Lillefar har forelsket sig i en anden!! (Obs: Sarkasme kan forekomme!)

Det gik faktisk lige så godt…fire dage blev det til. Fire dage, hvor jeg var den eneste i Lillefars sind. Den eneste han kærtegnede og tænkte på. Den absolut eneste…

Men så skete det… 

Jeg havde jo egentlig godt lagt mærke til, at han brugte mere og mere tid med sin telefon. Han trak stille på smilebåndet, hver eneste gang han gloede ned i den… Et smil jeg kender…et smil jeg godt kunne gennemskue. Et længsels-smil. Det startede allerede for et års tid siden. Jeg vidste han gik og tænkte på noget, som han ikke indvilligede mig i. Come on…når en mand kigger på sin telefon hver en ledig stund, ved man da at der er noget i gære. Kvindelig intuition? Når jeg spurgte ind til hvad der dragede hans interesse, svarede han hurtigt: “…ikke noget!” og slukkede telefonen. Men at han indvilligede andre mænd i det, overraskede mig egentlig. Jeg så ham jo godt vise sin telefon til mandlige bekendte. Selv de fik store øjne og sagde bare: “Wow!”

En dag så jeg det dog…jeg så det på hans telefon. Han var gået ud i haven et smut…han skulle vist ud og kigge på vores gamle, runde Webergril (?). Hans telefon lå på bordet. Fristelsen var for stor! Men det var kun et hurtigt kig…jeg sværger! Hvordan kunne jeg vide, at et enkelt tilfældigt strøg med min finger, bragte mig ind på den hjemmeside? Pludselig stod jeg ansigt til ansigt med hjemmesiden…hjemmesiden som skulle betyde, at hans fokus svandt fra mig. Jeg kunne ikke fatte det! Hvordan havde han kunne holde sådan noget skjult i så lang tid? Jeg stod ansigt til ansigt med det der senere hen skulle vise sig, at mane mine egne færdigheder fuldstændig til jorden. Der var ting som jeg simpelthen ikke kunne leve op til. Standarter og egenskaber, som jeg aldrig har kunnet og som jeg bestemt heller ikke har i sinde at lære!! Lad os lige få det på plads. For jeg kan fandme så mange andre ting og det må være godt nok. Jeg mener…vi kan da ikke alle sammen være HELT perfekte, vel? Og fleksible? Ja, nu går jeg muligvis lidt i detaljer, men det kan I vel godt klare. JEG kan altså ikke så mange ting på én gang. Og når man så ser en helt skinnende yngre model, der tilsyneladende kan ALT det en mand drømmer om, så mister man altså lige pusten et øjeblik. Men jeg kunne jo godt se det. Som kvinde må jeg jo indse, at der er noget der bare er mere fuldendt end mig…og som mænd bare må eje.

Jeg sagde dog ikke noget. Håbede måske at det blot var en fase. Og jeg fik ret! Pludselig – fra den ene dag til den anden – svandt hans interesse igen…han virkede mere nærværende og kiggede ikke længere konstant ned i sin telefon. Han roste mig endda for min madlavning! Men okay, jeg laver selvfølgelig også en sygt god Boller i Karry. Men lykken varede kort…Vi havde knap nok hevet pavillionen ned efter brylluppet, før han atter sendte sin telefon lange og intense blikke. Og jeg vidste det. Jeg kunne fornemme det. Det var tilbage! Jeg konfronterede ham med det…og han gik til bekendelse. Han indrømmede alt. Han indrømmede hjemmesiden, hans længsel og sparede ikke på detaljerne om, hvad han var så fascineret over. Det var et ønske han havde haft i lange tider, sagde han. “Jeg er jo bare en mand! Det er altså ganske naturligt at tænke i de baner! Du er stadig smuk og dejlig…men skat…jeg behøver det her! Det må du kunne forstå”. 

Han sagde endda at det kunne gøre VORES liv bedre, selvom han måtte indrømme, at det nok kun mest var mænd, der havde sådan et ønske. Og var til den slags. Jeg gjorde det MEGET klart, at jeg absolut ikke så nogen grund til, at en sådan “intervention” skulle finde sted i vores liv. “Er det ikke nok det vi har?” Som om nogle kvinder nogensinde har tænkt sådan? Det er da KUN mænd der tænker på den slags. Det lod til at han allerede havde taget beslutningen. Der var intet jeg kunne gøre. Og jeg måtte jo så bare få det bedste ud af det. Jeg mener…måske er det bare meget naturligt? Måske skal man bare føje sig som kvinde i sådan en situation? Hvad kan man ellers gøre? Jeg måtte jo så bare få igen på anden vis. Selv kigge andre veje og kaste min kærlighed og passion i grams og derefter sige: “SE! SE HVAD JEG HAR NU! HVAD SIGER DU TIL DET, HVA’?”. Så kun fire dage efter vores bryllup skete det. Pludselig var vi tre i det her forhold. Han prøvede ikke engang at skjule det. Jeg hørte ham enda sige: “Nu har jeg alt hvad jeg nogensinde har drømt om!”. Flere gange om dagen ser jeg ham kaste lange, stirrende øjne i den retning…og han tror ikke at jeg ser, hvordan han konstant kærtegner og betragter hver en form. Omtalte tredjepart har sågar fået kastet flere accessories i hovedet, end jeg nogensinde har fået i de otte år vi har været sammen. Pludselig er det HEEELT okay, at bruge penge på små dimser og dutter. Nye lækre handsker…velduftende spray. Til rengøring altså. Pizza bakker. Grill tænger. Sågar en stegt-flæsk holder?! Sgu da ikke normalt at ville have en weber-gasgrill så meget.

Er det? Er det bare mig der er mærkelig?

Har du lyst, så kan du også læse:

Er du også til det der morgenbolleri?

Eller

Mænds pinlige sex historier!