Klokken er 15.42. Vi kører på E47 fra Rødby mod Vestegnen. På vej hjem igen fra tysk badeland. Fri for pubeshår og tyske sure numser. Tilbage til (nogenlunde) rent hjem, lige som Lillemor aller bedst kan lide det. Ude godt, hjemme bedst som man siger. Jeg trives bare ikke 100% i fremmet sengetøj og nussede swimmingpools.
Børnene vil tilbage. Og bo. For altid. Og så er det jeg husker tilbage til dengang jeg selv var barn. Og jeg var med min familie i et tysk badeland. Jeg husker kun lidt. Men jeg husker spændingen. Bølgerne i bassinet. Og at vi fik spaghetti bolognaise til aftensmad. Jeg husker hyggen og fascinationen over det “fremmede”. Lillefar var i samme badeland som vi netop er hjemvendt fra, da han var dreng. Han husker ligeledes nogle specifikke rutschebaner, trods han bare var en lille dreng. Og besidder samme følelse som jeg netop beskrev.
De gode barndomsminder.
Nu er vi voksne. Insisterende på at “badetiden for i dag er slut”. Forsøger at holde tidsrammen for måltiderne og ikke at putte for sent, selvom vi er på ferie. Oversat: Super nederen forældre 😉
Det er egentlig pudsigt… Overgangen fra barn til voksen. Hvornår gik vi lige fra at se badeland som værende paradis, til mest af alt at nyde et glas rødvin om aftenen?
Uanset hvad er det dejligt at kunne bidrage til et godt barndomsminde for Kummefryseren og Mandlen. Forhåbentlig kommer de til at huske rutchebanerne og deres mors boller i karry. Præcis som jeg husker min mors spaghetti bolognaise. Så er det pludselig det hele værd…og så betyder potentielle fodvorter og sure numser lige pludselig ikke så meget 😉
Ingen kommentarer