Lillefar for faen’…

Lillefar og jeg var ude at spise for noget tid siden. Lillefar knipsede et billede af mig…uden skæg, vel at mærke. Og forleden sendte han så ovenstående billede til mig. Billedet fra vi var ude at spise…nu med skæg. Lillefar syntes åbenbart at jeg fortjente at være den skæggede dame for en stund. Og ved I hvad? Jeg syntes det var hylende morsomt, da jeg modtog det. Lidt lige som jeg også synes at det er enormt morsomt, når jeg skræller gulerødder til ham til madpakken og snitter dem som en penis. Jeg mener…hvad er der IKKE sjovt ved det? Og inden feminisme mafiaen kaster BH’er efter mig, så lad mig lige understrege at vi har en regel her hjemme der hedder, at Lillefar renser lokummerne og jeg smørrer madpakker. Ret fair deal, synes jeg.

Billedet er et screenshot fra min Instagram profil @lillemorblog  hvor jeg havde lagt en video op i min story

Og hvorfor skriver jeg så alt dette? Det gør jeg for at tage udgangspunkt i det indlæg jeg lagde ud forleden om Valentine’s Day. For jeg har nemlig tænkt helt vildt meget over, at nogle føler at man snyder sig selv for en masse kærlighed på Valentine’s Day, hvis ikke man fejrer den dag (som Lillefar og jeg selv ikke gør, hvilket jeg uddybede i indlægget). Men jeg tillader mig at være lodret uenig! Kærlighed findes i mange forskellige former. Her hjemme findes den i skæggede billeder og penis-gulerødder, som gør at vi skænker hinanden en tanke og et grin i løbet af dagen. Den slags kærlighed kan altså ikke købes i blomsterbutikker!

Mit budskab er ganske enkelt, at man i stedet for at søge kærligheden på en amerikaniseret opreklameret mærkedag, skal prøve at finde den inden for hjemmets fire vægge i stedet. For den er der jo i alle mulige afskygninger. Man skal i hvert fald ikke skænke kærligheden mindre værdi, blot fordi den ikke fejres på en specifik dato.