Vi var aldrig i tvivl om at vi skulle have et barn. Det har altid været et kæmpe ønske, både fra min side og fra Lillefars side. Vi var faktisk heller ikke i tvivl om, at vi skulle have barn nummer to. Det lå ligesom bare i kortene! Det var dog også helt naturligt, efter at vi fik nummer to, at nu var det slut. Jeg talte ikke om at få flere børn og Lillefar talte heller ikke om det. Pludselig begyndte folk at spørge om vi ikke skulle have flere børn. ”Men skal I ikke have tre børn? Børn er jo så søde?!” Øh ja, det ved jeg! Det er også derfor at jeg har skudt to styk ud ?. Lillefar og jeg måtte jo så tage snakken. For det skal man vel! Og vi var faktisk ret enige. Vi skulle ikke have flere børn. For vi kan også virkelig godt lide hinanden! Og det vil vi gerne have fortsætter.
Jeg ved ikke med dig, men de gange jeg er blevet gravid – og i øvrigt nybagt mor – er der sådan nogle små horn der er vokset ud af panden på mig. Den eneste måde man kunne tæmme hormonella monsteret på, var at servere McFlurrys med Daim. Og det vil jeg egentlig ikke udsætte Lillefar for igen. Eller mig selv for den sags skyld. Har du nogensinde set Exorsisten? Den film er faktisk baseret på min første graviditet. Not a pretty sight. Her er fx et lille filmklip Lillefar tog fra aftenen før fødslen. Åh, de minder!
Som jeg har sagt så mange gange før, så vil jeg hellere være en lykkelig familie med to børn, end en fraskilt familie med tre børn. Ikke sagt at vi absolut skulle blive skilt, hvis der skulle komme et barn nummer tre! Men jeg ser ingen grund til at jinxe noget, når nu jeg er så heldig, stadig at være helt pjattet med Lillefar efter 11 år.
Men…
I weekenden stod jeg og ryddede ud i Kummefryseren og Mandlens legetøj og tøj, fordi Elisabeth, min søde nabo Louise og jeg selv skal holde loppemarked på lørdag d. 13/4 (kommer du og siger hej? Se opslag længere nede). Og jeg må indrømme at det er mega mærkeligt, at stå og rydde ud i junior dyner og rangler. Fuck mand…er den tid allerede en saga blot? Hvad skete der lige? Hvor blev tiden af? Jeg blev ramt af et akut behov for at få en baby. Men ikke bare en hvilken som helst baby. En lille Mandel baby eller en lille Kummefryser baby. Det er virkelig mærkeligt at de allerede er blevet 5 år og (snart) 8 år. Kan de ikke bare lige sove i Rasmus Klump sengetøjet én gang til? Eller bide i den der rangle én gang til? Tænk sig aldrig at skulle køre med barnevogn igen. Eller mærke følelsen af en baby klistret fast til én i en vikle. Eller mærke den varme sivende fornemmelse, når ens baby skider igennem én uden varsel. Okay, det sidste kan jeg godt undvære. Men altså…alligevel, ik’? Jeg må indrømme at det var og er lidt ambivalent. Men det er jo sådan livet er. Tiden går bare lige hurtigere end jeg egentlig havde planlagt. Samtidigt er det sjovt at det kun er alle andre der bliver ældre og grimmere, når jeg selv kun bliver yngre og smukkere…Life makes no sense!!
Nå, men apropos loppemarked, så synes jeg at du skal kigge forbi, hvis du bor i shjøwenhaun. Der vil være læssevis af børnetøj – både drenge og pige tøj. Må man sige det, uden at mommy mafiaen flejner og kaster med brugte bleer? Der vil også være dametøj i alle størrelser (XS/S/M/L/XL) og sko, boligting, (ubrugte) beautyprodukter og meget andet. Det kunne være hammer hyggeligt hvis du kiggede forbi. Så kan du også se hvor grimme bloggere er i virkeligheden, når ikke de bruger filter!
Kan du i øvrigt huske at jeg engang fortalte, at jeg havde fået at vide at jeg nok slet ikke kunne få børn? Det indlæg kan du (gen-) læse lige HER.
25 Kommentarer
Michelle W
9. april 2019 at 20:54Herhjemme har vi lige solgt storken. Altså den i træ man har stående uden for. Den har ligget i garagen i 7 år alligevel var det mærkeligt.
Vi har direktøren og der kommer ikke flere end hende. Men alligevel var det underligt at sælge alt det sidste ud. – og hvorfor gemmer man i øvrigt en stork og børnetøj i 7!!! År
Lillemor
20. april 2019 at 16:05Jeg tror at det er meget normalt at mange gemmer ting og sager, “bare lige for en sikkerheds skyld”. Jeg tror faktisk at det er mere unormalt end normalt, at tænke at man ikke skal have flere børn. Lidt lige som vi gør. De fleste holder den vel åben i noget tid. Men kan godt forstå at det var mærkeligt for dig 🙂
Annette
9. april 2019 at 20:57Skynd dig at blive steriliseret! Med det vuns.. hilsen en mor til tre 😉 ej de er da rigtig søde .. alle tre.. men sjældent på samme tid.. og jeg kigger dagligt på min 14 årige og på min 15 måneder gamle ‘baby” og tænker HVORFOR??
Og den sidste var ikke en upser. Hun var en længe ønsket efternøler, men hvilket tomrum hun skulle udfylde, det ved jeg simpelthen ikke.. to børn er mange, tre børn er sindssygt 🤯
Tina Luise
9. april 2019 at 21:10😂😂😂😂😂😂 Ej undskyld, men det var nu sjovt skrevet…!
Lillemor
20. april 2019 at 16:06Ha ha ha!!! Ej, jeg kan da hundrede procent godt forstå at mange vælger en 3’er! Netop som du skriver, for at udfylde et slags naturligt tomrum, efter børnene er blevet store. Måske jeg får mega cravings en dag. Men det er ikke kommet endnu 🙂
Mette
9. april 2019 at 21:18Har lige solgt barnevognen. Det var sååå underligt. Den lille er 4 og har ikke brugt den i over et år. Men for pokker. Jeg kunne tude. Vi har også haft snakken. Men vi har det på præcis samme måde som dig. Heller kernefamilie med to børn end skilsmisse med tre.
Lillemor
20. april 2019 at 16:07Ja, det er mega mærkeligt at se den firehjulede trille væk. Sådan havde jeg det også! Det stikker lidt i hjertet 🙂
Cathrine
9. april 2019 at 21:30Jeg har været til smear hos lægen idag. Hver eneste gang jeg ligger der, med benene oppe og diverse instrumenter inden i mig, så står det helt tydeligt for mig, at de 2 børn jeg har er rigeligt….
Lillemor
20. april 2019 at 16:12Ja, nogle gange kan man på de særeste måder blive mindet om, at det “dernede” er lidt federe med pleasure end business!!
AK
9. april 2019 at 22:21Vi har tre børn: 10 – 8 – 3 år. Nr tre var et ønske, og vi har sq aldrig fortrudt. Heller ikke selvom det ind i mellem er åndssvagt hårdt. Når de leger med hinanden smelter mit hjerte sq. Og heldigvis sover de jo også noget SF tiden 😉😉
Lillemor
10. april 2019 at 22:28Hvor er det dejligt at høre! Måske jeg også er lidt mærket af at Kummefryseren havde kolik og Mandlen var svært ørebarn 😆. Jeg har sgu aldrig prøvet et barn der bare sover, ha ha! Men nyd det!! Nyd kærligheden ❤️
Pops
9. april 2019 at 22:38Jeg blev faktisk lidt ked af det – som nyligt fraskilt mor til tre. Vi havde længe ønsket os en 3er og følte overskuddet var der. At sygdom og stress og meget andet oveni vores fantastiske efternøler så var dråben havde vi ikke set komme. Så ja jeg bliver lidt ked af med den formulering.
Kathrine
10. april 2019 at 3:02Enig.
Marie
10. april 2019 at 7:39Formuleringen er jo ikke myntet på dig, din historie eller jeres tab af kernefamilie. Den kunne ligeså godt have lydt “hellere 3 børn og glade end 4 børn og en skilsmisse”. Eller “hellere 1 barn og glade, end 2 børn og en skilsmisse”.
Jeg har det som sidste udsagn – vi ender formentlig kun med et, skønt og dejlig barn. Men han var en mundfuld, fra start.
Lillemor
10. april 2019 at 18:36Præcis mine ord Marie. Tak ❤️
Lillemor
10. april 2019 at 18:34Tak for din besked! Det er vigtigt for mig at understrege at det jo er en personlig blog du er inde på. Ikke en evidensbaseret artikel i Alt for damerne. Jeg beklager hvis du føler dig stødt – men det er jo ord med udgangspunkt i min egen lille familie. Alle familier har deres historie. Jeg åbner op og fortæller ærligt at jeg faktisk er i tvivl om hvorvidt vi ville kunne bære en 3’er. Så jeg får lyst til at holde fast i hvor sejt det er at I kastede jer ud i en 3’er. At andre forhindringer som sygdom og andet er kommet i vejen, er jeg ked af. Men det skal helst ikke sættes i relation til mit indlæg og min mening med samme ❤️
Pops
10. april 2019 at 22:04Hej Tina og Marie. Jeg er godt klar over at det ikke er personligt og at det er en generel formulering. Og jeg blev ikke stødt – men ked af det. Nok fordi det stadig er nyt, skræmmende og samtidigt den rigtige beslutning.
Og fordi jeg jo ikke kan lade være med at tænke – var det nu barn tre der var grunden? Og det er ikke en rar tanke.
Også selvom man ved det ikke er årsagen.
Så min kommentar var mere for at gøre opmærksom på at ordvalget ramte mig rigtig hårdt.
Lillemor
10. april 2019 at 22:26Tak for din uddybning! Så beklager jeg at jeg har misforstået ❤️. Jeg tolkede det anderledes. Jeg misunder faktisk dig – dit mod på at kaste dig ud i endnu mere kærlighed, med et barn nummer tre. Som du selv skriver, tror jeg at der er uendelige årsager til at folk vælger at lade deres veje skille. Man kan også nogle gange gå for meget med “livrem og seler”. Den type er jeg nok sådan generelt. Jeg er sikker på at jeres valg om nummer tre er taget med kærlighed. Og så har livet bare nogle gange andre planer for én, end man selv havde.
Didde
10. april 2019 at 7:56Ej, jeg havde brug for dét indlæg🙌🏼 Jeg har lige solgt autostolen, der går op til 18 kg og barnevognen er sat til salg. Det har været en kæmpe overvindelse at sælge barnevognen. Den har været sat til salg før, men jeg ignorerede de bud, jeg fik. Var ikke klar. Vi har to børn og de er skønne, men nummer to ramte os hårdt. Både under graviditeten og efter. Jeg har været sygemeldt, og vores forhold har været skræntende til tider. Vi var i lang tid helt enige om, at det skulle vi ikke igennem igen. Alligevel har vi det nu begge sådan, at vi ikke tør sige helt “stop”. Men vi landede vist på, at vi jo altid kan anskaffe os nyt grej, hvis nu… 😅
Lillemor
20. april 2019 at 16:15Tak for din meget personlige beretning!! Og du har ret, det er simpelthen så super ambivalent at skulle skille sig af med ting der symboliserer så meget. Den barnevogn er jo ikke bare symbol på en baby. Det er også et symbol på den kærlighed man har til hinanden som nybagte forældre – begyndelsen på forældreskabet. At sælge en så vigtig ting, med så stor affektionsværdi, er pisse hårdt! Så det forstår jeg virkelig godt! Og jeg synes at det er flot at I er nået der til hvor I ikke har lukket den helt. For med dét siger I jo også at “hvis vi kunne klare det her, så kan vi klare alt”. Kærlighed og klap på skulderen til jer!
Katrine
10. april 2019 at 8:01Jeg var SÅ sikker på at vi kun skulle havde en (sygdom og fortidlig fødsel sætter sine spor) alt babytøjet blev givet væk, men jeg kunne ikke få mig selv til at sælge barnevorgnen – og så efter 6 år så var jeg klar (kæresten havde været det længe) og nu har vi to dejlige piger på 2 og 7 år men Fuck hvor er det hårdt!!!! Og der er SÅ meget lukket nu, heldigvis er vi begge enige denne gang – og ja for os er lykken også glade og forelskede mor og far + 2 møgunger 😊😊😊
PS: elsker din ærlige måde at vise os din verden på 👏👏👏
Lillemor
20. april 2019 at 16:17Tak for din mega søde besked, du kan tro at det betyder meget! Og ja du har ret, det er virkelig vildt af og til med så små børn 🙂 Også dejligt, enormt kærlighedsgivende og skrupskørt på samme tid! But it all pays of!!
Mette Hansen
10. april 2019 at 16:49SÅ vigtigt et indlæg. Jeg tror der er mange der glemmer hvor meget en baby kræver og hvor lidt tid der bliver til de 2 første børn, når man får barn nummer 3.
Det er jo blevet helt trendy at få 3 børn og respekt til dem, der kan være her og der og alle steder og samtidig have et fuldtidsjob. Jeg håber bare at børnene bliver prioriteret højest ligemeget om man har 1,2,3 eller 4 børn..
Lillemor
10. april 2019 at 22:20Jeg synes bare det er sejt, uanset om det er 2, 3, 4 eller 5. barn! Jeg er bare slet ikke dér hvor jeg har lyst til at give afkald på de privilegier der (trods alt) er ved at have to lidt større børn nu. Men derfor savner jeg stadig duften af baby af og til 😊❤️
Mette Hansen
11. april 2019 at 16:47Du må låne lidt baby rundt omkring 😘
Jeg følger dig 100. MEN måske en dag vi får lov at blive bedsteforældre og kan nyde babyshowet once more ❤️