Mor forbandelsen…

Har du nogensinde tænkt: “Hvordan kan det være at mit barn skider igennem både tøj og flyverdragt lige netop her?!” eller “Hvad er chancerne for at barnet skulle spørge ind til længden af mine attributter, lige præcis i denne meget meget stille forsamling af mennesker…?”. Så har jeg svaret…

Jeg tror nemlig at der sidder en ond Mor-Gud der oppe et sted, med et glas rødvin og en ond latter og sørger for, at kaste forbandelser ned over mødrene her på jorden…

Inden for de sidste 24 timer, har jeg trådt i havregrød med bare tær. Den eneste klat havregrød på køkkengulvet, skulle absolut spore sig ind på mine fødder, i det sekund på dagen, hvor jeg havde allermest travl og hvor hvert et minut sparret var guld værd. Det er med garanti den onde Mor-Gud, der kaster forbandelser min vej.

I aftes da jeg var alene med børnene og jeg gik en sommeraften i møde alene, kun i selskab med noget rosé vin og tre timers fri leg, faldt både Kummefryseren og Mandlen i søvn lynhurtigt og uden problemer. “Der er noget i gærde” tænkte jeg. “Så heldig kan man ikke være…”. Og ganske rigtigt. Mor-Guden havde naturligvis sørget for, at denne mor på jord, lige kunne smage friheden… For kun en time efter at vågne til lyden af yngste barnet, der havde forvildet sig på vej ud til toilettet (MED natble på), kun for at kunne konstatere 2 meter inden kummen, at det ikke kunne nåes. Og dermed sørgede for at lade to liter vand i den tilstødende gang, hvor der ganske belejligt lå både sko og tasker. Sten sikkert Mor-Gudens værk. Hvordan kan det lade sig gøre at Mor-Guden er så pokkers snedig, at hun kan sørge for at der ikke er én eneste dråbe tis i hverken ble eller i toilet? Friheden i aftes blev så i stedet brugt til endnu et bad for Mandlen, endnu en putning, en fandens masse rengøring af gulv og paneler og et forsøg på at rengøre Kummefryserens højtelskede Klokkeblomst taske og udtænke plan for, hvordan jeg undgår at hun opdager, at lillebror har brugt den som toilet. Up yours Mor-Gud! Kom ikke og fortæl mig at det er et hændeligt uheld…

Og nu ligger jeg så her…vågen siden klokken 05.45 en freaking søndag morgen. I kender det… Man vågner og tænker: “Der er ikke en jordisk chance for at jeg falder i søvn igen!”. Man er lysvågen. Og hele freaking ugen, har man bedt til den ubarmhjertige Mor-Gud og tikket og bedt om, at børnene ville sove længe i weekenden…I håbet om at man dermed selv, ville kunne få glæden af at sove til mere end klokken 6, hvor vækkeuret normalt kommer med sin skingre påmindelse om at en ny dag truer. Sidste detalje om at man som mor også gerne SELV vil sove lidt længere, valgte den ubarmhjertige Mor-Gud dog at overhøre. Og jeg er sikker på at hun sidder og klasker sig selv på lårene af grin, mens alle os mødre stirrer på vores sovende børn, her klokken 05-bæ om morgenen. Tilfælde? I think not.

Ikke noget at sige til at vi drikker meget rødvin, vel?

Jeg tror i øvrigt også at hun har været med inde over den HER gang, som jeg stadig husker tilbage på, som værende den videste nat i mit liv.