Ærlig snak Gode råd Projekt FitLivingMedTinaStorm

FitLiving med Lillemor (status på uge 1)

New_Doc_33_1

Tina Storm er mor, blogger og kostvejleder og har tabt sig 32 kg på 6 måneder. Hun har givet mig en udfordring: “Jeg laver et kostforløb uden beregning til dig. Gør hvad jeg siger og du taber dig!”. Jeg tog imod tilbuddet og sagde så: “Så blogger jeg sgu også om det!”. Så hvis du har lyst, kan du følge min rejse (én gang ugentligt), mod smækre lårbamser og fastere maveskind


Vi tager den lige på og hårdt. Her er et eksempel på én dags spise her hjemme, efter Tina Storm har lavet en kostplan til mig:

Morgenmad

Morgenmad

Frokost

Frokost

Mellemmåltid

Mellemmåltid

Aftensmad

Aftenssmad

Aften-snack (dagens vigtigste måltid!)

Snack

 Du tænker nok:

* Bliver Lillemor overhovedet mæt??

* Må man gerne spise chokoladepålæg på sit knækbrød, når man skal slanke sig?

* Hvor mange forskellige IKEA-glas har Lillemor eeegentlig??

og

* Light?? Det er sgu da mega farligt!

Svarene er: JA, JA, FANDENS MANGE og NEJ. Sidstnævnte faktisk ret interessant. For da kostplanen tikkede ind i min indbakke, stejlede jeg en lille smule over “det dér med de sukkerfrie produkter”. For jeg HAR læst hvad de siger om det sukkerfrie og jeg HAR set adskillelige DR-udsendelser om samme. Klogere er jeg nok ikke blevet som sådan, for det lader til at dét den ene måned “er okay at spise light” og den næste måned et “no go at spise light”. Tina Storm har selv skrevet et kort indlæg om det på sin blog. Det kan du læse ved at klikke HER. Så jeg vælger at stole på hende og jeg må sige: ISIS sour cream and onion chips?! Mums fillibabba!

Nå, men 1 week down, 7 to go! Madplanen består kort og godt af 6 forskellige alternativer til morgenmad, frokost, mellemmåltider og…hold nu fast…aften-snack!! -Som jo er min helt store last! Dér kan jeg vælge mellem chokolade, ½ liter øl, et glas rødvin, popcorn eller en pose ISIS chips. Det er simpelthen medregnet i min kostplan! Ahmen altså…Lillemor er glad!! Igen; havde jeg fået at vide, at jeg skulle sidde og æde gulerødder på en høj hellig mandag!! Eller en høj hellig tirsdag!! Eller endnu værre…en høj hellig onsdag!! Så var jeg sgu en smule demotiveret. Det er et noooo goooo….et stort fedt NEJ TAK her fra. Men hende der Tina Storm siger jo heldigvis også, at det skal være sjovt at tabe sig. Til aftensmaden har jeg egentlig frit lejde, til at spise hvad jeg vil – bare efter nogle “regler” hun har sat op for mig.

Jeg har efterhånden mødt et par “kan jeg ikke bare låne din kostplan?” kommentarer fra nogle venner og bekendte. Og det kunne de jo i realiteten godt. Men det ville nok ikke hjælpe særlig meget! For kostplanen er jo lavet ud fra MINE behov og ønsker. Og jeg vil hellere spise en gulerod om eftermiddagen og så kunne snacke med god samvittighed om aftenen. En veninde skrev til mig, at hendes store “FUUUCK-JEG-ER-SULTEN-OG-MÅ-HAVE-EN-SNACK-NU”-tidspunkt var klokken 16. Og dér er jeg fuldstændig fisfløjtende ligeglad med mad. Eller…der har jeg travlt med at imødekomme mine to børns behov for mad, leg, kærlighed m.v. Så derfor vil min kostplan ikke være til stor gavn for min veninde. Hvis hun valgte at få et 8 ugers kostforløb hos Tina Storm, ville Tina jo netop sørge for, at der klokken 16 lå “noget godt” til hende.

Men hvordan er det så gået? Jeg har tabt 900 gram. Not bad I tell you! Specielt fordi jeg ikke rigtig har været sulten og samtidigt fordi, at jeg ikke rigtig synes det er de store ændringer jeg har gjort mig. Jeg er i hvert fald glad. Udfordringen har dog været, når man er ude og bliver tilbudt mad andre steder. Jeg var fx til møde en dag hvor der blev serveret frokost. Og der er det altså svært, at tage medbragt mad med. Og som jeg skrev lidt om HER skulle jeg ud og drikke øl og måske liiige have en schawarma på vej hjem fra byen i lørdags. Og jah joh, Tina Storm sagde jo godt nok, at det var bedst at lade være med at spise sådan en fætter. Og det var egentlig også planen!! Men det der skete var, at min let berusede cykel heeelt automatisk cyklede hen til 7-Eleven ved Nørreport station. Og efter Lillemor på 30 år havde været ‘ung med de unge’ og givet gode scoretricks til diverse 18 årige fyre OG givet perfekte make-up tips til deres ledsagende 18 årige veninder (selv tak i øvrigt, er sikker på I satte stor pris på gode råd fra en moden skeløjet dame, klokken bæ om natten!), gik mine fødder helt automatisk hen til disken og min mund åbnede sig og sagde “Jaig schal bare ha’ thræ phølschehorn mææ kææthcup”. Og vupti, indenbords kom de. Hovsa!

Nå, men det jeg så godt kunne tænke mig at spørge Tina Storm om i denne uge er dette:

Hej Tina! Tak for vin, chips og chokolade! Mumselums! Jeg synes faktisk ikke at sulten har været særlig stor. Det er gået fint, så jeg er tilfreds. Et par gange har jeg dog ikke kunne overholde planen. – Men er det ikke også ok? Er det ikke mere ment som en 8 ugers “introduktion til en livsstils-ændring”?? Altså jeg mener…livet kan jo for pokker godt komme i vejen nogle gange! Så jeg tænker at det jo ikke som sådan er en kur, men mere en ny måde at leve på. Jeg vidste jeg skulle ud og drikke mig en kæp i øret. Så jeg droppede aften-snacken et par aftener (det holdte hårdt, men jeg klarede det!). På den måde “sparede jeg lidt op på kalorie-kontoen” og brugte kreditten på én gang lørdag aften. Er det ikke okay? Hvis man så til gengæld bare rejser sig ved det træ man er faldet ved dagen efter og fortsætter sin kostplan? Og nåhr ja…nu går jeg en uge i møde, hvor jeg har en del nattevagter på fødegangen. Hvad gør jeg dér når “jeg-må-have-en-cola-og-en-snickers-nu-ellers-dør-jeg”-tiden melder sig? Nogle gode alternativer? For der vil hele min dagsrytme jo være forskudt. Har du nogle gode tips til alternativer, der kan få mit energi niveau lidt op, dér midt om natten? Kærlig hilsen hende der stadig har overarme der vinker mere end hånden, når jeg vinker farvel til børnene i institutionen.

Du kan læse Tina Storms svar ved at klikke HER.

Har du lyst til at læse tidligere indlæg om mit møde med Tina Storm, hvordan hun fik mig på kostvejleder krogen m.m, så kan du klikke HER.

Kh Lillemor

Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:

www.lillemor.dk

FACEBOOK

(bare tryk synes godt om)

Instagram

Bloglovin’

You Might Also Like

2 Kommentarer

  • Reply
    Nanna
    13. april 2015 at 20:12

    Jeg tisser lidt i bukserne hver gang jeg læser dine indlæg ! Det skulle du bare lige have tak for ! PS, jeg hepper så meget på dig og er sikker på du ændrer navn til helse-else om 7 ugers tid ! Du får lige et mega forstående “det er okay at falde i pølsehorns fælden”(we all do) en gang for alle fra mig, Odensemamma.dk .

    • Reply
      Lillemor
      13. april 2015 at 20:50

      Tak Nanna. Det er lige præcis pga beskeder som dine, at jeg blogger. Tak!

Svar