Ærlig snak Den store mor-guide Det shjaw! Gode råd Life of a mom Skrupskøre børn

Sådan er det (i virkeligheden!) at være forældre til et skolebarn!

received-352786472319662.jpg

Jeg føler, at det er min borgerlige pligt som mor at advare orientere mine medmødre om, hvorledes det er, at have et barn der starter i skole. For i morgen er der tusindvis af unge, smukke børn, der begiver sig afsted mod 0. klasse iført Elsa-skoletaske, snotnæse og et rødt æble under armen.

Som indehaver af det sorte bælte inden for moderskab, vil jeg derfor præsentere jer – forsvarsløse og uvidende forældre til kommende skolebørn – for de sætninger, man som forælder (nærmest kun) støder på, når man på et split sekund får titlen som indehaver af et skolebarn.

I må hellere sætte jer ned, inden I læser nedenstående. Det gør heller ikke noget, hvis I tager et glas vin inden… Det kan være barsk læsning. Here it goes:

Må jeg få en legeaftale?

Eeeeeej, moooaaaar?!! (Der er ikke nødvendigvis nogen som helst årsag til at sætningen kommer… Det kan skyldes noget så simpelt som blot jeres eksistens, eller hvis I er så flabede at spørge, hvordan dagen eksempelvis er gået). Med sætningen følger dette blik:

Jeg hader ALT det jeg får med i madpakken!! (efterfulgt af trampen gennem huset og et smæk med døren). I kan lige så godt vænne jer til, at I partout laver en lorte madpakke, om så I serverede gammeldags langtidsstegt oksesteg med brasserede kartofler, årstidens grønt og skysovs. Silas’ madpakke vil ALTID være bedre, også selvom han får nudler med på madpakke, og ikke har noget kogt vand at kaste over dem.

Må jeg få en legeaftale?

Ej, what mor?! Igen: Bare fordi.

Jeg vil gerne være YouTuber, når jeg bliver stor.

Jeg vil ægte gerne gå til håndbold, jeg lover! (to dage efter:) Jeg vil ægte gerne gå til dans, jeg mega meget ægte lover det!

Må jeg få en legeaftale?

Eeeeej, skal vi virkelig have det til aftensmad?!! (efterfulgt af trampen gennem huset og et smæk med døren).

Det er bare mega herre meget TARVELIGT!! (Denne sætning kunne eksempelvis komme, hvis I spurgte, om han/hun vil række jer skålen med pasta).

Indsæt-selv-lyden-af-et-suk-og-tilføj-et-rul-med-øjnene (det kommer fx gerne som en reaktion på spørgsmålet: ”Hvad kunne du tænke dig til aftensmad, skat?”. (FANDME heller ikke i orden at spørge om, altså!!)

What ægte?

Må jeg få en legeaftale?

Jeg LOVER at jeg gerne vil gå til ridning!

Jeg tror at jeg flytter hjem til Malou… 

Hvornår må jeg få en telefon? Men Sofie, Karla, Magnus, Thor, Kaja, Erik, Anna, Signe, Cecilie, Asker, Fie og Liva har en telefon!!! (efterfulgt af trampen gennem huset og et smæk med døren).

Det siges at kun en Excorsist, Lola Jensen eller rødvin kan kurere ovenstående. Jeg har personligt forsøgt mig med punkt nummer tre, og det virker fortrinligt! #SelvTak #NuErIAdvaret.

Det var alt for nu! Held og lykke i morgen… Har du lyst, kan du bruge et par minutter mere på at læse indlægget: “Når fremmede mænd piller på ens babser

You Might Also Like

13 Kommentarer

  • Reply
    troldemor
    11. august 2019 at 21:02

    skønt så er jeg da ikke ene om at leve det liv.
    at være mor er bare altid skønt, eller hvordan det nu er. selv med et barn på efterskole, kan man næsten hører øjet rulle, når der ringes og ungen vil vide “hvorfor der ikke er nogen hvide trøjer i hans skab” tja, måske fordi du ikke tog nogen med hjem så de kunne blive vasket……… hvorefter der tydeligt kan høres at øjet bliver rullet og sukket er meget dybt, for det er da utroligt at have så dum en mor….

  • Reply
    Dorthe
    11. august 2019 at 21:04

    Åh yes, so true!! Vi hører også meget på “OMG” og er mega onde fordi vi ikke har puttet en iphone med i madkassen. DET ville være passende – “så kan vi (inkl veninden) jo bare selv lave legeaftale… 😱 Mig: det er I velkommen til når I også kan være alene hjemme til legeaftaler. Så får man 🙄🙄🙄 krydsede arme g trampen i gulvet!! 😉

  • Reply
    Mette Pihl
    11. august 2019 at 22:26

    Jeg føler SÅ meget med jer😘
    I morgen tager vi hul på sidste år i folkeren 🙏🏻
    Sidste år med madpakker,sidste år med Intra 🤮
    En trøst til jer,kan være “ det bliver bedre med årene” 😜 men det kan man ikke bruge til en skid, når man står med foden på trinet til folkeren .

  • Reply
    Mette Pihl
    11. august 2019 at 22:26

    Jeg føler SÅ meget med jer😘
    I morgen tager vi hul på sidste år i folkeren 🙏🏻
    Sidste år med madpakker,sidste år med Intra 🤮
    En trøst til jer,kan være “ det bliver bedre med årene” 😜 men det kan man ikke bruge til en skid, når man står med foden på trinet til folkeren .

    • Reply
      Lillemor
      15. august 2019 at 14:28

      Ha ha jeg nyder nu det hele! Det er sjovt at se hvordan hun udvikler sig, med tanke på at jeg var på præcis samme måde!

  • Reply
    Dorte
    11. august 2019 at 22:26

    Skægt!!!😂 præcis de samme sætninger kommer her!

    • Reply
      Lillemor
      15. august 2019 at 14:28

      De går åbenbart igen mange steder 😜🤣

  • Reply
    Betina
    12. august 2019 at 10:56

    Men, må hun så få en legeaftale?

    • Reply
      Lillemor
      15. august 2019 at 14:27

      Ha ha IKKE I DAG!!

  • Reply
    Therese
    12. august 2019 at 11:18

    Ha ha, ja det passer meget godt på det hele. Jeg har en dreng der skal i 2. klasse, og vi har vist været samtlige sætninger igennem mere end én gang.

    • Reply
      Lillemor
      15. august 2019 at 14:27

      Så er vi i samme båd 🤣

  • Reply
    Jannie
    11. juni 2020 at 20:46

    Jeg faldt lige over dette, og det går op for mig, hvor meget jeg HADER den med legeaftaler! Nok mest fordi jeg får dårlig samvittighed hver gang jeg siger nej (mor orker(heller) ikke idag…).
    Kunne der være basis for et blogindlæg/forbrugerundersøgelse/realitytjek omkring, hvor mange legeaftaler andre familier har? ?

    • Reply
      Lillemor
      11. juni 2020 at 21:08

      Det kunne være mega interessant! For der er nok mange, der ikke kan overskue det!

Skriv et svar til Lillemor Anuller svar