Ærlig snak Life of a mom Skrupskøre børn

Hvis jeg kan klare en 0-årig og en 2-årig, kan jeg også klare det her!

screenshot-20190804-200102-instagram.jpg

Ferien er slut. Og det dér ☝ er pretty much me de sidste tre uger?? Tre uger i Paradis. Eller… To uger i Paradis på Barbados ? og én uge i Paradis i regnfulde Danmark. Men det har fandenfiseme været Paradis! For Kummefryseren og Mandlen har fået en alder, hvor man kan sludre med dem, grine med dem og lege lege, der ikke kun består af fx at bygge tårne og vælte dem igen. I ved, den slags lege hvor man tænker “Nu må der da være gået 45 minutter”, og når man så kigger på uret, opdager man, at der kun er gået 7 minutter.

Vi hygger og leger på en lidt anden måde, nu hvor de er blevet lidt større. Bevares, samtalerne handler stadig ofte om numser, babser og Spiderman. Men alligevel! Der er altså sket lidt, siden jeg rendte rundt med en 0-årig og en 2-årig, hvor begge var i besiddelse af et 11-tal under næsen, en lorteble og en djævlebesættelse. Det var også en skøn tid ❤ Og jeg ville ønske at jeg kunne knipse med fingrene og opleve både Kummefryseren og Mandlen som 0-årige igen… For en kort stund that is. For måske er der nogle der rocker spædbarnsperioden, men jeg syntes at det var super hårdt og ressourcekrævende. Skønt, sjovt og hyggeligt, bevares! Men fandme også hårdt ?. Nu er der ingen der pludselig har lort op af ryggen, eller nogen der gylper én i munden uden nogen forvarsel. Nu kan vi gå ud af døren med et par rene underbukser som det eneste (skal virkelig til at fokusere på de knibe øvelser… Det var en joke, hvis du var i tvivl).

Min veninde beskrev det rigtig godt (og humoristisk!) tidligere i dag ?. “Jeg vil hellere slæbes nøgen bag en bil med 220km i timen, end at have en 0-årig og en 2-årig igen” ?. Og hey, inden nogen ringer til kommunen og smider en underretning afsted, så er der jo selvfølgelig tale om en joke.

Jeg elsker og omfavner alle aspekter af moderskabet. Ellers havde jeg ikke valgt at skyde to børn ud! Jeg nyder dog virkelig den her alder som Kummefryseren og Mandlen har lige nu. 5 og 8 år. Jeg ville vitterligt ønske at jeg kunne stoppe tiden lige nu ❤.

I morgen venter hverdagen igen. Mit vækkeur ringer klokken 5 og så står den atter på madpakker og vasketøj. Men hey. Hvis jeg kan klare en 0-årig og en 2-årig, så kan jeg også klare dét ?. Klask fra Lillemor

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply
    Janni
    4. august 2019 at 20:38

    Vil det sige at jeg skal væbne mig med tålmodighed? Har tudet mig igennem hele dagen, føler mig SÅ meget kørt over af mine sønner på 3 og 1 år. Har tænkt de værste tanker, såsom om jeg egentlig fortryder at være blevet mor 😩

    • Reply
      S
      4. august 2019 at 21:56

      Hej Janni.
      Jeg lover dig – det *bliver* nemmere! Mine er 3 og 5 nu og jeg var også fuldstændig kørt i sænk da de havde samme alder som dine to. Men det bliver nemmere efterhånden som de bliver større. Alt godt til dig <3

      • Reply
        Henriette
        5. august 2019 at 17:41

        Hej begge

        Jeg har 20 måneder imellem mine, og har i den grad haft dage hvor jeg kun gik og talte ned til hvornår ungerne skulle i seng, dage hvor jeg følte mig som den værste mor i verden.

        Men for hvert år der er gået er det blevet lidt nemmere og lidt sjovere at være moren. Nu har jeg 2 skønne langbenede piger på 10 og 12, og det har da også sine udfordringer, men det er 100 gange nemmere og sjovere, og jeg hviler 100% i mor-rollen og ved at jeg er en god mor!

        Så til dig med de små børn. Hold ud, det bliver lettere for hver dag, og pludselig er det hårde over…

  • Reply
    Maja
    4. august 2019 at 20:57

    Ej hvor skønt at læse. Vi er beriget med piger på 3,5 år og snart 8 mdr., og jeg kan næsten ikke forestille mig at børn kan være mere nice end i børnehavealderen 😅😁 lidt konflikter, bevares, men kæft hun er sjov. Og lillepigen er bare nuttet og sjov. Men nu “frygter” jeg da ikke så meget mere når de er 5 og 8 🙈

  • Reply
    Tina
    5. august 2019 at 9:42

    Hver alder sin nydelse/udfordring 🙂
    Puha du skal tidligt op og i sving.
    Men 5 og 8 er en god alder, hvor børn også siger og tænker mange sjove ting.
    Hilsner og en dejlig august 🙂

Svar