…er at gøre folk glade. Lige siden jeg var helt lille, har jeg elsket at give gaver. Elsket at se reaktionen hos andre, når de fik en fint indpakket gave fra mig. Det er virkelig noget der kan give mig sommerfugle i maven. Nuvel, jeg kan da også godt lide selv at få gaver (fx de dersens guldbelagte øreringe fra Stine A… Lillefar). Men det topper altså at være den der glæder andre. Jeg elsker det ganske enkelt!
Jeg har altid elsket at arrangere og altid deltaget i de festudvalg, jeg kunne komme i nærheden af. I maj måned fik jeg en idé. Den kom sig af at jeg jo synes, at jeg er kommet i besiddelse af en god flok veninder. En flok veninder som er kommet lidt sent ind i billedet… Og som jeg kunne ønske at jeg kendte ti år tilbage. En flok veninder som jeg ville ønske at jeg kunne have delt nogle specifikke stunder ned…
Så derfor har jeg besluttet mig for at skrue tiden lidt tilbage.
I dag klokken 12, går en del måneders planlægning løs. Jeg har bedt 11 af de bedste og sødeste piger, om at møde op på en specifik adresse på Østerbro. Og så har jeg arrangeret et vaskeægte Polterabend for dem. Jeps! Ingen af dem ved hvad vi skal… Kun mig! Og jeg glæder mig! Det er jo egentlig ikke fordi at nogle af dem skal giftes! Mange af dem er faktisk gift… Men nu gik vi jo glip af de polterabends der var i sin tid. Og det vil jeg gerne lige råde bod på ?. Derfor møder de 11 piger op i dag og ved absolut ingenting om hvad vi skal!
Jeg kommer til at lægge lidt ud på Instagram stories (@lillemorblog), hvis du vil følge med. Hold nu bøtte hvor jeg glæder mig!!
Håber at du får en fantastisk weekend, hvad end det er i selskab med veninderne, gylpe maskinen og lorte bleer eller noget helt tredje.
Ingen kommentarer