Ærlig snak Jordemoder-ting

Jordemødre kan sagtens knibe en tåre

2016-08-06 21.33.01

Jeg bliver ofte spurgt om det dér jordemoder arbejde, ikke også “bare bliver et arbejde” lige som alt andet. Og på mange måder er svaret jo egentlig: Jo. For når jeg står op om morgenen, kan jeg jo også få det forkerte ben ud af sengen og iføre mig nej-hatten og være lige så skide sur som alle andre. Og nogle dage ville jeg også, lige som alle andre, foretrække en dag under dynen på sofaen alene og hvor mit eneste selskab er et tændt stearin lys og en kaffe latte.

Men…

Der sker altså bare et eller andet, når jeg så kommer hen på fødegangen og ifører mig træsko og hvid kittel. Der sker et eller andet i det øjeblik, jeg træder hen over dørtærsklen til et par. Et par jeg ikke kender, men som jeg snart vil komme helt utrolig tæt ind på livet af. Jeg vil blive en del af deres historie (og de af min). En del af deres store dag, som de aldrig nogensinde vil glemme. Jeg lærer parret at kende og mærker kærligheden, spændingen og glæden ved det snarlige møde, med det lille ny familiemedlem. Og som mor til to, kender jeg jo til alle de ting – alle de oplevelser – som de kan glæde sig til og som vil berige deres liv ud over alle grænser. Alt den kærlighed de snart skal opdage og som man aldrig kan forberede sig på.

Og så kommer det helt specielle øjeblik…

Nemlig øjeblikket hvor den lille ser dagens lys for første gang. Hvor den lille kommer op på sin mors bryst. Den mor der med alt sin styrke, har arbejdet med sine veer – de helt enorme kræfter, der suser gennem kroppen, ene og alene med det formål, at bringe den lille til verden. Og det er ofte med våde øjne, at jeg lykønsker parret og det er ikke sjældent, at jeg mærker underlæben dirre. For jeg elsker at kigge på moderen i det øjeblik hun får sin baby på maven. Øjne kan fortælle så meget og at se den kærlighed der pludselig blusser op i moderens øjne ved synet af sit barn, er det mest fantastiske syn. Derefter falder mit blik på faderen. Faderen der pludselig har en tåre trillende ud af øjenkrogen, der stille finder vej ned langs kinden og med et stille strejf tørres væk. Og dét, mine damer og herrer…er altså det hele værd i jordemødrenes øjne.

Personligt skal jeg altid “lige hente noget henne i skabet” og dér kan jeg sagtens med ryggen til,  lave et sekunds “børnehave-barns-tudefjæs”, eller tørre øjenkrogen for en løbsk tårer. Og dejligt føles det at have været med til den store begivenhed. Og det er lidt dét der gør, at jeg faktisk ret godt kan lide det dér jordemoder arbejde.

2016-08-06 21.32.17

You Might Also Like

14 Kommentarer

  • Reply
    Randi
    7. august 2016 at 9:44

    Åh for et skønt skønt indlæg (der i sig selv var nok til at give mig tåre i øjnene) – heldigvis bliver det aldrig bare et arbejde når man arbejder med mennesker (er selv sygeplejerske).

    • Reply
      Lillemor
      7. august 2016 at 20:04

      Så kender du til det Randi 🙂 Dagene er (heldigvis!) aldrig ens.

  • Reply
    Pernille
    7. august 2016 at 10:01

    Uha jeg måtte da også lige tørre mine øjne efter dit opslag, da jeg i et kort sekundet blev sendt tilbage til da jeg fik min søn op på brysted.

    • Reply
      Lillemor
      7. august 2016 at 20:03

      Ja, det er et øjeblik man aldrig glemmer Pernille!!

  • Reply
    Tine
    7. august 2016 at 12:15

    Åh der måtte jeg da også lige tørre øjnene ❤️ Glæder mig allerede til næste barn ❤️

    • Reply
      Lillemor
      7. august 2016 at 20:03

      Det kan du roligt gøre!! 🙂

  • Reply
    Bookworm
    7. august 2016 at 12:49

    Skøn post – det må være et fantastisk givende job! Stor respekt for det arbejde du gør!

    • Reply
      Lillemor
      7. august 2016 at 20:02

      Tusind tak for dine ord!

  • Reply
    Gitte
    7. august 2016 at 13:06

    Kan så godt sætte mig ind det. Har altid reageret på samme måde siden jeg fødte vores første barn og jeg ser en fødsel eller læser om en fødsel. Lige det øjeblik man holder sit elskede barn for aller første gang. Det er vildeste følelsessus man nogensinde oplever. Alle de følelser der har ligget i ens krop og givet en styrken til at komme igennem veerne og så pludselig bum er det hele væk og man har den lille baby på sit bryst.
    Tænk at opleve det live hver dag. Jeg ville tudbrøle hvis jeg var jordemoder.
    Og så lige en klapsalve til jeres fag. Jeg havde ikke klaret mine to fødsler uden to virkelig fantastiske jordemødre.

    • Reply
      Lillemor
      7. august 2016 at 20:02

      Ja, det er helt utroligt når veerne pludselig stopper og kroppen med ét er tilbage til normalen. Og tak for den fine klapsalve 🙂 Kh Lillemor

  • Reply
    Janni
    7. august 2016 at 17:37

    Du er altså sød. Jeg glemmer aldrig da jeg fødte mit nr. 2 barn ud af 4. Det var den mest fantastiske oplevelse. Aldrig havde jeg troet at det kunne være fantastisk at føde. Fordi nr. 1 var fyldt med drama og en virkelig styg oplevelse. Min jordemor til nr. 2 var helt fantastisk. Jeg bestemte helt selv hvordan jeg ville føde, sad op og trak hende selv ud da hoved og skulder var født. Nr 3 og 4 gik ok. Men jeg var for træt til andet end at presse. Har 4 lækre unger i alderen 21 -36

    • Reply
      Lillemor
      7. august 2016 at 20:01

      Hvor fantastisk Janni! Det er dejligt når man føler, at man har haft en god kemi med jordemoderen og at man har haft så god en oplevelse som din. Også rart at opleve, at fødsler kan være andet end styg og fuld af drama, som du beskriver din første fødsel. For fødsler kan jo være noget så dejlige!

  • Reply
    Tina // Provinsmor
    7. august 2016 at 19:41

    Skønt skønt indlæg som bare for mig til at glæde mig endnu mere til at skulle opleve det hele èn gang mere – altså som mor 😊

    • Reply
      Lillemor
      7. august 2016 at 19:59

      Held og lykke med fødslen 🙂 Håber det bliver fantastisk!

Svar