Flere timer i døgnet, tak…

“Se mor, jeg hiver i hans tissemand!!” 

-Sagde Mandlen i dag, da han stolt viste mig den sprællemand, som han netop havde fået af farmor. Det er jo mega sjovt! At han helt oprigtigt tror, at det er en tissemænd. Det må være en veludrustet sprællemand i så fald…

Problemet er bare at jeg højst sandsynligt har glemt, lige præcis den anekdote om fem års tid. Anekdoten om sprællemand. Glemt hvilke historier Kummefryseren kommer med om aftenen, om dagen der netop har passeret. Glemt hvilke sjove ting de begge siger.

Ene og alene af den årsag, at der simpelthen ikke er nok timer i døgnet, til at forevige alle de sjove øjeblikke. Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne losse mig selv i røven og få alt sådan noget skriblet med i en bog once and for all. Men kender I det ik’? Man kommer hjem fra en travl arbejdsdag, laver mad, vasker op, smørrer madpakke, rydder lige akkurat så meget (læs: lidt) op, at kommunen ikke kommer valsende. Når børnene så er puttet, falder man om på sofaen og er akkurat kun lige i stand til, at holde de helt basale kropsfunktioner, så som hjertets pumpeevne og vejrtrækning igang.

Det er sgudde dér man tænker: Nu hiver jeg lige en stor, flot bog frem og den fine tusch og noterer små anekdoter ned.

Eller hvad? Gør I? Er I sådan  en slags over-mennesker, der har energi til den slags? Eller er I lige som mig blot typen, der foreviger de små, sjove historier i ‘Noter’ på telefonen? Og aldrig får dem skrevet ned?

Jeg vil ha’ flere timer i døgnet, tak! Og billedet for oven er til info en tegning Kummefryseren kom hjem med for noget tid siden. Jeg kan oplyse at det angiveligt IKKE er en penis. Men to prinsesser. Den tegning er i øvrigt gemt et sted (vist nok!) og den skal da helt sikkert vises frem, når hun bliver lidt større!