Ærlig snak Det shjaw! Life of a mom

10 ting jeg vil gøre mod mine børn, når de bliver teenagere (Payback is a bitch!)

New_Doc_89_1

 

Okay, det er faktisk lidt sjovt…for præcis tre år siden udgav jeg det her indlæg, som er ét af de mest læste indlæg jeg har udgivet. Så jeg tænker at den godt lige kan tåle en lille gentagelse. Here it goes!

Jeg er ikke for fin til at indrømme, at jeg synes det har været det vildeste at blive mor. Fantastisk, jo da…bevares! Men fysisk og psykisk også det vildeste! Man er jo én stor omvandrende lommelet! Et omvandrende tørkloset! JA jeg er blevet skidt og tisset på en’masse. Og så har jeg nærmest ikke skulle stille vækkeur siden 2011, hvor Kummefryseren kom til verden. Hun beriger os STADIG med sit selskab klokken-før-seks-om-morgenen. Mandlen der nu er to år, er ligeledes aldeles gavmild med søde ord, knus og kys flere gange om natten. I øvrigt har han aldrig været bleg for, at agere tornado i det lille vestegns-hjem. Så ALT man ønsker at bevare i levende/hel stand, skal stå minimum 2 meter oppe fra jorden, så det er uden for hans (tornadoens) rækkevidde.

Og det har fået mig til at tænke: Hvordan kan jeg gøre gengæld når de bliver større?

  • Jeg vil begynde at råbe mærkelige lyde om natten, lige ind til de vågner – og så stoppe. Så snart jeg fornemmer de har fundet søvnen igen, vil jeg atter råbe til de vågner. Og stoppe…lige ind til de atter hengiver sig til søvnen igen. Dette vil jeg fortsætte med…ja, lad os bare sige et par timer.
  • Jeg vil lade snotten løbe på mig selv og tørre elleve-tallet af i deres nye, rene bukser. Bare fordi jeg kan. (+10 point til mig selv, hvis jeg gør det, inden de skal til stor fest)
  • Jeg vil offentligt og i deres nærvær spørge dem i et gevaldigt højt toneleje: “Hvorfor lugter den mand så meget under armene?”. Eller: “Hvorfor har den dame mon overskæg?”. Og forlange et svar. Prompte. Og bagefter hviske dem i øret: “Der kan du se; prøv DU lige at kom med en hurtig forklaring på dét HVA’!!”
  • Jeg vil skide igennem mit tøj – JO JEG VIL – helt bevidst…og sætte mig på skødet af dem. Og ikke sige noget…før de selv mærker den varme, sivende fornemmelse. Og hvis ingen umiddelbar afføringstrang, vil jeg i stedet fremprovokere en god gang opkast. Bare lige sådan som en slags Plan B.
  • Når jeg er til middag hjemme hos dem (antaget at de er skrubbet hjemmefra i sen teenage alder) vil jeg, når jeg er færdig med maden, svinge armen ind over spisebordet, og ganske bevidst vælte glas og tallerkener på bordet (gerne på gulvet). Bare som en slags payback.
  • Jeg vil gå ind og lægge mig ved deres side i deres seng. Og tisse. Uden varsel! Og sige: Tak for sidst!
  • Jeg vil forlange deres opmærksomhed kl. 04.30 om morgenen hver lørdag/søndag i en periode på minimum 3-4 måneder. Og sige: payback is a bitch!
  • Såfremt de har planter/blomster stående til offentlig skue, vil jeg enten vippe den én på kassen, rive samtlige blomster af eller lege håndgranat med så meget af jorden som muligt. Igen: Bare fordi jeg kan.
  • Såfremt jeg mærker et lille nys på vej, vil jeg hurtigst muligt bevæge mit korpus hen foran mine børn og give dem et nys LIGE i ansigtet. Og lade alle sekreter få frit løb! Hvis jeg rammer dem i øjet, vil jeg betragte det som “bulls eye”.
  • Jeg vil tage med dem ud og shoppe, men pludselig og uden varsel, lægge mig fladt på gulvet og rulle aggressivt rundt, alt i mens jeg råber “AAAARHHHWEAAASÅÅÅUURRRAAARGH!”. Faktisk vil jeg lave både Flitsbuen, The Jelly-man, Alligatoren, The possessed, Skrigeren og Volds-anklageren. Alle kendt som børnenes dødbringende våben (læs mere om dem HER).

Noget jeg har glemt??

Har du lyst kan du også læse: Man ved man er blevet mor når…

 

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply
    Rikke Høyrup
    26. marts 2019 at 19:56

    Hver gang jeg er et offentlig sted med min søn, vil jeg råbe “AAAAVVV” når bare han kigger på mig, eller røre jeg det mindste. 🤷🏽‍♀️

  • Reply
    Louise Hald Boje
    26. marts 2019 at 20:26

    Jeg vil tage med dem i netto når de skal handle, og så snart kurven er fyldt halvvejs så vil jeg kræve at jeg skal på toilettet….HUUURTIIIGT!!!

  • Reply
    Inni
    26. marts 2019 at 20:42

    Min skal have lov at sove længe i weekenden, så jeg vil ikke forstyrre før kl. 7. Selvfølgelig bortset fra de gange, hvor det er bydende nødvendigt, at jeg stiller mig ind ved siden af ham for at se, om han stadig sover. Eller når jeg går ind for at fortælle ham, at jeg har opdaget, han glemte at låse døren (til vores hus langt ude på landet), da han kom hjem. Eller når jeg finder det vigtigt at vise ham den kage, jeg har bagt, mens han sov. Eller noget andet væsentligt. Men derudover skal han bestemt have lov at sove.

  • Reply
    Pernille
    27. marts 2019 at 0:57

    Jeg har gjort intet af ovenstående nu datteren er i 20’erne. Jeg har tilgengæld flittigt undervist hendes mandlige venner højlydt i hvordan de undersøger sig selv for testikelkræft. Hvordan sjovere skal holdes. Hvordan nødderne skal føles mm.
    Jeg har også flittigt uddelt foredrag om kondomer, glidecremer, ægløsning mm. Har måtte med min datter til gynækolog mm. af andre årsager. Og grundigt forklaret min svigersøn om penisringe fordele og ulemper og om hvilke glidecremer, der anbefales mm. I det hele taget er min datter vant til at lukker ørerne og advarer venner og veninder og mors manglende tabuer og at hun som uddannet inden for underliv, gerne deler ud af sin viden 😂😂
    P.s. At være pinlig er en hver mors job!!!!

Skriv et svar til Pernille Anuller svar