Ærlig snak Det shjaw!

lidt for mange softice og bukser der ikke vil lukke

Billedet er fra i sommer, hvor jeg bad Lillefar smide sit bedste Blogger-look. Jeg synes, at han klarer det godt med duckface og det hele! ?

Jeg har det egentlig ret godt med min krop. Også selvom den er begyndt at bule ud steder, hvor den ikke tidligere bulede ud (og nej, det skyldes ikke en baby…nok mere de 437 softice jeg har spist siden juni). Jeg fik dog lidt et chok forleden, da vægten sagde plus otte kilo på et år. Otte kilo…OTTE!! Og det var otte, folkens.

Det forklarer måske lidt, hvorfor bukserne strammer, og en bukseknap forleden var ved at smadre en rude, fordi den besluttede sig for at skride fra dens matrikel og ikke længere magtede at holde et stykke harmløst stof sammen over min mave. Up yours bukseknap. Tak for ingenting!

Jeg har ellers rendt rundt og skældt Lillefar ud, fordi han ikke indvilligede i at købe en ny vaskemaskine, når nu den nuværende render rundt og krymper det fine tøj, jeg har. Det var så åbenbart min egen skyld, at tøjet krympede.

Nå, men pointen er, at jeg trods de otte kilo (og det var otte!!) har det fint med min krop. Også selvom jeg ikke længere kan se mine egne fødder, når jeg står lodret og kigger ned mod gulvet. Men jeg magter virkelig ikke at skulle købe nyt tøj. Så jeg er skisme begyndt at løbe (mest fordi jeg gerne vil fortsætte med at spise chokolade). Okay, in all fairness har jeg været ude én gang. Men altså…det kan da også lidt.

Jeg ved jo godt, hvad der skal til, når man gerne vil smide nogle kilo! Jeg har ikke brug for kostvejleder og alt muligt, jeg skal bare lukke munden og lade være at indhallere M&M’s som mellemmålttid. Jeg er egentlig ikke tilhænger af, at man pludselig skal skære alt sukker, hvede mv fra. Man behøver bare ikke at have et Nutella-drop dinglende fra sin arm, som jeg har haft det sidste års tid.

Sååå… nu er mellemmåltiderne byttet ud med hjemmelavede smoothies til fordel for hvide boller (!).

Let’s face it! Gulerødder giver bare ikke samme kick som en hvid bolle med Nutella.

Klask fra Lillemor

You Might Also Like

1 kommentar

  • Reply
    Fru Meyer
    22. oktober 2020 at 14:31

    Man tror tit det er vaskemaskinens og/eller tørretumblerens skyld, når tøjet begynder at krympe … men hvor det viser sig at være køleskabet, der er synderen.

Skriv et svar til Fru Meyer Anuller svar