Hej nye hverdag!

Jeg ved kke hvad det er med mig, men jeg bliver meget sjældent nervøs. Jeg har en eller anden evne (forsvarsmekanisme?) der gør, at jeg ikke render rundt og tænker over eksempelvis første dag på job. Hvordan det vil blive. Om det nu kommer til at gå. Osv. Mange spørger nemlig; “Nåååhr, er du nervøs?” og jeg svarer egentlig ofte bare: “Nææh. Det går nok!”. kommer nervøsiteten er det altid kun lige 5 minutter før eller noget.

I morges steg jeg således ind i bilen, på vej mod Roskilde fødegang, med min madpakke i den ene hånd og en kæmpe kaffe latte i den anden. Ja, jeg er den type. I porcelænskop og hele moletjavsen. Hende her griner også ofte af mig, fordi jeg altid kommer slæbende med min egen kaffe, når jeg stormer hendes hjem. Men altså sådan én er jeg bare. Kaffe Latte typen. Grøn te? Ellers tak, så hellere skydes i knæet. Fy føj da. Jeg ved ikke om det var begyndende nervøsitet eller blot bump på vejen (eller bare generelt resultatet af, at have en spand kaffe med i bilen og forsøge at nyde den på samme tid) der gjorde, at det lykkedes mig at spilde ca. 1/4 af kaffen (der heldigvis var kølet lidt af) ned af mig selv i bilen på vej til min første arbejdsdag.

Heldigvis havde jeg taget sort skjorte på med en hulens masse blomster. Hvem bemærker de brune skygger hva’? INGEN! MWUAHAHAHARRRH! DEN DER LER SIDST LER…. okay jeg stopper nu.

Godt jeg droppede den hvide skjorte. Men de var SÅ skide super søde på det nye arbejde. Virkelig! Men kender I det hvor man går ind på en ny arbejdsplads og kender INGEN og ser nogenlunde sådan her ud i ansigtet?

Men det lykkedes mig ikke at gøre noget pinligt. Altså sådan næsten. For på et tidspunkt stod jeg på et lille kontor og skulle skifte tøj og jeg tænkte…jeg KUNNE jo gå de 3 meter ned af gangen og skifte tøjet i omklædningsrummet. Ikke her… Det er det jo egentlig ikke beregnet til. Men her er jo ingen…

Lillemor ventede lidt…

Ventede lidt mere…

Stadig ingen…

Lillemor ventede lidt mere for en sikkerheds skyld…

Der er sgu nok fri bane Lillemor…

Lillemor tog trøjen af og kunne potentielt skræmme nye kollegaer med regnbue-is patter.

Ingen kom…phweeu!

Nu bukserne…

Der kom nok ingen…

Jeg ventede dog liiige lidt endnu…

SÅ ER DET NU LILLEMOR…

Af med bukserne…

Grib dine egne…

FUCKIDIFUCK!

Lyden af dør-håndtaget…

SKYND DIG LILLEMOR INDEN DU SKRÆMMER NY KOLLEGA!

Og ja, bukserne kom på, lige som ny kollega trådte ind af døren.

Tak Karma…din luskede kælling.

God første dag efter tre ugers sommerferie. Jeg hentede en glad Kummefryser. Jeg hentede en glad Mandel. Lillefar er glad. Jeg er glad. Alt er godt. Men ja, så er der jo lige det faktum, at Lillefar og jeg har aftalt, at vi fra i dag af skal forsøge os med “7 minut workout” HVER DAG! INGEN UNDTAGELSER! SUND LIVSSTIL BEGYNDER NU! Meeeeen så var det lige at jeg blev inviteret til fødselsdag i aften…og der er jo kage…og man kan jo egentlig ikke holde fødselsdag uden kage. Vel? Og i øvrigt er det uhøfligt ikke at smage på det der bliver serveret. Right? Så altså…måske springer jeg træningen over lige i dag. Kun i dag naturligvis. Men LOVER!! at jeg gør det alle dage resten af året………amager halshuk…