<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/13153151/?claim=qdfx5xqnm3b”>Follow my blog with Bloglovin</a>
HVORFOR er det at nogle spørger “Hvad skal den lille så hedde?” – og når de så får svaret, responderer med: “Ej, dét kan I da ikke kalde jeres barn?”. Da vi ventede vores datter tilbage i 2011 og folk spurgte “Nå, hvad skal den lille prinsesse så hedde?” gav vi dem svaret: “Enten Silje eller Yasmin“. Og overraskende nok, fik vi nogle gange kastet sætningen “Dét kan man da ikke kalde sit barn?” i hovedet. Hvilket egentlig er sjovt… for så er det jeg tænker… det var jo en konstatering?! Et faktum! IKKE et spørgsmål om, hvorvidt den anden part syntes det var et flot navn eller ej?
Eller den helt klassiske brøler: “Så synes jeg HELT klart Yasmin… for Silje, det er sådan… sådan lidt mærkeligt ik’?”. Og igen tænker man: Jeg spurgte dig for fanden ikke om din mening, jeg SVAREDE på dit spørgsmål?. Eller den der bare topper alle: “Det navn passer da ikke til en lille baby!?”…“Neeeeej, det er muligt. Men nu skal du høre noget ret vildt… du kommer ikke til at tro dine egne ører… MEN, kødklumpen på 4 kg, forbliver faktisk ikke baby resten af livet! Vildt ik’?”
Som jordemoder har jeg oplevet maaange forskellige børnenavne. Børn opkaldt efter nogle fra Far-til-4 film, Guder jeg slet ikke vidste fandtes og ja, bare generelt navne der skiller sig HELT ud. Ville jeg kalde mit eget barn det? Måske ikke… Har jeg også en holdning? Ja da… men jeg ville aldrig udtale mig negativt om noget så følsomt. Spørger de mig til råds skal jeg nok komme med min mening, men ellers ville jeg LUKKE RØVEN!
Kender ret mange, der har oplevet den slags… og ved I hvad? Det er altså ikke i orden. Man har de her lækre forestillinger om sin lille baby og mener selv, at man har fundet verdens sødeste navn. Og pludselig kommer der sådan nogle dumme kommentarer. Nu håber jeg ikke jeg træder nogle svigermødre over tæerne der ude. Men det lader til, at de sniger sig godt op på førstepladsen, hvad ovenstående angår 🙂 Min venindes svigermor sagde eksempelvis: “Nå, hvad skal hun så hedde? BARE det ikke er et to-stavelses navn der slutter på A!!”. Lidt surt for lille Alma idag ik? Og en anden venindes svigermor, forsøgte nærmest at lave en Facebook afstemning om, hvorvidt barnebarnet skulle have det ene eller det andet (hendes foretrukne) navn.
IKKE. I. ORDEN.
BE. QUIET.
Del gerne, hvis du mener andre kunne have gavn af at læse med – eller du fx er gravid og gerne lige vil lave et statement 🙂
Kh Lillemor
Mit navn er Tina. Jeg er uddannet jordemoder og har to børn jeg elsker og som driver mig til vanvid! Jeg bruger bloggen som afløb for tanker, glæder og frustrationer, dog set ud fra et sarkastisk perspektiv. Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:
Min hjemmeside, FACEBOOK eller Bloglovin’
12 Kommentarer
Pernille
25. november 2014 at 19:45Åh Gud ja, du har så ret! Eller hvad med den der hvor forældrene lige har brug for lidt ekstra tid efter fødselen til at komme på et rigtigt godt navn og folk bare går helt i selvsving med forslag. Uopfordret. Altså uhøfligt. Men også lidt sjovt. Men mest bare uhøfligt.
I øvrigt tak for hyggelig læsning, jeg faldt over din blog via Mortilto og jeg bliver hængende nu 🙂
Lillemor
25. november 2014 at 19:54Du har ret Pernille, den er også slem! Dejligt med en følgesvend, jeg vil straks gå ind og lure lidt på dig også 🙂
Pernille
25. november 2014 at 21:20Du skal være velkommen 🙂
Louise P
25. november 2014 at 20:25Jeg er gravid med mit og mandens første barn, og vi holder bevidst navne for os selv, da vi simpelthen ikke gider høre folks meninger og råd. Min egen mor er eminent til at sige “Aj det kan i da ikke kalde ham…” Øh, jo det kan vi så godt.. Og vi er altså i ganske almindelige danske navne som, Adam, Andreas og Carl..
Noget andet der kan få mit pis i kog, er spørgsmålet om, om barnet er en ups’er eller om det var planlagt.. Hvad er det dog for et spørgsmål? (Måske bare min hormonelle hjerne der ikke kan klare det :-))
Tak for en god blog, jeg har fornyligt fundet dig, og jeg bliver hængende 🙂
Lillemor
25. november 2014 at 21:15Tror mange kører den taktik Louise og det er i grunden ærgeligt at det skal være sådan, bare fordi nogle ikke lige kan stikke en finger i jorden 🙂 Og tak for komplimentet! Dejligt at der er nogle glade læsere 🙂 – og hey i øvrigt, hvis ikke man må være ‘hormonella’ nu, hvornår så 🙂 Tillykke med graviditeten i øvrigt!
Pernille
25. november 2014 at 21:24Lige den der med om det var planlagt: heller ikke særligt betænksomt. Har lagt mærke til at på engelsk bruger de tit udtrykket “planned pregnancy or pleasant surprise”, dét har i det mindste en positiv klang.
Marie
3. december 2014 at 21:47Vi var lidt længe om at finde på et navn. Eller dvs. jeg havde en favorit fra starten, men min kæreste skulle lige vænne sig til, at babyen overhovedet skulle hedde noget andet end baby, prut, øf osv….
Min mor var ret utålmodig, men til syneladende ikke ret vild med mit valg, for da hun (endnu engang) rykkede for et navn, og jeg sagde, at vi vist var ved at ende på mit favoritnavn, vrængede hun, at “ja, nu skulle min kæreste jo altså også kunne lide det…”
… Tjo, men det var så nok også tilfældet, siden vi var ved at ende på et navn?!?!
Lillemor
3. december 2014 at 22:08Tror der er meget den der “det er vores alle sammens barn” holdning. Specielt blandt bedsteforældrene. Og det er jo også sødt af dem, at det betyder så meget for dem. Men det kan jo godt gøre lidt ondt for de vordende forældre, at få at vide at navnet ikke er kønt! Så de bør lige have lidt pli 🙂
Eva
8. december 2014 at 22:23Du har så ret!
Du godeste hvor har vi hørt meget for at kalde vores datter Silje.
Godt man har bare en lille smule rygræd at arbejde med!
Lillemor
9. december 2014 at 10:18Godt navne valg Eva 🙂 Og ja, godt man har lidt rygrad. Bare alligevel utroligt at det er nødvendigt man har det, bare fordi at nogle ikke har så meget pli 🙂
Daisy Reedtz Rosefalk
2. marts 2017 at 7:14Da jeg blev født og mit navn besluttet (storebrors forslag) var mine forældre helt åbne om at lillesøster (mig) skulle hedde Daisy. Min bedstemor troede det bare var noget de sagde fordi de ikke ville fortælle det rigtige navn. Big surprise I kirken! Det havde faktisk ikke så meget at gøre med om hun kunne lide navnet, men dels var det et noget anderledes navn end mine søskende, dels var det jo noget specielt generelt og så kunne det også sagtens ligne min biologiske far at gøre den slags og han kunne sagtens have fået min mor med på sådan en spøg. xD
Silje
21. september 2018 at 7:49Jeg hedder Silje og det er et ret fedt navn… så hep hep…. og selvom man er voksen og er mor og selvstændig forretningskvinde fungere navnet stadigt godt! Alle husker det og man forsvinder ikke i mængden af Mette’r og Louise’r… som også er lækre navne, bare mere almindelige ❤️