Fredags-frieri #8. Når man sidder i pyjamas om natten og ammer…og bliver stillet det store spørgsmål!

Jaaa jaaaa, jeg ved det jo godt. Jeg er lidt bag ud med mine fredags-frieri indlæg. Men der er nok at se til i det lille vestegnshjem i øjeblikket! Og så er der jo også det lille faktum, at Lillefar lige skal have tid til, at tegne nogle tegninger til også. Han mener åbenbart, at hans arbejde nogle gange er vigtigere, end at tegne tegnigner til mig (pfff, MÆND!). Men altså, jeg har stadig en del frierier liggende i min indbakke (altså fra jer, ikke fra alle mulige random mandslinge) og jeg glæder mig til, at poste flere af de her hyggelige fortællinger! Jeg overvejer at spørge nogle bloggere også, om de kunne være interesseret i, at komme med deres historie. Kender du nogle der er blevet friet til? Og som kunne være interessante at spørge? Så kommentér gerne nedenfor. Og kom også gerne med din egen historie i en privat besked til mig 🙂

Tine har været så sød at sende mig deres beretning. Læs med her:

Dennis og jeg boede på to forskellige úngdomskollegier i samme by. Der skulle planlægges en fælles fest for alle ungdomskollegierne og vi havde begge meldt os til festudvalget. Så det var faktisk dér, at vi mødtes for første gang. Det blev mest til småsnak i starten, men vi talte vældig godt sammen til festen, hvor han faktisk lagde en smule an på mig. Jeg opdagede det dog slet ikke…! Måske på grund af en anelse Passoa og shots!? Jeg flyttede dog på samme kollegie som ham og var derfor naturligt mere sammen med ham…også til festerne! Vi blev kærester efter at have fjollet rundt et par måneder. Jeg havde gået og spekuleret over, om jeg turde at spørge ham om, ‘hvad’ vi var – af frygt for, at han så ville løbe væk… Men en aften gjorde jeg det alligevel og han mente heldigvis også, at vi var kærester. Han afslørede efter lidt tid, at han havde været vild med mig stort set siden han så mig for første gang.

Vi flyttede sammen efter at have været kærester et års tid. Der gik et par år før vi blev enige om, at vi ville have børn sammen. Men vi var nogle af de “uforklarlige barnløse”, så der gik yderligere næsten halvandet år, før det lykkedes at blive gravide ved hjælp – heldigvis i første forsøg. Og ja, så skulle vi have tvillinger! Pigerne blev født i september 2013. Da de var ca. 3 måneder gamle, sad jeg en nat i pyjamas og ammede. Jeg var ret søvning! Vi var oppe flere gange hver nat for hhv. at amme og som moralsk støtte! Pludselig fandt han en lille sort æske frem og spurgte: “Vil du gifte dig med mig?” Jeg var på én og samme tid overvældet og meget, meget glad og sagde med en lille klump i halsen “selvfølgelig vil jeg det!” Så kyssede vi og han viste mig ringen!

En lille fodnote er, at vi har et værelse i vores hus, hvor der er ret rodet. Vi har dog fuldstændig styr på, hvis ting der er hvis! Noget tid inden frieriet, skulle jeg lede efter et eller andet og så så (desværre) to små foldere med forskellige ringe inden i. Jeg sværger, at jeg ikke ledte med vilje – jeg er typen, der rigtig gerne vil overraskes, så jeg forsøgte selvfølgelig at glemme det med det samme. Det lykkedes delvist…Så lige efter frieriet spurgte han, om jeg havde regnet med at han ville fri! Jeg svarede, at det “havde jeg på et tidspunkt…!”. Så spurgte han, om jeg havde set folderne på hans skrivebord – og jeg var nødt til at indrømme det. Han tog det pænt og var enig med mig i, at jeg jo godt vidste, at han ville fri engang alligevel. 

Vores bryllup var på de fleste punkter ret traditionelt: Kirkelig vielse og middag med tre retters menu. Men noget der gjorde det lidt mere specielt, var postludiet i kirken (udgangsmusikken). Dennis havde spurgt præsten, om han måtte vælge et stykke musik selv – og det fik han lov til. Jeg anede ikke hvad han havde valgt. Præsten holdte den fineste tale og nævnte bl.a., at en af vores fælles interesser, var bøger og film. På den måde kom han ind på Indiana Jones og hans eventyrlige liv – og at vi nu tog ud på ‘livets eventyr’ for at finde det gode liv. Det skulle så vise sig, at det stykke musik Dennis havde valgt, selvfølgelig var temamusikken fra Indiana Jones. Jeg synes at musikken var et fint og sjovt valg og det er noget af det, som gæsterne stadig snakker om den dag i dag. Faktisk blev præsten så inspireret af musikken, at dette års konfirmander gik ud til lige præcis Indiana Jones temamusikken.

Tusind tak til Tine og Dennis for at dele deres historie!

Har du lyst til at dele jeres historie om hvordan I mødtes, hvordan han (du?) friede og hvordan I blev gift, så tøv ikke med at sende mig jeres beretning på jordemodertina@gmail.com. Eller som besked på Facebook eller Instagram!

Og har du lyst til at læse flere fredags-frierier, så kig med HER.