! Jeg synes jeg fornemmer en lille lyst til, måske endda en forventning om, hos mormors og morfars nye partnere, at blive kaldt et eller andet. Måske også en lille skuffelse over “bare” at hedde deres navne, som de altid har gjort.
Det falder mig bare ikke naturligt, at de skal hedde noget. Jeg vil føle det en smule påtaget, hvis jeg skal kalde dem noget på vegne af baby A. Og hvad skal de overhovedet hedde? Bedste?
Skal jeg “gå med til” at kalde dem noget, for at gøre dem glade – selvom jeg faktisk ikke helt har mig selv med i det? Skal jeg lade baby A afgøre det, når han på et tidspunkt kan tale? Eller skal jeg holde fast i at kalde dem deres navne, lige som jeg “altid” har gjort? Bonusinfo: De er begge gift med hhv. min mor og far og har været i forhold med dem i ca. 10. år.
Hilsen Pernille.
I virkeligheden er det jo en “uskyldig” lille ting – at have et kaldenavn. Men det kræver jo naturligvis, at Pernille lære sin søn det. De nye navne. For ens børn vil jo unægteligt blot gøre, hvad de ser forældrene gøre. Mine EGNE børn har en bedstefar, der har en Bodil. Altså ikke prisen ‘Bodil’. Men en kvindekæreste. Eller “ven” som det åbenbart hedder, når man har passeret de 65. Det har altid været fuldstændig naturligt for os.
Kan I ikke kaste en kommentar med jeres egen mening eller med jeres egen erfaring efter Pernille? Hvad skal hun gøre?
25 Kommentarer
www.skøreliv.dk
16. marts 2016 at 12:17Vi har en bedstefar, som er en ‘pap’, og han er bare den bedste bedstefar i verden! Når det så er sagt, så er min mor ‘pap-bedstemor’ til min brors børn. Og de (altså brormand + kone) prøvede virkelig ihærdigt at kalde min mor for bedstemor (særligt fordi min far insisterede på at blive kaldt bedstefar). Det gik bare ikke, og min svigerinde meldte det bare klart ud til min mor: “Vi kan simpelthen ikke finde ud af det med bedstemor, du bliver nødt til at hedde Birte”. Og således gik Bedstefar og Birte hånd i hanke i mange år, og en dag overhørte vi så niecen spørge en veninde, da de talte om bedsteforældre: “Hvem er din Birte?”… Og det er da super-sødt… Følg mavefornemmelsen, ellers bliver det heller ikke rigtigt for ‘bedsten’.
Held og lykke!
Jeanette
16. marts 2016 at 12:31At få en sammenbragt familie til at fungere kræver en del fra alle parter – respekt, modenhed og empati ikke mindst.Også fra de voksne børns side. Det er vigtigt at kunne sætte sig ind i de andres situation og forstå, at det ikke KUN handler om en selv.
Jeg synes, I skal være taknemmelige og respektere alle, der ønsker at være en positiv del af jeres børns liv. Om de kalder hinanden det ene eller det andet, er ikke det afgørende. Hvis det betyder noget for den mand eller kvinde, der ellers biologisk er dømt udenfor, at få et ekstra navn koblet på, vil det være en fin, konstruktiv og uselvisk gestus. Måske en lille tak for, at vedkommende har kunnet rumme en partner med børn fra tidligere og har taget det ind.
Jeg er selv vokset på med morfar & Grete – og hun stod i min bevidsthed på lige fod med de andre bedsteforældre. Hun var der, og hun var sød. I dag, hvor jeg nærmer mig 50, er hun i øvrigt den eneste, der er tilbage.
Læs evt. mere her: http://voksenlivsstil.dk/2016/03/succes-med-den-sammenbragte-familie/
Sanne
16. marts 2016 at 14:07Jeg tænker at man skal tænke på Baby A! Hvad er nemmest for ham? Én ting er jo forældrenes holdning, men vil han synes det er underligt, ikke at kunne kalde dem “noget”? Vi kalder min kærestes ‘fire forældre’ for farmor og bedstefar og farfar og bedstemor.
Caroline
16. marts 2016 at 14:21Jeg synes, at du skal fokusere på dine forældres kæresters indstillinger – hvis de gerne vil være “bedster”, går der så noget af dig ved det? Måske træder de i stedet endnu mere i karakter som en bedsteforældre over for dit barn, selv om du stadig er mere venskabelig med dem. Jeg tror ikke, at den ene ting udelukker det andet.
Min søn har en morfar og bedste, men også en mormor og Birger. Det er nu engang det, som de to personer foretrak, og det forvirrer på ingen måder min søn. Sådan er det jo bare og har altid været for ham. Bedste er i øvrigt stadig bare Mette for mig og vores interne forhold har ikke ændret sig.
Louise
16. marts 2016 at 14:21Jeg er selv skilsmisse barn og mine børns mormor(min mor) har haft en kæreste, som kun blev kaldt ved navn. Børnenes morfars kæreste kaldes ligeledes også kun ved navn.
Dog har jeg en bonusmor(min fars eks, som ALTID har været der for mig), og hun fik titlen ❤MOMSE❤. Jeg var slet ikke i tvivl om, at hun skulle have en titel, så jeg synes I skal se tiden an når tvivlen lurer…
Tanja
16. marts 2016 at 14:26Hos os hedder det mormor og morfar selv om mormor ikke er min mor. Det hedder de for alle børnebørnene uanset hvem der oprindeligt bragte børnene med ind i forholdet. Det fungerer fint 😊 og jeg er stolt af at man ikke kan mærke forskel på om det er min papsøsters børn eller mine. Alle er børnebørn på lige fod selv om vi alle var voksne da min far fandt sin nye kone. Men man skal selvfølgelig gøre som man føler er bedst. Men tænker at et barn kan aldrig få for mange bedsteforældre der holder af dem uanset om de er af samme blod eller ej 😊
Christina
16. marts 2016 at 14:36Min kærestes forældre blev skilt da han var 5-6 år gammel, og et par år senere blev faren gift med en ny kvinde. Farens kone har altid heddet bedste, efter vi fik børn. Vi voksne, også farens børn, kalder hende ved navn, men børnebørnene kender hende umiddelbart som bedste. Vi havde snakken oppe at vende for ikke så længe siden, da faren og kone er blevet skilt. Om hun f.eks. stadig skal inviteres til børnebørnenes fødselsdage osv, men vi blev ret hurtigt enige om, at selvfølgelig skulle hun det, ligesom hun også bliver inviteret til vores bryllup næste år. For hun har jo (næsten) altid været en del af min kærestes liv, så vi syntes det ville være mærkeligt bare at “afskrive” hende efter så mange år i familien.
Faren er heldigvis helt med på at hun stadig inviteres, da de er blevet skilt i ro og fordragelighed 🙂
Men det korte svar på spørgsmålet: Gør hvad du finder mest naturligt. Hvis ikke du synes de skal have en “titel” , så lad vær
Hanne Pia
16. marts 2016 at 15:05Hos os er det farfar der har en ny kone og hun kaldes kun ved hendes almindelige navn. Dette fungerer fint for ungerne. Vi har derimod nogle fætre og kusiner son kun er “halve” men det skelner vi ikke imellem så der er alle bare fætter og kusine😆
Sarah
16. marts 2016 at 15:08Jeg forstår godt dilemmaet. Jeg har selv en søn på 7 år, og en Far med kæreste, (igennem 9 år) der skal kaldes “noget”. For mig ville Bedstemor også være meget grænseoverskridende, på trods af at vi har et rigtig godt indbyrdes forhold. Løsningen blev at kalde hende Bedste Britt, og det virker både naturligt, og tilgodeser hendes “rolle” overfor min søn. Mine egne forældre kaldes Mormor og Morfar. ☺
Stine
16. marts 2016 at 15:15Mine børn har “en Lene”
Min far er gift igen efter min mors død, og jeg kunne ikke forestille mig, at en kvinde, som jeg aldrig omtaler ved andet end navn (ikke noget papmor eller lignende) skulle være bedstemor til mine børn.
Hun har aldrig decideret spurgt efter en titel eller omtalt sig selv som andet end ved navn. Hun er meget fintfølende og vi har en god relation.
Mine piger elsker hende, og den 4årige har en enkelt gang udtalt, at det er synd for andre børn, at de ikke har “en Lene”
Lea
16. marts 2016 at 16:04Puha det er svært med titler. Det skal være naturligt for både dig og modtageren af titlen. Jeg har fx en del veninder, som er “moster” til min datter. Om titlerne forbliver eller langsomt forsvinder, må tiden vise. Det samme gælder min mands moster, som har været en stor del af hans liv. Det var for mærkeligt, at hun ikke havde en titel, så hun er altså blevet til farmoster i vores familie.
Men mit svar er: spørg! Du skriver, at du fornemmer og tror, at de ønsker en titel, men måske er der slet ikke tilfældet. Så spørg da dine forældres kærester og sig, at du ikke selv føler for det, men hvis det betyder noget for dem, kan I prøve det af. Og hvis det stadig føles forkert, så sig det. Og forklar at det gør ikke deres rolle i dit barns liv mindre. Dem der er der for dit barn, bliver vigtige i dit barns liv uanset titel.
Ann
16. marts 2016 at 16:13Da min eks. Er skilsmisse bare har min datter 2 hold Bedsteforælder. Bedstemor & Steen – Farfar & Ruth …. Og det fungere helt fint … Sådan har det være fra 1 dag. Min datter er 5 år og har altid haft styr på div. Bedsteforældre & navn.
Så derfor vil mit råd være kald Kæresterne ved
Navn… 😃
rikke
16. marts 2016 at 16:16Min mor er gift med en ny mand (de mødte hinanden for ca 10 år siden). Både min dreng og min søsters børn har altid kaldt ham for bedstefar. Det startede allerede da min niece blev født 2 år efter at de havde mødt hinanden. Vi har heller ikke haft nogen form for forældre bånd til ham. Han er pavestolt af den titel, og jeg tror i og med at han har den titel, så vil han også gerne leve op til den, som hvis det havde været biologisk barnebarn. Han har selv en voksen søn, som ingen børn har.
Anne
16. marts 2016 at 16:20Mine forældre gik fra hinanden da jeg var helt lille. Da jeg var omkring 5 år fandt min mor en anden, som jeg aldrig har kaldt andet end hans navn. Min far har ligeledes fundet en anden som jeg også kalder ved navn. For os var problemet at jeg var ikke i tvivl om at min mors mand skulle hedde Bedstefar men min fars kone har jeg bare ikke det samme forhold til. Vi endte med at se det an og se hvad hun selv gerne ville kaldes og nu hedder hun altså bedstemor. I vores situation var vi så heller ikke sikre på om hun var klar til at være bedstemor da de selv har relativt små børn.
Stina
16. marts 2016 at 16:28Hejsa. Hjemme os hos er min mors mand morfar og min far er bedstefar. Og det er morfar og mormOr vi har mest med at gøre. Min far er desværre ikke så meget inde i billedet. Min mors mand har ikke børn fra tideligere. Så det faldt meget naturligt at han blev morfar. Men jeg synes da at du skal spørge, hvad de føler for. De gjorde vi. Og min mors mand ville meget gerne hedde morfar. Ma kan måske også bruge morfar x og mormor z. Altså deres navne efter en tilte.
Julie
16. marts 2016 at 18:28Kan læse at jeg måske er lidt i undertal her, men giver min mening til kende alligevel.. Jeg synes ikke du skal gøre noget der ikke føles rigtigt for dig/jer.. baby A lærer at sige det som du bestemmer han skal lære og det er noget DU bestemmer.. der er en der skriver at det jo “ikke går noget af dig” for at kalde dem bedste – men det tror jeg godt der kan gøre, og hvis du også føler det så stå fast ved din mavefornemmelse 🙂
Ninni
16. marts 2016 at 19:14Jeg synes, du skal gøre, som du selv føler for. Sig det. evt. ligeud: “Når jeg ikke selv kalder jer andet end navne, virker det mærkeligt for mig pludselig at skulle lære mit barn at kalde jer Bedstemor/-far.”
Herhjemme har vi selv været et par forsøg igennem for at finde ud af, hvad min bonussøn skal kalde min mor. Eftersom jeg er bonusmor (det har han taget til sig), var det naturligt for mig at forsøge at lære ham at sige Bonusbedste (hans egen farmor hedder Bedstemor). Men det ville han ikke. Nu er hans far begyndt at tale om “Bedste Lone”, og det lader knægten til at finde fornuftigt. Men det er i sidste ende dig, der bestemmer, hvad du vil lære dit barn, og så kan han selv vælge noget andet sidenhen, hvis det falder ham mere naturligt.
Anna
16. marts 2016 at 19:30Jeg ville klart gå med morfar og X og mormor og X. Jeg har selv haft bedstemor og bedstefar (min fars biologiske forældre) og så mormor og bedstefar (min mors biologiske mor, men hendes far døde før jeg blev født og så fik jeg en bedstefar i stedet for en morfar).
Astrid
17. marts 2016 at 10:40Jeg ville helt sikker også benytte den metode med bedstemor+X eller bedstefar+x
Når de ikke er biologiske, så ville jeg benytte deres navne, for ikke at skabe forvirrung
Stine
18. marts 2016 at 6:44Vores datter har lidt af det hele. Der er en beste +navn, farfaren vil så hels selv kaldes ved navn. Men jeg fornemmer list at konen gerne vil have wn titel. Så hende kalder jeg i det stille herhjemme for Bebbe (hvilket lægger sig lidt op af en natlig udtale af hendes navn). Begge disse to hsr været en vlre i familien i 11 år og er gift med mine respektive svigerforældre og hsr i øvrigt ikke egne børn.
Min fars kæreste derimod faldt (falder) det mig unaturligt ar give en titel. Måske fordi hun ikke bor sammen med min far of de førsr blev kærester 2 år efter jer flyttede hjemmefra (så det er dog efterhånden smart 7 år forhold)..
Min morfars kæreste (min mormor har været død siden før jer blev født) kaldte jeg tante. Der har jeg som voksen altid synes var lidt mærkeligt. Men det er nok mest fordi hun ikke var så meget ril larmende børn som rodede. Hun døde da jeg var 9 år.
Jeg kender en hvor de bruger Mimmi for mormor . Der kunne måske være læsningen. Alt give dem et særligt navn, men stadig Ike De titler vi kender?
Desuden så Vær ærlig overfor dem og sig: kære Bente og Peter. Jeg kan enormt godt lide jet og jeg er glad Glad for i gør min mor/far glade ([hvis du da er det]. Men da jeg aldrig selv hsr brugt titler så virker der mærkeligt for mig nu. I ER jo Bente og Peter [eller hvad de nu hedder). Og så se hvad. Det re jo muligt dw bare siger, at de kan dw sagtens forstå og så skal du jo ikke tænkte mere over det. Og måske siger de noget andet, men så skal du i det mindste ikke spekulere over om er er noget usagt mellem jer.
Sanne
18. marts 2016 at 16:09Jeg tror egentligt ikke at det er noget du behøver at bekymre dig sønderligt over. Hvis du blot bliver ved med at kalde ham det du plejer, så er det sandsynligvis også det dit barn vil kalde ham. Det kan selvfølgelig også være at de selv vælger at kalde ham for bedste(far), og så er det måske det der hænger ved for barnet, og så vænner du dig sikkert også til det.
Jeg tror at det kommer til at ske helt naturligt, hvis i blot ser tiden lidt an 🙂
Stella
22. marts 2016 at 8:19Min søn har også fire sæt bedsteforældre. Det er kun min fars kone som har en titel. Men hun er også den af de nye koner/mænd der har været i familien i længst tid og jeg har boet sammen med hende. Hun hedder bedste. De andre har max været i familien i fem år og de hedder bare deres navn.
Frida
24. marts 2016 at 16:42Hej Lillemor!:)
Jeg vil først lige skrive at jeg elsker din blog, din måde at skrive på er humoristisk og jeg glæder mig altid til at læse det du blogger om. Jeg e rent faktisk kun 14, og når du skriver så er det måske til en lidt ældre aldersgruppe, men det er nu ret hyggeligt at sidde og læse om hvad man kan forvente om (for-håbentlig) nogle år i fremtiden:).
Men nu til Pernilles dilemma, altså nu har jeg selv en fraskilt mormor og (og nu død) morfar, men altså min mormor fik en ny mand da jeg var to og ham har jeg altid kaldt ved fornavn, min mormor har i alt 13 børnebørn (jeg har mange mostre) og vi alle kalder ham ved fornavn, af hvad jeg ved, er det aldrig noget som er blevet talt om, men hvor vi (børn) altså har hørt vores mødre kalde ham ved fornavn og derfor gør vi også, men skal jeg være helt ærlig så synes jeg at baby A selv skal ha’ lov at bestemme.
Lillemor
24. marts 2016 at 21:27Hej Frida! Hvor er du bare sød, dejligt at du følger med 🙂 Og tak fordi at du byder ind på Pernilles dilemma 🙂 Kh Lillemor
Krølle og Rysse (Trolde- dronning og konge)
7. august 2024 at 10:16Barneglæde og spændte forventninger – Læselyst – Læse- lytte- hygge i boghjørnet!
Børnebogs nyhed – “Striden Mellem Trætroldene Og Jordtroldene” – ISBN 9788794162685
For nylig udkom en ny børnebog på Wadskjærs Forlag for børn fra i læsealderen om de finurlige trolde i den store Troldeskov. Vi vil gerne ønske dig en god sommer, og informere dig / jer lidt om fortællingen, så du også har mulighed for at glæde og fornøje nysgerrige børn med fortællingen om troldene.
”Langhalede trækronetrolde” og ”korthalede skovbunds trolde” kan ikke udstå hinanden. Begge troldearter lever tæt på hinanden langt inde i den store Troldeskov. De to troldearter ligner af udseende hinanden til forveksling, bortset altså fra det med halelængden. – For det meste har toldene det rart og nogenlunde trygt så dybt inde i Troldeskoven, at ingen mennesker og fjender forstyrrer dem, lige bortset altså fra skovens farlige dyr – og som nævnt desværre også hinanden. – Inden for de to troldearter går tiden med at skaffe føde, med at lege, med trolderier, med at feste, holde af hinanden og have det rart – næsten de samme ting som vi mennesker får tiden til at gå med. – Når nu næsten alt andet er godt, så er det ærgerligt, at træ-trolde og jord-trolde ikke kan enes. – Specielt lever en af hovedpersonerne, træ-trolden Rysse, livet meget farligt. Især jord-troldenes værste skurk Slubbert, der har slået sig sammen med andre fæle skurke, vil ham det ilde. – Det er Slubbert, der i vrede bider halen af Rysse, som er et helt uundværligt redskab for en træ-trold, og han har svoret, at han vil gøre mange andre grusomheder, der er endnu værre ved træ-trolden, hvis han får chancen til det. – Rysse er nok selv lidt skyld i katastrofen. Da han sad i sikkerhed oppe i trætoppene, har han forinden nemlig drillet skurken ret kraftigt, og den troldepige banditten gerne vil have til kæreste, har kun øje for træ-trolden. – Rysse er i stor fare, og må bruge al sin snuhed, styrke og masser af mod, ja sågar også trolderier og forvandlinger, for at imødegå truende farer.
https://bogrummet.dk/boganmeldelser/striden-mellem-traetroldene-og-jordtroldene
Herover er et link til “Bogrummets” anmeldelse af fortællingen, der beskriver lidt mere om hvad troldene oplever. – Der kan naturligvis også fås oplysninger om de finurlige trolde på biblioteket, i en fysisk boghandel og på en netboghandels hjemmeside.
Fortsat god sommer og rigtig god fornøjelse!