Man ved man er blevet far når…(part 2)
– Man pludselig skal leve op til at være en gadedreng i sengen, en metroseksuel-deltager-i-alt-hvad-der-har-med-børn-at-gøre-mand, samt ‘veninde’ der skal lægge ører, til en masse hormon-snak om aftenen….hvor man egentlig bare gerne ville have en øl….alene.
– Man får stillet trick-spørgsmål, så som “Synes du hende der er flot skat?” og man VED man ikke kan svare rigtigt, men prøver alligevel, for at skåne sig selv for 3. verdenskrig. (Det er gerne fx Megan Fox der henvises til og den bedre halvdel sidder gerne uden make-up, i joggin-bukser og har ikke sovet i halvandet døgn mens hun spørger).
– Man bliver tiltalt “Hent lige…”, “Hvad fanden tænkte du på?” eller “Ej, for helvede skat altså…”
– Kvinden pludselig ikke sender frække selfies af sig selv, men i stedet billeder af barnets lort med tilhørende tekst: “Se skat, er den ikke fiiiiin?”
– Man spørger Trunten “Er der noget galt?” og hun svarer “…nej nej!” og man VED at det i virkeligheden betyder: “Du har præcis 10 minutter til at finde ud af, hvad du NU har gjort galt, ellers flipper jeg!!”
– Hovedbestanddelen af de sociale arrangementer man går til, pludselig er klippe-klister dag, sommerfest, bondegårdstur og julehygge i daginstitutionen. Og den eneste der synes det er hyggeligt er fruen.
– Man bliver spurgt til råds om børnetøj, klapvogne, pusletasker, autostole m.v., men VED, at man i virkeligheden slet ikke har noget at skulle have sagt og at beslutningen ER taget på forhånd.
– Man forsøger at lægge op til sex og hun svarer enten A: “Du HAR vist gjort hvad du skulle gøre!”, B: “Kan vi ikke bare kramme?” eller C: “Sig mig engang, tænker du slet ikke på andet??” (og det er gerne 1 måned+ siden, man sidst har turde bevæge sig ud på dette fremmede farvand…..forgæves).
Kunne du tænke dig at læse “Man ved man er blevet far når…” part 1? Så KLIK HER.
Kh Lillemor
Mit navn er Tina. Jeg er uddannet jordemoder og har to børn jeg elsker og som driver mig til vanvid! Jeg bruger bloggen som afløb for tanker, glæder og frustrationer, dog set ud fra et sarkastisk perspektiv. Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:
Min hjemmeside, FACEBOOK eller Bloglovin’
7 Kommentarer
Pernille
13. december 2014 at 17:18Hahahah! Min mand siger “præcis”! Har lige læste dem højt for ham 🙂
Lillemor
13. december 2014 at 18:52Ja der er jo nok noget om det 🙂
Pernille
14. december 2014 at 16:07Men… Han tilføjede også noget i retning af… “Når man læser sådan en liste og tænker ja, det passer. Men det er sgu fint nok!” 😉
Signe
16. december 2014 at 23:38Jamen altså, for hulen hvor er der noget rigtigt der. Jeg er endda moren, men du går også mig til at grine helt vildt, omend det måske er over det tragikomiske i nogle punkter 🙂 synes virkelig din blog er god og sjov 🙂
Lillemor
17. december 2014 at 6:35Tak Signe 🙂 Dejligt at høre. Lover der nok skal komme mere til træning af lattermusklerne!
pernille hall
27. december 2014 at 23:10Præcis… Et hvert parforholds mareridt er de perfekte mødre, som kun tænker på afkommet, watch out og kom ind i kæreste kampen.. ( hvis den eksisterer..)
Lillemor
28. december 2014 at 10:40Hvis der var en “syntes godt om” knap her, havde jeg trykket på den!