Jeg ved ikke hvad det er med mig. Men jeg duer ikke til den slags. At sige farvel. Jeg er også typen der lige skal have et minut for mig selv på et hotelværelse, før jeg kan forlade matriklen. Du ved, lige gå en runde og suge det sidste til mig! Lige blidt kærtegne håndvasken…tage et sidste smut ud på altanen og indånde luften…lægge en sidste hånd på minibaren og sige my final farewells!
Oh Lord…Jeg ved det, det slår helt klik for mig!
Så i går, da Kummefryseren havde sidste dag i børnehave NOGENSINDE, var det naturligvis lidt af en prøvelse. Min store pige er nu skoleklar og starter i SFO på tirsdag. Og det er altså mere, end sådan én som jeg kan holde til. Lillefar var godt forberedt. Han ved om nogen, at jeg har følelserne HELT uden på tøjet, når jeg står i sådan nogle situationer. Han kom også ud i køkkenet til mig torsdag aften og sukkede dybt og opgivende, da han så mig lave et kæmpe stort farvel banner lille bitte farvel brev og bagte en kage til pædagogerne, hvorpå der stod TAK.
Allerede da Lillefar og jeg i går var på vej ned i børnehaven, for at hente Kummefryseren, kunne jeg mærke tårerne få frit løb.
Lillefar kiggede på mig og sagde: “Er du seriøs? Vi er jo ikke engang NEDE i børnehaven endnu?!”
Da vi trådte ind via børnehavens legeplads, begyndte det atter…“Se rutschebanen skatter!! Den har hun rutschet på SSÅÅÅ mange gange!”.
Lillefar:
“Åh Gud….sandkassen. Min lille bitte Kummefryser, der har siddet dér og leget i solen. Nu? Slut…for altid!!”
Lillefar:
“Og stenen dér…den har hun…jeg ved ikke hvad hun har på den, men hvor er det bare sø-hø-hø-hørgeligt, at vi ikke længere skal se den steeeen!”
Jeg prøvede at tage mig sammen…VIRKELIG! Men da jeg kom ind i selve børnehaven og Kummefryserens gode gamle pædagog stod og var parat til farvel-krammer og Lillefar udbrød: “Så skal der tudes Lillemor!” begyndte jeg at tude (…igen). Og ikke bare lige den der stille tåre, der triller langsomt ned over kinden. Nej, vi snakker snot, bævrende underlæbe og Søren Pind-toneleje. Så altså på den RIGTIG grimme måde!
Jesus altså.
Kummefryseren gloede egentlig bare mærkeligt på mig…
Men altså, tænk alligevel at det er snart 6 år siden, at det her skete. Og at jeg ikke længere skal opleve ting som det her med Kummefryseren!! Okay…måske også meget rart 😉
Tegningen øverst er af Kummefryseren. Og hendes farvel-besked til pædagogerne!
7 Kommentarer
Maude // skøreliv.dk
29. april 2017 at 9:59Jeg gør det også. Tårer og snot i guirlander. So not pretty!
Lise
29. april 2017 at 10:52Haha det der var mig for en måned siden!
Nadia
29. april 2017 at 10:58Den lavede jeg også fornyligt, da den lille skulle skifte børnehave. Puhaaa det er så hårdt. Tåre og snot i lange banner haha!
Line
29. april 2017 at 13:32Nu græder jeg også – af grin! Hold kæft det er sjovt skrevet😂😂😂
Kender det alt for godt. Tak for en virkelig god blog:-)
Camilla
29. april 2017 at 16:14Been there too ❤ Det gør bare et eller andet ved en, at få børn. Jeg tudede forleden over en Krumme film! Der hvor han vinder på galopbanen. Og der var også våde øjne herfra, da lillebror stoppede i vuggestuen for 2 mdr siden, virkelig mærkeligt at tænke på, man ik længere skulle ned med et vuggestuenbarn. Storebror herhjemme startede SFO 1.april, meget underligt at se alle de store være væk nede fra bh.
Julie
30. april 2017 at 8:37Haha, jeg kan se,vi lavede det samme i fredags. Her var det bare mellemste barn, og min mand er i modsætning til Lillefar også en tuder. Det var et kønt syn.
Pernille
30. april 2017 at 19:55Åhhhh, hvor jeg føler med dig. Har engang måtte forlade et forældremøde stortudende, hulkende efter vi fik at vide, at datteren skulle skifte klasselærer… De andre forældre gloede fordi det var nærmest et vandfald 😖😭… Farvel er noget en vis herre har skabt og han spurgte ikke mig om jeg kunne lide det 😖. Knus herfra…