Ærlig snak Gode råd

Nogle gange skal man bare kaste sig ud i det!

20190307-152705.jpg

I går var det 11 år siden at Lillefar og jeg mødtes for aller første gang. 11 år. ELLEVE. Det er fandenfiseme lang tid! Jeg har lige siddet og kigget vores Messenger korrespondance igennem fra dengang. Jeg lod jo faktisk være med at svare ham på et tidspunkt, fordi jeg tænkte: “Arh, han er sgu nok bare en nød, lige som alle de andre”. #DetHårdeDatingLiv.

Heldigvis var han stædig og skrev igen. Og hvis jeg nu skal være sådan heeeelt ærlig…så var jeg faktisk tæt på at aflyse vores date, da vi endelig havde fået én i kalenderen. Jeg kan huske at jeg tænkte, at det også var ret indbydende at kunne sidde og se Beverly Hills 90210 og spise pizza alene i min lejlighed. Gad jeg virkelig at spilde min tid i Frederiksberg Have, med en eller anden tosse, som jeg ikke kunne slippe af med igen? Jeg endte dog med at tage afsted og jeg kan ærligt sige at jeg var tryllebundet, allerede fra jeg trådte ud af min opgang og han stod og røg en smøg op af sin røde Honda Civic og sagde: “Hej Tina”. At jeg i samme øjeblik så også mødte min fars gamle gode ven, der gerne ville sludre i laaang tid, er en anden sag ?.

Lillefar og jeg endte med at køre i Frederiksberg Have for at gå en tur. Af bitter erfaring havde jeg blot foreslået en gåtur. Har I ikke prøvet at være på blind date og så sidde på en restaurant, med ham der viste sig på INGEN måde at være drømmefyren, for blot at høvle en 5-retters i sig, så man kunne komme hjem igen hurtigt!? Det har jeg, ha ha! Så af bitter erfaring, sørgede jeg for at det var en kort date. Men heldigvis inviterede han mig med hjem for at sludre videre og før vi vidste af det, stod vi og baksede en lasagne sammen og sludrede hele aftenen.

Heldigvis var han lige så interesseret i at møde mig igen, som jeg var interesseret i at se ham. And the rest is history! Og vi har det fandme godt! Også selvom det ikke altid er let at være i et parforhold…og det skrev jeg jo mere om lige HER ?

Men hvor er jeg dog bare glad for at jeg hoppede ud i det dengang. At jeg ikke blev hjemme for at se Beverly. For nogle gange skal man fandenfløjteme bare kaste sig ud på dybt vand og ride på de bølger, som livet byder én! Amen.

You Might Also Like

2 Kommentarer

  • Reply
    Marieke
    7. marts 2019 at 21:09

    Helt enig! Ellers vil jeg ikke have manden, børnene og det liv, som jeg har nu 🙂 tak for endnu en dejlig historie

  • Reply
    Tina
    8. marts 2019 at 10:33

    Sød historie og et stort tillykke med de 11 år og godt storefar holdt fast 🙂

Skriv et svar til Marieke Anuller svar