Jeg er fuldstændig overvældet. Altså VIRKELIG overvældet. I går var simpelthen en helt fantastisk dag. På grund af jer.
Jeg udgav dette indlæg, hvor jeg opfordrede jer til, at skrive et par ord om jer selv. Bare lige sådan så jeg ved, hvem det egentlig er der læser med. Der er helt utrolig mange der har svaret og stadig flere kommentarer tikker ind. Der er hende på 16 år der læser med og pigerne på 19, der i fysik timerne i skjul klikker sig ind på min blog. Der er hende der har 10 (!) børn og hende der i al hemmelighed håber, at støde ind i mig i den lokale Netto (jeg er hende med hængerøv, mor-knold og hvor tivoli sikkert står åben, valsende rundt med rødvin under armen). Der er hende på 60 år og hende der læste med, fordi kemoterapien holdte hende vågen om natten (og hey, til info så virkede kemoen 😉 Tag den cancer din møgkælling!). Hende der hver aften blev holdt vågen af en skrigende baby og som fandt et lille smil frem, ved at gå ind på lillemor.dk. Og hende der…og hende…og hende (…)
Jeg gik en tur langs stranden, lyttede til bølgerne og kiggede på mine fødder, der forsvandt ned i sandet, mens vandet omfavnede mine ankler. Og så tænkte jeg på, hvor heldig jeg egentlig er, at I gider at læse med. Jeg har læst hver og en kommentar, smilt og grinet og været virkelig beæret over, at I deler de ting med mig som I gør. Jeg har svaret langt de fleste og glæder mig til at svare på resten.
Tak! Bare skide meget tak for jer. Det betyder virkelig mere end I aner!
Og nåhr ja…så var der hende der stadig grinte, over det aller første indlæg hun stødte på her hos Lillemor: Man er vel ikke blondine (-mor) for ingenting!?
Come on…jeg kan sgu da ikke være den eneste, der har haft tis i mit lasagnefad!?
😉
Ingen kommentarer