Okay, nu er jeg bare lige HELT ærlig ik’? I går sad jeg og skrev på et indlæg, med overskriften:
Jeg har overlevet TO 2-årige!! TO!
Tanken bag indlægget var egentlig møntet på det faktum, at Mandlen i dag fylder 3 år. Klokken lidt over 22 i aften, er det således 3 år siden, at jeg lå dér i badekarret på Hvidovre Hospital med en håndbajer og fødte min lille søn.
I indlægget beskrev jeg, hvordan jeg mindes Kummefryseren som 2 årig. Og Mandlen. And let me tell you: It ain’t pretty 🙂 Ja ja ja, de er jo også søde. 2 års alderen er jo dér man begynder at kunne kommunikere med de små bæster, hvor de sådan RIGTIG udtrykker kærlighed og i øvrigt ikke konstant tror, at man er én og samme person. For helt ærligt, vi mindes vel alle sammen tiden fra 1 år og før, hvor de konstant sked, ville lege kl. 5 om morgenen, suttede brysterne ca. 5 cm længere, gylpede én i munden, var utrolig søde, sked lidt igen og sad fast på én som en magnet på et køleskab 24/7. Ik’?
Men altså, som jeg sad der i aftes og morede mig og beskrev dem (sarkastisk naturligvis) som havende små horn, der stille voksede ud fra deres pande, den dag de fyldte 2 år, havde jeg nogle tidligere indlæg i tankerne, som jeg tænkte jeg ville linke til. Indlæg omhandlede situationer, hvor både den 2 årige Kummefryser og den 2 årige Mandel udfordrede mig EKSTRA meget. Men så skete der lige dét, at jeg rent faktisk læste begge indlæg… Og fandt ud af, at INGEN af indlæggene var skrevet, mens de var 2 år.
Men 1 og 3 år.
Welcome to reality Lillemor! Det må være mor-forbandelsen! Man (læs: Jeg) tror at man står i orkanens øje aldersmæssigt. Man (læs: Jeg) tror, at man slipper for flyvende æggemadder, stædighed, tis og snot på tøjet og pinlige bemærkninger i Netto, jo ældre de bliver.
Men så ramte realiteten mig med 220km/t lige i smasken. 3 års alderen er sgu da også hård! Og 4 års alderen! Og 13 års alderen! Og 20 års alderen! Faktum er vel i virkeligheden, at alle aldre indebærer udfordringer….og naturligvis også en masse fantastiske oplevelser, kærlighed og knus.
…det er bare ikke lige så sjovt at skrive om, vel? 😉
I dag starter således en ny epoke…3 års alderen.
Det var jo fx da Kummefryseren var 3 år, at jeg blev ekstra udfordret på opdragelsen (rettelse: forsøg på samme) og at Kummefyseren fortalte mig disse vise ord.
Oh Lord…3 års alderen…it has begun.
Tror lige jeg skænker mig et glas rødvin her til aften… Bare lige sådan for at lade op. Mor-benzin you know!
Nå, men fortæl mig så lige: Hvad er dit “yndlings” minde fra dit barn?
3 Kommentarer
Trine
20. marts 2017 at 19:48Én kommentar fra min snart seksårige søn dukker straks op i hukommelsen. Jeg husker ikke, hvor gammel han var, men på indkøb med mor og lillesøster i Bilka udbrød han højt: se, der er patter, da han fik øje på bh’erne
Cathrine
20. marts 2017 at 22:28Jeg bakker op, 2 års alderen er god! 5 års alderen der imod….. Min ældste på 5 har her til aften, haft et raseri anfald af den anden verden, fordi aftensmaden ikke var det hun ønskede. Det kostede 35 minutters skrig og skrål, en smadret tallerken (af den dyre designer agtige slags 😬) Og imens sad min 2 årige datter helt rolig, og den eneste bemærkning hun kom med, da mor og 5 årig begge tudede var ‘jeg elsker dig mor’ 2 år for the win!
Men hvad pokker er vi også for nogle lede forældre, der serverer aftensmad UDEN at afstemme menuen med barnet først?!
Tina M
21. marts 2017 at 13:50Jeg har flere gange sagt til min søn på 2 år: Mikkel er den bedste i verden :o) For et par uger siden sagde han så, som svar: Mor er bedste i verden :o) Oh, be still my heart!! At det så 3 min efter blev efterfuldt af et grin og sætningen: Mikkel prutter :oD Det er jo så ligemeget :o)