Man er vel ikke blondine (-mor) for ingenting!?

Det der skete var…

Vi havde haft nogle møg-nætter med den yngst-producerede på ca. 10 måneder. Jeg gik i panik! Jeg er ved Gud ikke skabt til at være vågen mellem klokken 22-08 om morgenen. Der skal jeg gerne bare ligge fuldstændig vandret. Måske lige med en øl i hånden…men det er også de eneste kræfter der skal bruges. Ja, lige ud over at trække vejret selvfølgelig – men kun lige akkurat så meget, at de helt basale hjernefunktioner opretholdes. Nå, men jeg har tidligere skrevet lidt om det dér med børn og søvn HER. Den kloge sundhedsplejerske som jeg nævnte i netop dét indlæg skrev, at man lige skulle være opmærksom på, at årsagen til de vågne natte-børn, ikke skyldtes problemer med ørerne eller en urinvejs infektion.

Så hvad gjorde den kloge mor?

Hun bestilte en tid hos lægen…

Og var den kloge mor forudsigelig? GU’ VAR HUN DET!! Så hun ville selvfølgelig sørge for, at der var en urinprøve klar til doktormanden.

(Klapsalver modtages med kyshånd!)

Men….hvordan fanden gør man nu det? Jeg havde heldigvis haft rigeligt med tid til at tænke over det i løbet af natten, idet menneske ungen tilsyneladende ikke havde tænkt sig at sove. Så jeg kom frem til den konklusion, at bleen til en start måtte af (jep, det tog noget tid at nå dér til, men det skete dog trods alt). Men hov, hvor skulle han så tisse hen?? Det skulle være stort nok til, at han kunne have sin lille tykke krop deri. Men heller ikke FOR stort. Derud over skulle det være dybt…så det kunne opsamle urinen.

AHA!!! ET ILDFAST FAD!!

Så Lillemor greb lasagne fadet klokken 05.45 og gjorde klar til (tisse-) kamp. Overfrisk menneskeunge akkompigneret med adskillelige LEGO-klodser i hånd og mund, blev placeret i Lasagne-fadet. Jeg satte mig på badeværelsesgulvet, med ham og fadet mellem benene. Bleen blev taget af og Lillemor var klar til kamp, med et SKARPT øje på mini-vandslangen, der lige så frit hang og dinglede. Ja, eller….hvad sådan nogle nu gør, når de kun er ca. 1½ cm lange (hvis du læser det her om 18 år Sønnike, så undskyld. Men det er sandt!!)

Nu var det bare et spørgsmål om tid….

…

…

…

Masser af tid åbenbart….

…

…

…

Wait for it….

…

…

…

Wait for it….

…

…

…

Wait for it….

…

…

…

Waaaiiiiit for iiiit….

…

…

…

…

…

Waaaaaiit foooor it…….

…

…

…

“Hvad fanden laver du?” kan jeg pludselig høre en søvndrukken Lillefar-stemme spørge om. Jeg drejer hovedet og ser Lillefar i døråbningen…og med det samme hører jeg en rislende lyd…og mærker en varm stråle på mit lår. Godt så… Det der føltes som 4 liter og lugtede varmt og fugtigt med et strejf af mælk, lå nu på badeværelsesgulvet….og det der svarede til ca. ½ ml, lå i lasagne fadet. Tisse-frans havde hurtigt opdaget det “nye sjove legetøj” og havde fundet på en “sjov ny leg” som tilsyneladende gik ud på at pjaske så meget, at mor fik små mistænkelige dråber på pande og kind.

Lillemor: “Jamen øhm…jeg skulle bare lige lave en urin prøve på ham”.

Lillefar: “…en urinprøve?”

Lillemor: “Ja! For han vil ikke sove!”

Lillefar: “…så han ville ikke sove…så derfor laver du en urinprøve på ham…i vores lasagnefad?”

Lillemor: “…ja!”

Derefter lukkede Lillefar døren og forlod rummet. Og matriklen. (Og hvis nogen har set ham, må I meget gerne lige kontakte mig!! Vi savner ham her hjemme!!). Joke. I ka’ ta’ det.

Da jeg kom op til lægen med den medbragte urinprøve, gloede lægesekretæren en smule, da jeg også hér forsøgte at forklare morgenens hændelse. Hun sagde noget i stil med:

“…så han ville ikke sove…så derfor lavede du en urinprøve på ham…i jeres lasagnefad?”

Jeg må indrømme at jeg var en SMULE uforstående, overfor den manglende forståelse – og i øvrigt manglende cadeau for min opfindsomhed OG hjælpsomhed. Der sparede jeg lige sundhedssektoren for adskillelige kroner, ved at tage sagen i egen hånd. Som den gode borger jeg nu engang er. Så SELV TAK! Hvor blev mine klap på skuldrene af? Nå…doktormand vil forstå. Vi taler samme sprog. Endelig blev det vores tur og doktormand sagde:

“…så han ville ikke sove…så derfor lavede du en urinprøve på ham…i jeres lasagnefad?”.

Ud over den pinlighed det var, da han får lægesekretær til at teste den medbragte urin, alt imens de udvekslede en masse mærkværdige blikke (som jeg udemærket godt så, fuck you very much!), spørger han mig om jeg har vasket tissemanden (altså min søns), inden han tissede. Så det var en “steril” urinprøve og der dermed ikke var bakterier i…som jo netop er dét der var meningen, de skulle teste ved en urinprøve.

Lillemor: “Jah…nej det har jeg ikke…” (hvor skulle jeg i øvrigt også vide den slags fra, jeg er jo selv jordemoder og har kun vejledt kvinder til dette de sidste 5 år).

Doktormand: “Men så kan vi ikke rigtig bruge den…”

Lillemor: “Godt så, men ja…hav en god dag!”

Så ja, det gik jo meget godt. Og så er det jeg tænker, om det er én af de tossede ting, man bare lige gør i sådan en ammehjerne-rus? Har du lyst, så læs eller genlæs mine indlæg om ammehjerne HER. Måtte selv lige genlæse dem, så jeg havde det lidt bedre oven på dagens oplevelse.

Kh Lillemor

Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:

www.lillemor.dk

FACEBOOK

(bare tryk synes godt om)

Instagram

Bloglovin’