Når nu man ikke selv har nogen stil, må man jo stjæle andres!

Dengang jeg blev født var der en Gud foroven, der glemte at velsigne mig, med en ret vigtig vugge-gave. Hun glemte nemlig at give mig dét der “hygge-gen”. Hun glemte at give mig en super fed stil, som jeg kunne udsmykke hjemmet med. Ja, faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at min stil er ikke-eksisterende. Rent stil-mæssigt er jeg nemlig lige så forskellig som Dansk Folkparti og Enhedslisten er. Den ene dag vil jeg have fuldstændig klare, blanke, hvide flader fra IKEA. Den næste vil jeg have patina og møbler med “historie”. Jeg er således ikke rigtig til at blive klog på, når det kommer til indretning. Og jeg misunder virkelig dem, der har en fast stil og fører den fuldstændig ud i livet!

Lillefar er jo (naturligvis) klar over dette og har korset sig mange gange i årenes løb og var derfor lidt skeptisk da jeg foreslog, at jeg skulle sætte vores udestue i stand. Så da vores lille og ret hyggelige udestue, havde stået tom i ca. 837 år (altså lige bortset fra et par tørrestativer, der, bevares, også kan sprede lidt hygge), spurgte jeg Elisabeth fra www.fyrstenogfruen.dk (som har verdens måske mest gennemførte stil!), om hun ikke ville sætte vores lille udestue i stand, alt imens vi ferierede den på Kreta. Det ville hun godt. Det var tydeligt at se på hende, at det kriblede og krablede i hende. Hun så mere ekstatisk ud, end et barn der vågner 24. december! Hvis det var mig som nogle havde spurgt, havde jeg nok svaret: “Øh det må blive et mega nej tak her fra, så vil jeg muligvis hellere skydes i knæet!”. Men igen, jeg ville nok også bare sætte et par tørrestativer op…måske et par flasker rødvin som pynt.

Da vi drog sydpå, så vores udestue således sådan her ud:

(Bemærk de hyggelige tørrestativer i hjørnet…og de løsslupne bamser på bordet! Hvis DET ikke er hygge, ved jeg fandenfiseme ikke hvad det er!!)

Og siden blev udestuen invaderet af de her overmennesker:

 Elisabeth fik frie tøjler og et pengebeløb at snolde for. På loppemarkeder, i den lokale Gen-brugsen eller hvad hun nu fandt på. Og da vi kom hjem, var vores udestue forvandlet til det her:

Lillefar er jo ret god til at male og tegne (som jeg jo skrev om HER hvor der i øvrigt også har sneget sig et par billeder ind, af selv samme herre!), så derfor mente Elisabeth, at der skulle et lille maler-hjørne i udestuen. Og det er KUN Elisabeth der finder på, at proppe maling i en gammel oliven-dåse. Og jeg elsker det! Igen: Mit-kretaive-gen-er-ikke-eksisterende.

Børge er også pjattet med det. Og skulle naturligvis lige snige sig ind på et billede! Bemærk: Han bruger den meget velkendte blogger-posering: “Kig op mod stjernerne, se eftertænksom ud og lad som om, at du ikke er klar over, at der er én der knipser et billede af dig!” I øvrigt er jeg vild med skindet til stolene!!

Vi havde selv ovenstående reol til udsmidning i kælderen. Men Elisabeth kan jo så tilsyneladende bringe nyt liv til gammelt bras. To af billederne på væggen fandt hun sågar i vores kælderrum. (Anede ikke at vi havde dem).

Jeg er pjattet med at der hænger en gammel træ-kasse på vores væg! Træ-kasse!!? HVEM finder på at hænge sådan nogle på væggen?

(Hej Børge!). En vindueskarm skulle der åbenbart også til. Dette på trods af, at Elisabeth udemærket er klar over, at sådan nogle skabninger hjemme hos os ikke hedder Vindueskarme. I stedet omtales de som Plante-kirkegårde.

Og det fik jeg jo også skrevet lidt om, i det her indlæg: Der var engang en uperfekt blogger 😉

Lillemor er godt tilfreds med den nye udestue – levende planter eller ej. Nu skal der tages hul på vores lange, hvide gang (med INTET på væggene!!) og Kummefryserens værelse, der skal forvandles til et stor-pige-værelse.

Og det skal indrettes af mig…stakkels pige.