Skrupskøre børn

3 årig: “Hvorfor er du så tyk?”

Én ting er sikkert… hvis man vil have den barske sandhed at vide, skal man bare spørge et barn på 3 år. Et HVILKET som helst barn på 3 år. Hvorfor er de så pokkers ærlige? Kan de ikke bare lyve, lige som alle andre normale mennesker?

 Det der skete var…

Jeg valgte i sommers at tage i Netto med den øverstkommanderende (læs: min datter på 3 år), naturligvis på samme tidspunkt af dagen, som resten af Vestegnen (man skulle jo nødigt gøre det nemt for sig selv). Vi stiller os i kasse-køen, som ganske belejligt er at finde, klods op og ned af alskens chips, slik og chokolade. Tak Netto. TAK fordi du bidrager til endnu en konflikt med den øverstkommanderende, om hvorvidt hun skal have en slikkepind eller ej. Jeg prøvede at vise hende et af de fine røde æbler vi havde købt, mens jeg charmede hende alt jeg havde lært. Men så lavede hun… FLITSBUEN!! (til de der ikke har børn: flitsbuen er et meget farligt våben små børn er født med, hvor barnets krop med et trylleslag, hopper op i luften og samtidigt laver en halv baglæns saltomortale). Så jeg gjorde naturligvis som alle andre mennesker, uden respekt for sig selv ville have gjort; gav hende en slikkepind.

 Nå, men endelig kan vi skimte kassen og den meget forvirrede teenage kasse-dreng, der havde et stort, fedt ’NY I JOB’ skilt på trøjen.

Pludselig sker der dét, der ikke må ske, når man er ‘NY I JOB’ bag kassen… ældre dame der netop har pakket sine vare og demonstrativt kigger bonen igennem, inden hun fjerner sine egendele, siger: ”Undskyld unge mand, De har vist tastet forkert, der er fejl på denne kvittering!”, hvorefter hun giver ham kvitteringen og de citrusfrugter hun umiddelbart mener bør koste noget andet.

– Herefter går alt i stå –

ALT

Teenage kasse-dreng har fået black-out. Han har tydeligt glemt alt om, hvordan man ’plusser og minusser’ (til de kloge: addere og subtrahere……JA jeg googlede det og hva’ så?). Og selvfølgelig er der nogle i køen, der sukker højlydt og alle er pludselig HELT stille og afventer i spænding, hvor hurtigt stakkels teenage kasse-dreng, får udregnet det meget simple regnestykke.

 Og så sker dét der ikke måtte ske…

 Min datter spørger ham opmuntrende: ”Hvorfor er du så tyk??”

 Dette lader ikke til at skynde processen for stakkels teenage kasse-dreng, der nu har meget røde kinder. Jeg flår rask væk en Chokofant stang ned fra hylden, stikker hende den i hånden og hvisker stille til hende: ”Man må ikke sige nogle er tykke!”. Hun råber så: ”HVORFOR MÅ MAN IKKE SIGE NOGLE ER TYKKE??”.

 På vej ud af butikken møder vi hendes pædagog fra børnehaven, der går hånd i hånd med hendes mand. Vi hilser og meget ærlig irriterende datter spørger pædagog:

”Er dét din far?”

(…)

Så alt i alt en rigtig vellykket tur i Netto!

Børn er selvfølgelig nysgerrige… men hvad synes du er det rigtige at svare i en sådan situation? Skal man ‘snakke uden om’ eller forklare sit barn det råt for usødet? – og hvad med alt det publikum der er?

Kh Lillemor

Mit navn er Tina. Jeg er uddannet jordemoder og har to børn jeg elsker og som driver mig til vanvid! Jeg bruger bloggen som afløb for tanker, glæder og frustrationer, dog set ud fra et sarkastisk perspektiv. Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:

Min hjemmesideFACEBOOK eller Bloglovin’

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply
    MoWe design
    23. november 2014 at 20:31

    Ha ha ha ha ha ha, Flitsbue og pinlige kommentarer – jep, det kender jeg også;) Men det er sgu så dejligt befriende at vide at andre har det på samme måde. Ville næsten være for kedeligt, hvis ungerne altid gjorde hvad man forlangte/forventede…

    • Reply
      Lillemor
      23. november 2014 at 22:10

      Tror mange har det sådan 🙂 Men tænk hvis ungerne altid gjorde hvad man sagde? Det ville sku da egentlig også være ret lækkert 🙂

  • Reply
    trine229
    27. november 2014 at 12:19

    Vi har haft MANGE snakker om det – og “løsningen” har været at fortælle det som det er – at nogle (ikke alle) bliver KED AF DET når man siger det.
    Det kan hun forstå;)

    • Reply
      Lillemor
      27. november 2014 at 19:41

      Jeg tror du har ret Trine! Man må nok bare forklare dem det råt for usødet 🙂

  • Reply
    Signe
    2. december 2014 at 23:05

    Hold op jeg var helt færdig af grin, da jeg læste denne. Du skriver vildt godt. Jeg har lige fundet din blog ved et tilfælde, og glæder mig måske ikke til min to årlige datter rammer 3 år, det lyder udfordrende 🙂

    • Reply
      Lillemor
      3. december 2014 at 9:52

      Kære Signe! Tak for de søde ord! Du skal heller ikke glæde dig!!! 😉 De går direkte fra 2 år til 13 år ha ha 🙂 Men når det så er sagt, er de jo meget søde. Men den der adskillelsesfase er lidt intens. Jeg lover jeg nok skal skrive mere du vil få glæde af! Kh Tina//Lillemor

  • Reply
    MorUlla
    4. december 2014 at 12:40

    Jeg er mor til voksne børn, men min hukommelse er stadig intakt 😀 Husker disse episoder, med sug i maven – Min søn frygtede ældre mennesker i en meget tidlig alder – Kunne i bussen udbryde “Naaaaaj, jeg vil ikke sidde ved siden af hende, hun er uhyggelig”!

    Iøvrigt skulle den stakkels “nye i job” ha´været kvik, og sagt til Trunten; “Det er fordi jeg spiser for meget slik” – Og mon ikke pædagogen jvf. sin uddannelse bare kunne grine, og komme med et svar som; “Nej, det er min gamle mand” 😀

    Har lige opdaget dig – Og tak for smil på læben her hos den “gamle” mor på 47 somre!

    • Reply
      Lillemor
      4. december 2014 at 21:36

      Kære MorUlla 🙂 Jo pædagogen fik bestemt et smil på læben! Men de bør jo også vide, at børn siger sådan nogle tossede ting 🙂 Griner af dine historier om din søn, tak for det 🙂 Dejligt jeg kunne give dig et smil på læben, måske tidligere/kommende indlæg kan gøre det samme. Kh her fra!

Svar