Advarsel: Et emotionelt-pladder-indlæg.

Kummefryseren bliver 5 år i dag. De der sagde “nyd det mens de er små, tiden går SSSÅÅÅ hurtigt” havde både ret og var fulde af løgn på samme tid. For tiden er fandme ikke gået hurtigt. Jeg kan slet ikke huske tiden før børn og synes jeg har været mor altid. Men omvendt føles det også lige nu, som om at det var i går jeg stod og forsøgte, at rokke baby-der-stod-fuldstændig-helt-og-aldeles-på-tværs-med-hovedet-og-i-øvrigt-fortsatte-med-det-lige-indtil-hun-med-hovedet-på-tværs-kiggede-ud-af-sin-mors-kagedåse.

Der er saftpetervæltemig sket meget på fem år.

Og nu, hvor hun er blevet et lille menneske, med (MANGE) meninger, selvtillid og et pænt stort ord-forråd, må jeg jo konstatere:

Jeg har skabt et monster en mini-version af mig selv.

Jeg elsker lidt at hun er så temperamentsfuld. Det er også skide irriterende. Men hendes lille krop kan virkelig blive tosset og hun skal NOK fortælle hvor skabet skal stå. Og på trods af, at vi forsøger at både “opdrage” og “irettesætte” (med tvivlsom effekt), så kan vi altså ikke lade være med, at smuggrine af (eller med?) hende, når hendes krop på ca. 20kg, bliver mega tosset. Jeg husker det selv TYDELIGT som barn, hvor frustreret jeg kunne blive og hvor åndssvage jeg syntes mine forældre var. Og hey, måske hun har ret?

Lillefar og jeg taler tit om, at det er utroligt at der kan være SÅ meget selvtillid, inde i sådan en lille krop. Men som én sagde til mig for nylig: Det er nemmere at lære folk med selvtillid at blive mere ydmyge, end at skulle til at banke selvtillid IND i folk. Så jeg tager det som en god ting. Jeg skal dog lige have hende til at forstå, at hun altså nok IKKE bliver dronning. Jeg har selv bakset med at indse den barske sandhed i mange år og først nu selv accepteret, at det heller ikke kommer til at ske for mig. Men det er nok også bedst for alle.

Da vi spurgte hende hvad hun ville have at spise til aftensmad, på denne store dag, tænkte vi at hun nok ville vælge burger. Eller pizza. Eller noget andet børnevenligt spise. I stedet råbte hun: “JEG VIL HA’ GRIIIIIIIIIS!”. Og dét mine damer og herrer, det er saftsuseme mors pige! Så menuen i aften står på stegt flæsk med persille sovs. Til stor sorg for Lillefar, der havde håbet hun svarede grøntsagstærte eller chai-grød (det er sarkastisk skrevet, hvis nogle skulle være i tvivl).

Nå, det var bare lige dét jeg ville sige!

Har du lyst til at læse hvilke “komplimenter” man kan få som mor, så læs dette indlæg: Av av den gjorde naller!! Vise ord fra en 3-årig.