Ærlig snak Life of a mom

Min weekend i billeder! (Noget med laks, en splint, en snap og en teaser)

2016-07-31 19.53.53Mandlen er ikke nærig med kys og kram…

Der er nogle weekender man bare glæder sig lidt mere til end andre. Denne var en af de weekender, jeg i særdeleshed havde set frem til. Siden jeg fik min spæde start som blogger, har jeg nemlig erhvervet mig nogle nye bekendtskaber. Nogle af dem har endvidere udviklet sig som venskaber og endda en lille “gruppe” af piger, som af en eller anden grund har brug for, at blive ved med at ses. Og det er da ikke så skidt, vel?

Den ene af de søde blogger-damer havde inviteret os alle i sit sommerhus, i selskab med alle vores børn. Det blev altså til en del, skulle jeg hilse at sige! Og hold nu bøtte hvor var det altså pisse hyggeligt. Altså VIRKELIG hyggeligt. Selv børnene opførte sig pænt hver og én (mon de har skumle planer om at tage revanche snarest?). Og på trods af at jeg blev mobbet af de andre bloggere (som jo er sket før, læs om det HER) pga. at jeg havde valgt at tage LAKSERULLER med til frokost bufféen (nogle mener åbenbart, at det er for 90’er agtigt. Helt ærligt, det er sgu da grænsende til delikatesse!! Eller er det bare mig der er fanget i det forkerte årti?) så var det altså overordentligt hyggeligt. Frokost, kaffe, leg, hjemmelavet is i en lille hjemmelavet isbutik i haven – så er den skid slået. Opskriften på en pisse god dag. Jeg har smækket lidt billeder op fra lørdagens udskejelser. (Beklager i øvrigt billed-kvaliteten, jeg snappede egentlig mest (Lillemor-blog) og har taget screenshots af nogle af videoerne 😉 Men anyways, man kan vel fange stemningen alli’wel ik’?

2016-07-30 21.57.22Blogger-hygge på terrassen. Vejrguderne var godt nok nogle røvhuller, men vi hyggede os alligevel!

20160730_113123A’hva’behar’!! Skulderklap modtages gerne. Lakseruller a la Lillemor. Mums.

2016-07-31 20.52.13Tregodegrundes søde børn styrede is-butikken med hård hånd!

2016-07-31 07.46.53
Én eller andens søn (?) havde lagt meget yndig grøn make-up på FyrstenogFruens datter og gulv, borde og vægge. Ja personligt synes jeg jo det var ret flot!

2016-07-31 07.47.29Jeg er mange gange blevet forvekslet med de her to madammer. Vi ligner åbenbart hinanden.

2016-07-30 21.39.37Da isbutikken for alvor åbnede, dannede der sig en lang kø. Jeg prøvede at springe over i køen, men børnene gjorde mig opmærksom på, at det var snyd. Børn er sgu også så sarte nu til dags.

2016-07-30 21.43.15Og når børnene får is, springer blogger-mødrene til telefonerne!! 1-2-3-4 mødre der snapper deres afkom (…5 med mig).

2016-07-30 21.38.47Kummefryseren får sin is. Pisse lækker hjemmelavet is. Mums.

Efter den lille kom-sammen i Gilleleje, susede vi hjem til min søster. Jeg kom med to børn og skred…UDEN to børn. Og helt ærligt…børn er sgu lidt irriterende ik? Altså dét de gør ved én. Jeg skrev lidt om selvsamme på bloggen i går. For lidt savn var der jo. Læs mere om det HER hvis du lyster.

Men inden jeg smuttede hjem, var min svoger (gammel militærmand) “så venlig” at fjerne en splint fra min tå…læg lige mærke til dét han siger i videoen?!

Efter at have hentet krapylerne søndag, tog vi hjem til FyrstenogFruen. Min næsten-nabo (det må det hedde hvis jeg kan se hendes skorsten hjemme fra mit køkkenvindue, ik’?). Hende og hendes søde familie, havde nemlig inviteret mig, Kummefryseren og Mandlen på burgere, nu hvor Lillefar arbejder hele weekenden. Fandme sødt.

2016-07-31 20.40.14Rosé-vin skal der til på en søndag (ik’ ik’ ik’?). Fruen blev i allerfaller glad.

2016-07-31 19.59.06Kummefryseren fik leget med deres fine retro-legehus. Jeg legede også med. Jeg var moderen. Jeg hed Connie.

2016-07-31 19.56.53Dét der er Connie. Jo det er.

2016-07-31 19.55.50…man ved man er mor, når man først efter en time opdager, at man STADIG har krone på hovedet, efter at have leget frisør med sit afkom.

2016-07-31 19.54.52Mandlen og Ane på rutchebane.

2016-07-31 20.36.16

Burger!

Og nåhr ja forresten…hende dér Fruen og jeg lavede også lidt ballade med et video-kamera i haven (JA, IKKE DEN SLAGS BALLADE DIN GRISSEBASSE!!). Hvis du kigger med på onsdag på enten hendes eller min blog, bliver du klogere 😉 (Det er da en teaser der vil noget, hva’?)

Jeg håber du har haft en overordentlig dejlig weekend! Og skal vi ikke i morgen tidlig give mandagen langefingeren og springe direkte videre til tirsdag…? Eller fredag for den sags skyld…?

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Reply
    Trine M K
    31. juli 2016 at 22:45

    Lakseruller ER på grænsen til delikatesse. Der er jeg enig. Basta! 😉

    Tak for altid skøn bloglæsning – hilsen pigen uden børn, som alligevel finder det som total hyggelig læsning 😀

  • Reply
    Maria
    31. juli 2016 at 23:49

    Nu er jeg selvfølgelig ikke den sådan særlig fancy type, så jeg ved ikke om min mening gælder, men lakseruller, jo for søren, det er en delikatesse… det er en af mine livretter:-)

  • Reply
    Tine
    1. august 2016 at 20:46

    Lakseruller er FANTASTISKE!

    Ej. Min søn har også det der tog på det første billede. Han har fået det af sine oldeforældre, der havde det stående. Og han ELSKER det

Skriv et svar til Trine M K Anuller svar