Neon-stænger og en hyldest til Dannebrog!

I lørdags kom Kummefryseren, Mandlen, Lillefar og jeg hjem fra Kreta. Fjorten dage sgu. Ja, jeg ved godt jer der læser med, sikkert hader mig lidt lige nu. Når folk fortæller mig om deres ferier, har jeg også altid selv lidt lyst til, at give dem et lille bitte spark over knæet eller spytte i deres kaffe. Til mit eget forsvar vil jeg sige, at det er første gang vi som familie er på sådan en tur. Og når man kun har en fuldstændig almindelig gennemsnitlig dansk indkomst, så er det heller ikke noget vi vil komme til at kunne gøre hvert år.

Men nu er vi tilbage i bette DK! Og jeg har VIRKELIG haft lyst til at opdatere jer løbende på bloggen, om små og sjove situationer undervejs. For at rejse med børn…oh Lord. Men dem må I have til gode. For Lillefar (der tilsyneladende har den dér egenskab man kalder…ja, hvad fanden er det nu den hedder…nåhr jo fornuft tror jeg de kalder den?) mente ikke, at det var særlig smart at jeg proklamerede på bloggen, at vi skulle være bortrejst fra vores vestegns-hytte i 14 dage. Dette på trods af at Lillefar arbejder med alarmer til dagligt. Og det betyder jo altså at vores hjem er propfyldt med røgkanoner, video-overvågning, laser-sensorer og føle-sencorer, der sender rugbrødsvogne, SWAT-team og helikoptere til vestegnen (der er de jo egentlig nok i forvejen…), skulle der falde så meget som et støvfnuk ind foran nogle af de 853 føle-sencorer Lillefar har opsat i hjemmet (overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen 😉 – så mange ting har vi dog heldigvis ikke). De 8 kødædende pitbulls i haven og dragen i lænker ved kælderskakten, fik jeg ham dog til at droppe…det blev lissom bare lidt for meget ik’? Og de drager æder jo fandme 25 kg drage foder i døgnet. Det er altså rigtig rigtig mange ture i Føtex for at købe foder, skulle jeg lige hilse jer at sige, hvis bæstet skal holdes mæt. Eller…måske det ikke er meningen at den skal være mæt, hvis den skal være til nogen nytte? Nå, videre til pointen Lillemor…

(Er jeg den eneste der tænker, at hende dersens Lillemor, altid kommer ud på et sidespor?)

Nå, men huset står stadig. Og i øvrigt ville eventuelle tyve nok også blive pænt skuffede over IKEA-indhold og TV der stammer fra minimum 120 år før Jesu Kristu fødsel.

LILLEMOR! NU TAGER DU DIG SAMMEN OG SKRIVER LIDT OM KRETA!

Ja, vi var på Kreta. God tur, solskin, feta, oliven jadda jadda jadda…Lillefar mobbede mig dog hele den første uge – eller…han udtrykte måske snarere hvor imponeret han var over, at mine ben blev ved med, at være fuldstændig neon farvede! Han sagde neon-farvet, men jeg er måske mere ude i en brækket-kalk-hvid eller en sart ægge-skal eller måske endda en lys champagne? Anyways, så tog de andre turister i hvert fald hurtigt solbrillerne på, når de blev konfronteret med Lillemors æggeskals-stænger på gaden. Det lykkedes mig dog at få lidt farve, sådan i slutningen af den første uge. Men ikke den der lækre brune farve, som de fleste folk erhverver sig. Næh nej, vi er ude i en god regnbue-is! Lidt brun i ansigtet (noget farve SKAL min krop jo for filan tage!), en god rød farve på hals og så selvfølgelig kridhvide babser. Ikke et kønt syn, may I add. Inden vi dog rammer lige dét stadie, er vi mere ude i en hyldest til Dannebrog, hvor jeg bare er rød (læs: forbrændt) og hvid. Så hvis Lillemor løb nøgen langs stranden, ville alle danske turister rejse sig op, smække højre hånd på venstre brystet og synge: “Der eeeer et yndigt laaand!”.

Nå, men jeg glæder mig til at fortælle lidt mere fra turen! Jeg er blandt andet ude i et indlæg hvor overskriften er noget a la “Afføriiiing” og “Live fra badelandet”. Oh Jesus altså…