Jeg kan simpelthen ikke lade være med at smile, når jeg læser Mias fortælling. For hendes mand har jo ret: Det er jo i modgang at kærligheden virkelig batter og man skal vise, at man er der for hinanden. Læs deres beretning her:
Jeg var gravid! Og pludselig, i december 2013, gik jeg i fødsel 16 uger før tid. Fødslen blev heldigvis stoppet og udskudt i 14 dage. Vores stærke datter kom til verden 26/12 2013 i uge 26+4 og vejede kun 913 gr. Efter 13 ugers indlæggelse (3 uger med respirator, morfin og afvænning, hjerteproblemer, infektioner, blødninger, øjenproblemer osv.) kom vi endelig hjem, med den sejeste lille datter.
Jeg blev gravid igen i 2015. I november blev jeg dog atter indlagt i begyndende fødsel i uge 29. Fødslen blev igen stoppet og udskudt til uge 33+0, hvor vores lille søn d. 3/12 2015 kom til verden. 1800 gr. stor og sej.
D. 11. december fyldte jeg 30 år. Efter en hyggelig morgenstund med min kæreste og vores datter, stod den på vanlige rutiner på neonatalafdelingen… vores skønne venner kom dog forbi med boller og pandekager med nutella!
Op til et vanligt bleskift af sønnen, bad min kæreste mig om, at sætte mig ned, da han havde noget til mig. Jeg blev små-irriteret, da vi i forvejen var bagud ift tidsplanen af bleskift, sonde m.v… tsk tsk 🙂 Men han insisterede og jeg satte mig! Han fortalte mig at han havde en ring. Én ring men med dobbelt betydning…en barselsgave og en forlovelsesring.
Han var lykkelig for, at vi atter var blevet forældre, til et super stærkt og sundt lille barn. Han sagde han elskede mig og syntes, at jeg var en fantastisk kvinde og mor. Han sagde at alle kan blive gift når det går godt og når man er forelsket, men at han også havde lyst til, at gifte sig med mig, når vi havde det hårdt og var pressede. “Vi kan klare alt sammen!” Sagde han. Han fandt ringen frem og poppede spørgsmålet… svaret var JAAAAA!!! Og så brasede jeg ud i glædens gråd… samtidig med at jeg stresserde lidt over, at vi nu var endnu mere forsinkede med bleskift og sondemad! Ringen er selv-designet og sammensat af guld og hvidguld. Han havde forinden bedt om tilladelse til “postyr” på stuen af sygeplejerskerne og de andre indlagte.
Han har faktisk altid været imod traditioner (og alt hvad andre gør) og har egentlig aldrig ønsket at blive gift. Derfor var jeg lidt i chok og jeg blev slået ud af kurs i et omfang der gjorde, at jeg ikke kunne huske hvad han sagde. Jeg var rystet og lykkelige tåre trillede frem, hver gang jeg fortalte nyheden til andre. Han havde også været forbi min far for at bede om tilladelse.
Præcis et halvt år senere, den 11-06-16 kunne vi kalde os mand og kone. En lidt anderledes bryllupsfest. En sommerfest med vielse i det fri.
Festen startede kl 10 og sluttede kl ca. 19. Solen skinnende, de 30 børn legede og gav den gas på hoppeborgen mens deres forældre nød vejret, nød den gode musik og var i højt humør! Alt gik op i en højere enhed den dag! Og så sang han til mig under vielsen… Han gik All in og jeg er stadig i chok!
Vi mødtes på dating.dk. Jeg skrev en besked til ham 11/6 2012! Præcis 4 år efter første mail blev vi gift på hans 35 års fødselsdag!
Aaaarhmen altså!! Og SE SELV!! Jeg HAR jo sagt, at det dersens netdating betaler sig 😉 Læs HER hvordan jeg mødte Lillefar. Tusind tak til Mia for at dele deres historie. Har du lyst til at dele jeres historie om hvordan I mødtes, hvordan han (du?) friede og hvordan I blev gift, så tøv ikke med at sende mig jeres beretning på jordemodertina@gmail.com. Eller som besked på Facebook eller Instagram!
Og har du lyst til at læse flere fredags-frierier, så kig med HER.
Ingen kommentarer