Børn. Suk.

Inden for den sidste uge har jeg:

• Fortalt Kummefryseren og Mandlen 1.275 gange, at de ikke må spise havregryn med mælk i sofaen.
• Tørt mælk og havregryn op fra sofaen.
• Fået langet en flad x flere af meget livlig sovende dreng #ElskerBareSamsovning #SåLigDaForHelvedeStille
• Fået nikket en skalle lige på næsen af Mandlen, der egentlig bare ville give et kram. Det gør stadig pisse ondt.
• Blevet tisset på.
• Ageret levende Lommelet for Mandlen, der åbenbart mente at mit bukseben var mere bekvemt, end alt andet lavet af papir.
• Vasket udsmattet (og optøet) frost-grøntsager ned fra væggen inde i stuen med universalrens. Nogen legede håndbold, uden egentlig at have en bold. Men cadeau til dem for at være kreative og ikke at slække på fantasien!
• Fortalt Mandlen at han skulle gå uden om den dér kæmpe udsmattede hundelort, der har huseret ude foran børnehaven i 14 dage.
• Brugt ca. 10 minutter på at fjerne udsmattet hundelort fra meget stædig støvle størrelse 25. Med pinde. Og kviste. Og store blade. Og vandpytter. Og græs.
• Fortalt Mandlen at han ikke måtte tørre sin bussemand af i vores kæmpe spejl i entréen. Der sidder stadig et sneglespor på spejlet og jeg magter næsten ikke at fjerne det.

Jeg trænger til rødvin.