Ærlig snak Life of a mom

I dag for 8 år siden…

Rewind 8 år…

Jeg kan huske, da jeg havde haft veer i 4-5 timer, at jeg tænkte: ”Nå, jeg er nok sådan én der føder hurtigt! Nu lader jeg lige Lillefar sove lidt længere og så tager jeg sgu ind og lægger et barn på hospitalet. Så er vi vel hjemme til en sen frokost!”. Jeg var tæt på at føde i bilen, da Lillefar og jeg drog mod fødegangen sen formiddag. Det var bare om at gispe hele vejen, så baby ikke hoppede ud i Mazdaen….troede jeg.

Min søde Jordemoder kollega, der havde fået den ære at have med hormonella her at gøre, gjorde mig opmærksom på at jeg var hele 2 cm åben.

WHAAAAAAAT THE FIIIIIZLE!! Jeg så nogenlunde sådan her ud:

Hun må have sagt forkert, tænkte jeg, alt imens jeg tænkte at hun fortjente en spontan vandafgang lige i hovedet, ved at overlevere sådan en nyhed. For helt ærligt…Vi ved godt alle sammen, at det eneste rigtige, en jordemoder kan sige i en sådan situation, er ”Du er 8 cm, lad os skynde os at få dig på en fødestue!”. Men jeg måtte tage hjem og overgive mig til Ve-Guden og bevæbne mig med tålmodighed. I halvandet døgn mere….med fem minutters interval mellem veerne. Fornemmer I at jeg var bitter?

Fødslen blev ikke helt som planlagt. Min krop arbejdede lidt ekstra, idet kødklumpen havde valgt IKKE at bøje sit hoved, som alle andre babyer, der har læst bogen om fødsler, ville gøre. ”Hvad snakker du om?” tænker I nok. Lad mig forklare:

Hvis I skal have en sweater over hovedet, bøjer I hovedet ned, så jeres hage kommer ned mod brystet. På den måde skaber man nemlig så lille en omkreds for hovedet som muligt, som gør det lettere at få sweateren på. Det er eksempelvis sjældent at vi vælger at holde nakken ret og kigger direkte til højre, mens vi tager en trøje over hovedet. For så er omkredsen større! Makes sence? (I kommer SÅ meget til at tænke på mig, næste gang I tager trøje på, ha ha!).

Anyway…for babyer er det helt naturligt at de bøjer hovedet, så hagen kommer ned mod brystet. Men af og til vil babyerne skide på, hvad der står i fødselsbøgerne. Så gør de præcis som det passer dem.

Min baby havde åbenbart set noget ret spændende, ude i min højre side. For hun fjernede ikke blikket, én gang under fødslen. Hun blev født, alt imens hun kiggede til siden OG ikke havde bøjet nakken. Need I say at jeg (eller rettere sagt; mit underliv) ville have sat pris på at hun havde gjort, som de fleste andre babyer?

Og nåhr ja, grunden til at kroppen laver mange og hyppige veer, når der er en “uregelmæssig hovedstilling”, er fordi at kroppen ikke kan forstå, at babyen ikke kommer længere. Hvis I ikke kan få sweateren over hovedet, hiver I også hårdere og i længere tid, ik’? Det er fuldstændig på samme måde kroppen arbejder.

Nå, men i bund og grund føltes det jo bare som at skide en Kummefryser 😉 Så derfor navnet. I dag bliver Kummefryseren 8 år. Hun smækker med dørene, smiler så sindssygt sødt og synes ofte at jeg er både pinlig og nederen. Så alt er fuldstændig som det skal være! Og jeg elsker det.

Tænk sig at jeg engang ikke troede at hun ville blive til noget. Jeg fik nemlig at vide at jeg måske ikke ville kunne få børn. Læs eller genlæs den fortælling HER.

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Reply
    VenterPaaVinBlog
    24. maj 2019 at 11:58

    Tillykkeeee med fryseren <3!

    Ps. Gotta love that gif.

  • Reply
    Annica
    24. maj 2019 at 22:53

    Er færdig af grin 🤣 Og lidt bange! Håber at det der barn i min mave beslutter sig for at dreje hovedet inden ankomst så. Den er nemlig også meget højreorienteret og i skæv hovedstilling, indtil videre. Uge 37!

  • Reply
    Storybytina
    24. maj 2019 at 23:24

    Min Mikkel gjorde præcis det samme, fåååårk nu af det var en lang fødsel! Han endte så med at blive taget med kop ( hej hej spændstige underliv ), lige inden det blev rætti kritisk. 7 jordemødre senere, ( ja så mange nåede jeg igennem, faeme sjovt at læse fødselsberetningen med så mange forskellige skrifttyper ), så kom han da endelig ud 🙂 Men møg tarvelig med det side kiggeri!!!
    Og ps. Tak for forklaringen egentlig, den har jeg aldrig rigtig fået før 🙂
    – Tina

Svar