“Så er du sku da kommet i Avisen Lillemor”
-Sådan skrev en Facebook ven til mig i aftes og linkede til Ekstra Bladets artikel “Pigefødselsdag i 0.: Alle – undtagen Sofie – var inviteret”. Det kom egentlig ret meget bag på mig, at mit indlæg (som du kan læse ved at KLIKKE HER) sådan var gået viralt. Jeg var både glad, fordi det jo er et vigtigt emne der tages op og stolt fordi det forhåbentlig kan være med til, at sætte fokus på den problematik ‘mobberi/udelukkelse’ jo trods alt er. Men jeg var også sådan lidt: “Aaah Ekstra Bladet…det er måske gået lidt stærkt hva´, med at skrive den artikel?”. De skarpe af jer har nok luret, at pigen fx ikke hed ‘Sofie’. Har heller ingen steder nævnt, at der kun var én pige der ikke blev inviteret. ‘Sofie’ repræsenterer ham/hende/de der ikke blev inviteret. Dog er jeg super glad for, at de tog emnet op.
Så hvad skete der egentlig?
Min niece var startet i 0. klasse. En måneds tid efter havde en pige fødselsdag og invitationerne blev privatomdelt – altså uden om skolen. To piger blev ikke inviteret. Inden fødselsdagen blev der afholdt et forældre møde, hvor problematikken blev taget op, fordi at alle jo var velvidende om, at en pige havde fødselsdag og det havde jo naturligvis påvirket de piger, der ikke var blevet inviteret med. De var kede af det og følte sig udenfor. Der blev oprettet et trivselsudvalg (som jeg nævner til sidst i mit indlæg), der så lavede en afstemning blandt forældrene. Skulle alle børn inviteres? Kun pigerne? Kun drengene? Eller måtte man selv bestemme? Der var flertal for at det skulle være alle eller kun piger/kun drenge. Så forældrene måtte bide i ‘det sure æble’ og invitere de resterende piger også. Så alle kom med til fødselsdagen. Og heldigvis for det da!
– Men hele min pointe i indlægget er, at jeg synes at det er forkert, at man som forældre siger det er okay, at nogle ikke inviteres.
Netop dette nævner TV2 journalisten i hans artikel: “Har du også følt med ‘lille Sofie’ på Facebook: Hun kom faktisk med til fødselsdagen”. Han kontaktede mig nemlig fredag aften og spurgte bl.a.“Var det et tænkt eksempel, eller fandt situationen rent faktisk sted?”. Jeg fortalte ham så alt ovenstående. ‘Sofie’ er fiktion. Men om barnet hedder Alfred, Ahmed eller Anna er i mine øjne ligegyldigt. Selve situationen er sand. Men alligevel nævner han i sin artikel, at historien er fiktiv. Og så er det at jeg (igen) tænker: “Aaaah TV2…det er måske (også) gået lidt stærkt hva? For det var jo ikke heeelt det jeg sagde”. Bliver lidt ærgerlig over, at “den gode historie” måske er mere interessant end den “virkelige”…? Jeg trøster mig dog ved, at min pointe er nået igennem og tilsyneladende har fået gang i debatten hos mange forældre ude i det ganske danske land. Og det er jo trods alt det vigtigste! Der er kommet mange interessante kommentarer. For hvorfor SKAL bøllen/bøllerne egentlig inviteres med spørger nogle. Andre skriver også, at det er forkert at kønsopdele sine venner. For man kan jo godt være pige og være bedste venner med Alfred og Hussein fra klassen.
Jeg har jo ikke det endegyldige svar på alt, omend det ville være ret fedt. Så jeg bliver også selv klogere på hele denne debat! Men fiktiv har den aldrig været.
Kh Lillemor
Mit navn er Tina. Jeg er uddannet jordemoder og har to børn jeg elsker og som driver mig til vanvid! Jeg bruger bloggen som afløb for tanker, glæder og frustrationer, dog set ud fra et sarkastisk perspektiv. Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:
Min hjemmeside, FACEBOOK, Instagram eller Bloglovin’
Ingen kommentarer