Ærlig snak Gode råd Life of a mom

Husk… Du ER en god mor!

untitled_artwork

Alt for ofte hører jeg ordene: “Og så var jeg bare en rigtig dårlig mor fordi jeg…”

  • Stak ham iPad’en (igen), så jeg kunne få lagt det vasketøj sammen.
  • Sprang over hvor gærdet var lavest og serverede frysepizza til aftensmad.
  • Bestak hende med slik, så vi kunne komme i bad uden brok.
  • Kom til at råbe lidt for højt, fordi jeg bare var alt alt for træt.
  • Gav modermælkserstatning og droppede amningen.
  • Blev irriteret og vrissede fordi de vågnede så tidligt.

Og…

Og…

Og…

Men hør nu lige engang!!

Børn dømmer os ikke ud fra vores sårbare øjeblikke. Børn dømmer os ud fra den vi RIGTIG er. De dømmer moderen der putter dem til natten med et kys i panden. Moderen der tager den lille hånd trygt i sin. Moderen der hver dag viser kærlighed og gør hverdagen tryg og god. Sørger for mad, varme og kærlighed. Og så gør det altså ikke så meget, hvis maden engang imellem er pakket ind i plastik til en start.

Vi dømmer jo heller ikke vores børn, ene og alene ud fra det øjeblik, de mister besindelse og ligger og ruller hen af Nettos lange gange, med et ellevetal dinglende ud af næsen, bare fordi vi har sagt nej til en slikkepind…

Vel?

Så husk…

Du ER en god mor…

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply
    P
    2. november 2017 at 19:51

    Du aner ikke hvor meget jeg havde brug for eet lige nu. Tak!

  • Reply
    Cecilie
    2. november 2017 at 20:19

    Tak, bare tak!

  • Reply
    Pops
    2. november 2017 at 20:57

    Efter igen at have mistet besindelsen over det evige rod på ungernes værelse efter jeg -igen- faldt over Barbie-dukker og Lego, mens den lille igen ikke vil sove og jeg igen-igen ikke har nået vasketøjet – så var det lige hvad jeg trængte til at høre. Tak 🙂

  • Reply
    Lea Pabian
    2. november 2017 at 22:08

    Jeg er skyldig i ALLE punkterne (pånær amningen), og jeg har det så meget bedre nu hvor jeg ved jeg er ikke er alene❤️ Af hjertet tak😍

  • Reply
    Mette
    3. november 2017 at 4:44

    Så tiltrængt <3 Tak Lillemor! Klokken er 4.42 om natten og mine tvillinger vil ikke sove. Nogle nætter bander og svovler jeg, men i nat er jeg nærmere bare trist over at jeg åbenbart ikke kan få det til at fungere 🙁

  • Reply
    Line
    3. november 2017 at 18:41

    Tusind tak😘

  • Reply
    Mia
    3. november 2017 at 19:04

    Selvom min børn er store 11 & 15, kan man sørme godt bruge de skønne ord, da min tålmodighed virkelig testes

  • Reply
    Julie
    6. november 2017 at 17:39

    TAK!

Svar