Ærlig snak Life of a mom Luk røven

Passer de ordentligt på vores børn i vuggestuen/børnehaven?

New_Doc_67_1

Lad mig starte med at sige at Lillefar og jeg egentlig er ret godt tilfredse med vores børns institution. De går i en integreret en af slagsen, så sønnike på knap halvandet og datteren på fire år, hver dag ser hinanden ofte. Der er gode rytmer og aktiviteter og en god stemning. Ledelsen, pædagogerne og medhjælperne er rigtig søde og det lader til at de indbyrdes har et rigtig godt samarbejde.

Men…

Jeg må indrømme at jeg det sidste stykke tid har oplevet lidt forskellige ting, både vedrørende mine egne børn men også mine veninders børn, som jeg faktisk ikke synes er helt i orden. Og det har fået mig til at tænke på, om de egentlig passer ‘godt nok’ på vores børn i institutionerne? Om det er travlhed og deraf stressede pædagoger, mangel på personale eller andet ved jeg ikke…måske de kæmper for bedre vilkår og for flere ressourcer, præcis som jeg gør som jordemoder? (Hvilket jeg tidligere har skrevet om i det her indlæg). Uanset hvad er ‘taberne’ i hele det her spil = børnene. Mine børn. Og det synes jeg ikke er i orden. Men jeg kan godt blive i tvivl, om jeg stiller for skrappe og urealistiske krav? Kommentér gerne på bloggen nedenfor, hvis du lyster.

Hermed nogle eksempler der danner fundamentet for min frustration:

*

Min veninde afleverede engang sin knægt i børnehave og hentede ham tidligt på eftermiddagen. Da hun kom hjem skiftede hun en meget våd tisseble. Af samme mærke som hun selv havde der hjemme. Hun ringede og forhørte sig hos børnehaven om “…hvornår de var skiftet til dét ble mærke?”. “Det mærke brugte de slet ikke?” sagde pædagogen. Min veninde svarede så meget høfligt: “Er vi så enige om at det er sidste gang jeg henter min dreng i børnehaven, med samme ble på som jeg selv har givet ham på i morges?”.

*

Min anden veninde har en børnehavedreng på fire år, som så mange andre drenge kan lave ballade, søge grænser og sætte pædagogerne på prøve (som jo i øvrigt er enhver fire årigs job, skulle jeg mene!). En dag var han med sin stue på tur og havde givet pædagogerne “lidt grå hår”. Åbenbart…for da min veninde kom og hentede ham fra børnehaven fik hun at vide, at han ikke længere måtte komme med på tur med sin stue. Så når de fremadrettet skulle på tur, skulle han tilbringe sin tid på en anden stue i børnehaven, med nye pædagoger og nye kammerater. Min veninde var selv sagt mundlam og heldigvis blev den nye ordning afskaffet efter et par alvorsord med lederen.

*

Min søn er – som mange andre på halvandet år – et lille væsen der kan være lidt frustreret. Han har så mange ting på hjertet og så lidt sprog at fortolke sine tanker i. For når man kun kan sige “se”, “hej” og “Børge” (vores hunds navn!) er det selvsagt svært at få formuleret ret mange budskaber, om end han nok har en del historier han gerne vil dele med vennerne i vuggestuen. Det resulterer ofte i at han bliver sur og giver lidt (!!) lyd fra sig via skrig og skrål. Som ja, bevares, kan få selv panserglas til at smadre og alle hunde i nabolaget til at vende sig om efter den ret høje tone. Jeg har set min søn reagere et par gange når jeg afleverer ham. Han går fra at være en glad lille dreng, til at være sur og frustreret og råbe af både de voksne og de andre børn på stuen. Samfundet vil jo at jeg tager på arbejde, om end jeg ofte har haft lyst til at tage ham med hjem igen. For det er aldrig rart at aflevere et barn der pludseligt bliver sur og utilfreds, så snart man træder over dørtærsklen til vuggestuen. Så har jeg naturligvis mest lyst til at give ham min ubetingede opmærksomhed hele dagen. For jeg ved godt, at det nok ikke er samme opmærksomhed der bliver givet, når nu de kun er 2-3 voksne, til 12 børn. Det forlyder dog at han bliver i bedre humør i løbet af dagen. Den anden dag hentede jeg dog min søn og en pædagog sagde: “Det er gået okay, han har ikke været så slem i dag!” Og så er det jeg tænker at vi er ude i et forkert ordvalg. Jeg kunne ikke lade være med at svare: “Hvor er det dejligt at hente sit barn og få at vide, at han ikke har været SÅ slem i dag.”

*

Børneinstitutionen mine børn går i, var først tiltænkt børnehavebørn. Siden hen er institutionen udvidet til også at huse de små vuggestue-poder. Vuggestue børnene har derfor frit lejde til at benytte sig af “børnehave-børns faciliteter” som eksempelvis de ‘lidt’ større rutschebaner. De har eksempelvis et arrangement med ret stor rutschebane, gyngende gangbro, torve o.lign. Fantastisk til børnehavebørn og pisse uegnet vuggestuebørn. Hvorfor? Fordi måden hvor på man kommer OP til gangbroen/rutschebanen, er ved at klatre op af en let foroverbøjet metal stige. Garanteret fantastisk for den motoriske udvikling hos de større børn. Men nu er min søn på knap halvandet år, begyndt at eksperimentere med at klatre op af samme. Dét kan man ikke afholde ham fra – eller kan man? Bør de være konsekvente og sige nej til ham og alle de andre vuggestue børn? Ca. 25 styk i alt? Og har de ressourcer til det? Hvis han falder ned mellem de ret brede metal stænger, vil det være uundgåeligt at han slår sig på enten baghoved eller ansigt. Derudover er hele arrangementet ca. to meter over jorden, så alene faldet vil gøre naller og eventuelt skade. Jeg talte med lederen og en pædagog om det og sagde: “Jeg bliver måske nok en lidt ærgerlig mor, hvis jeg en dag får at vide at han har slået sig, fordi han er faldet ned af metalstigen!”. Lederen fortalte at de gjorde deres bedste for at være ved ham, når han klatrede op og ned og erkendte at den ikke var velegnet til vuggestuebørnene. “Men de kunne jo ikke være ved alle børnene hele tiden”. Så hun kunne ikke garantere noget, som hun sagde. Der var tydeligvis ikke enighed blandt lederen og pædagogen, for pædagogen mente ikke at han skulle have lov. Jeg sagde: “Det vil jeg ikke blande mig i, det er en beslutning I må træffe i fællesskab. For min skyld må han kravle oppe på taget, men jeg forventer at I er der til at gribe ham hvis han falder ned!”.

Vi er egentlig nogle ret “large” forældre Lillefar og jeg (ja altså, hvis jeg sådan selv skal sige det). Og vi har ofte talt om at “de jo også har rigeligt at se til” i børne-institutionen. “De kan jo ikke være alle steder på én gang de pædagoger” og “ja, sådan er det jo at have børn i institution”. Jeg er eksempelvis ikke typen der bliver sur, hvis jeg får at vide at et andet barn har bidt et af mine børn eller lignende. For det kan sgu ske – det er min holdning. Men for nyligt spiste jeg brunch med en veninde og fortalte hende om min søn, der somme tider reagerede lidt kraftigt nede i vuggestuen. “Det må de jo så få styr på!” svarede hun meget roligt og enkelt. Jeg tror jeg kom med et par fraser a la ovenstående, hvor jeg talte om pædagogernes travlhed m.v. Men hun nævnte igen, at det jo trods alt er deres job som pædagoger at sørge for, at den lille føler sig tryg! Og siden den samtale har Lillefar og jeg talt en del om, hvad man kan og bør forvente af ens barns institution. Man betaler trods alt en god sum penge for, at der bliver passet på børnenes ve og vel i institutionerne. Både fysisk OG psykisk.

 Der KAN måske være smuttere ift. ble-skift! Men bør der være det? Er det i orden? Kan og bør vi acceptere, at der sker sådan nogle ‘svipsere’?

Og når nogle børn er mere “udfordrende” end andre og er sværere at tøjle, som eksempelvis min venindes søn der pludselig ikke måtte komme med på tur og (åbenbart også) min egen søn, der kan være en mundfuld for pædagogerne – er det så okay at pædagogerne sætter ord på det foran børnene? Og forældrene? Kan man ikke forvente at de qua deres uddannelse har en masse værktøjer, der kan tage hånd om de mere “udfordrende” børn? Det er da ikke okay at udelukke nogle børn fra fællesskabet, fordi de ikke føler de kan magte en dreng på 15 kg som i øvrigt kun er fire år. Og jeg som forælder, bryder mig da heller ikke om at min søn pludselig har en “label” i panden, som det barn der ikke har været “SÅ slem i dag”. Og jeg bliver ærlig talt lidt utryg og væmmes ved tanken om, at han måske også bliver behandlet der efter. For så er vi da stensikkert ude i en ond cirkel: Hvis han ikke bliver behandlet med kærlighed og respekt, vil han da kun blive mere frustreret og sur.

Og hvad med deres fysiske ve og vel? Er det okay at sige at man “ikke kan garantere” for deres sikkerhed? Først tænkte jeg: Nej det kan I selvfølgelig ikke. Men senere tænkte jeg, at det sgu bare ikke er en holdbar undskyldning. Naturligvis kan børn falde og slå sig, det kan man ikke undgå og de skal jo ikke pakkes ind i vat. Og guderne skal vide, at der kan ske ulykker som kun skæbnen kan bebrejdes. Men når der ligefrem står kæmpe legetøjs-faciliteter som SELVFØLGELIG vil være dragende for de små poder – så forventer jeg altså at der er ubetinget overvågning og at jeg dermed kan hente mine børn i samme stand som jeg afleverede dem.

Hvad synes du? Har du oplevet noget lignende? Stiller jeg for høje krav eller er det fair? Og hvad mon det skyldes? Manglende ressourcer?

Har du lyst kan du også læse nedenstående:

ABM_1442139716

1: Du må ikke komme med til min (datters!) fødselsdag!

2: Den (klamme) systematiske utroskab! 

Kærlig hilsen

New_Doc_49_1-1

Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed? Så følg mig på:

FACEBOOK

Instagram

Bloglovin’

www.lillemor.dk

You Might Also Like

26 Kommentarer

  • Reply
    Anne
    13. september 2015 at 14:58

    Jeg føler provokation…! Som under uddannelse til netop pædagog, får jeg lyst til at spørge (vildt uproffessionelt), om hvor gamle pædagogerne er? Det lyder som om de slet ikke besidder proffessionelle og dialogiske komoetencer til at samtale med forældre, sætte ord/begreber på deres faglige viden, samt til at træffe valg i det pædagogiske arbejde. Det lyder som om de alle er over 50år og at det er lææænge siden de blev uddannet 😀 Sorry.. Hihi (jeg kan selvfølgelig læse at de episoder du nævner, ikke alle er fra samme institution 🙂
    Fantastisk indlæg – meget meget spændende og relevant emne

    • Reply
      Lillemor
      13. september 2015 at 22:46

      Hej Anne! Tak for de søde ord. Jeg har ALT respekt i verden for jeres job som pædagoger. Det er lidt af en mundfuld og det er en kæmpe opgave I besidder: At lære vores fremtidige voksne, hvordan man opfører sig og agerer i samfundet. Og det er selvfølgelig nok “nemt nok” for mig, at slå ned på nogle få eksempler. Men jeg synes egentlig at det er ret interessant ift. HVAD man kan forvente af pædagogerne/medhjælperne. Der er heldigvis en trillard gode eksempler. Men de få dårlige eksempler koster dyrt og har stor betydning for forældrene og børnene. Jeg ved ikke hvor gamle de var i mine veninders børns institution, og i vores egen vil jeg påstå at det ingen betydning har. Jeg har haft at gøre med pædagogmedhjælpere der har haft lige så stor indsigt i børnene som de erfarne pædagoger 🙂 Held og lykke med dit studie og tak fordi du kommenterede 🙂

  • Reply
    Anonym1
    13. september 2015 at 14:58

    Jeg er hverken pædagog eller har børn. Det jeg tænker når jeg læser dit indlæg, med særlig tanke på din venindes søn som ikke må komme med på tur er: de pædagoger er nok virkelig frustrerede over at de er nødt til at udelukke ham fra fremtidige ture! Nu beskriver du ikke hvad der præcis er sket på denne tur, men jeg gætter på at det har været voldsomt, siden de føler sig nødsaget til at træffe sådan en beslutning! Jeg går ud fra at pædagogerne hat taget en beslutning ud fra en hensynstagen til alle de andre børn. Som sagt kender jeg jo ikke de nærmere omstændigheder, men jeg kommer altså til at tænke at der nok er nogle brister i opdragelsen, siden det er kommet så vidt. Selvom du skriver at en dreng på 4 skal afprøve grænser, så skal han jo stadig kunne fungere i en sammenhæng med andre børn og voksne uden at skabe en så ulidelig situation at professionelle børnepassere må give op.
    Det skulle jeg mene at man med en smule konsekvent opdragelse kunne lære (selv) en 4-årig dreng!

    • Reply
      Lillemor
      13. september 2015 at 22:59

      Dagens Danmark vil det jo, at man nærmest er flere parter til at “opdrage” børnene. Forældre OG institution. Jeg hører ikke om mange jobs der indbyder til at man kan aflevere sine børn klokken 10 og hente igen klokken 14. Så derfor er vi uundgåeligt ude i en situation, hvor institutionen spiller en stor rolle ift at opdrage vores børn inspirere dem til god opførsel og “korrekt” adfærd. At opdrage dem til at indgå i et fællesskab og til at være sociale og respektfulde over for andre. Vi kan godt blive enige om, at nogle børn ville have godt af et fastere opdragelsesmønster end andre. Men jeg er et hundrede procent af den holdning, at løsningen aldrig kan være at ekskludere et barn fra et fællesskab og så tro på at problemet løser sig. For man har et ansvar som institution. Og det ansvar lever man ikke op til, hvis en dreng på 4 år pludselig ikke må være en del af fællesskabet. Uagtet hvordan hans opførsel har været. Du skriver eksempelvis selv, at “han skal kunne fungere i en sammenhæng med andre børn…”. Netop dét synes jeg ikke at han ville lære, såfremt han pludselig ikke måtte deltage. Det kan kun være institutionens opgave at få det problem løst. Som forælder er man helt og aldeles sat ud af spillet, for man har ingen mulighed for at interagere med sit barn i dennes hverdag i institutionen.

  • Reply
    Vini
    13. september 2015 at 15:01

    Jeg hentede engang min dengang 2 årige søn, hvor en pædagog surt fortalte mig, at han havde haft en meget “uhensigtsmæssig opførsel”. Hun fortalte, at han altid vågnede efter 1 times middagssøvn, når det var meningen de skulle sove 1,5. Pædagogerne og de andre børn var på legepladsen imens, og ressourcerne var ikke til, at der var en pædagog der kiggede til dem inden 1,5 time var gået. Min søn sad så og kiggede i en halv time – normalt – indtil pædagogen igen kiggede ind. Nu i dag havde han fundet det maling, som de opbevarede i soverummet(!?) og havde malet alt derinde, vægge, dyner, bamser, de andre børn – alt!
    Jeg var vældig overvældet over bebrejdelsen i hendes stemme og kom desværre bare til at svare “Ja det var uhensigtsmæssigt”. Jeg har sidenhen været rasende på mig selv over, at jeg ikke fik mig fattet og stod op for min søn øjeblikkeligt. Fik sagt, at der da måtte kigges til dem oftere, og hvad forventer de egentlig, at opbevare maling, hvor små impulsstyrede, nysgerrige væsner overlades alene!
    Jeg har kæmpe respekt for pædagogernes arbejde. Synes så mange af dem gør det fantastisk. Jeg synes, de skulle tildeles meget flere ressourcer i institutionerne, på skolen (og mange andre steder i øvrigt). Jeg kan godt forstå, at man måske ikke kan holde til nedskæringerne og de ændrede forhold, men man må jo prøve at løse problemet (maling i soverummet er ihvertfald ikke en god ide, hvis man ikke vil bruge ekstra tid på rengøring), og så må pædagogerne vurdere med sig selv, om de kan være i det. Hvis man ikke længere kan kapere et ulykkeligt barn, et nysgerrigt barn, et barn med krudt i r…, uden at synes de “er slemme” så skal man nok finde et andet job! For det synes jeg trods alt -heldigvis- der er mange der kan på trods af alle besparelserne

    • Reply
      Lillemor
      13. september 2015 at 23:06

      Jeg oplever også, som du selv nævner Vini, at pædagogerne gør et kæmpe arbejde. Jeg har tidligere arbejdet som pædagogmedhjælper i flere institutioner og har dyb respekt for det stykke arbejde de udfører. Men som du selv skriver er der nogle ting der bare ikke er okay. Der SKAL være ressourcer til at tjekke til sovende børn, der SKAL være ressourcer til at skifte bleer m.v. Det er helt gængse ting. Naturligvis er pædagoger lige så forskellige som resten af danmarks befolkning. Nogle kan man lide, andre ikke. Generelt har jeg dog stor tiltro til pædagogerne i mine børns institution, om end der er nogle jeg hellere ville drikke rødvin med end andre. Men det er et interessant emne! Og hey, det lyder da som om at din dreng skal være kunstner! Jeg har endnu ikke hørt om en kunstner der malede på anvende børn! Den idé skal I da tage patent på (om ikke andet skrive det ned i hans kommende konfirmationssang 🙂

    • Reply
      Astrid
      14. september 2015 at 14:16

      Vini: Har du læst Strids ‘Lille Frø’? Jeg kom sådan til at grine, da jeg læste din kommentar – den er som taget ud af den bog. Og det er altså skrevet i den bedste mening, jeg elsker den bog og det gik jo godt for Lille Frø. :joy:

      Og jeg har det altså ret stramt med det der, hvis han ALTID vågner efter en time, så er det da ikke så svært at stikke hovedet ind og fiske ham ud før han begynder at lave ballade? Det er da synd bare at lade ham sidde og kigge til det passer med deres skema.

      • Reply
        Vini
        26. september 2015 at 12:27

        Tak for tippet med Lille frø. Den må vi læse!

        • Reply
          Sonja
          28. april 2022 at 1:18

          Hvordan ved de at han vågner indenfor en time, hvis de ikke kikker ind?

  • Reply
    Julie
    13. september 2015 at 16:05

    Pædagoger (mange steder) er ligesom nærmest alle andre offentlige ansatte mega pressede! Men ikke så pressede at de ikke har tid til skifte bleer – det er eddersparkme en ikke i orden. Den med turen.. tjaeh.. hvis man er to voksne til 20 børn og ét par ter sig fuldstændig – KAN det være et spørgsmål om at lade et barn blive hjemme eller alle.. DESVÆRRE! Der bliver råbt højt om at pædagoger skal være mere faglige og uddannes mere – men det vi (jep, you guessed it) har allermest brug for er FLERE HÆNDER ! Så kan vi meget bedre gøre vores job og hjælpe alle børn.. Er ikke sikker på at vilkårene i en børnehave er specielt langt fra dem på fødegangen.. eller plejehjemmet.. eller…

    • Reply
      Lillemor
      13. september 2015 at 23:14

      Hej Julie! Jeg tænker du har ret. “Flere hænder” er også vores motto i sygehusvæsenet. Og det er et fuldstændigt vanvittigt sted at spare – på børneområdet (og mange andre steder for den sags skyld). Og jeg er egentlig enig i alt du skriver! Jeg er bare meget overrasket over, at jeg ofte hører om nogle fuldstændig gralde eksempler. En tredje venindes søn blev pludselig væk fra alle de andre børn i ZOO. Han var klog og satte sig ved udgangen på en bænk. Og ventede og ventede og ventede…til de andre skulle hjem. Først dér opdagede de voksne ham. De havde ikke talt børnene ofte nok. Så det er egentlig eksempler som dette og manglende bleskift mv, som jeg slår ned på. Har man ikke ressourcer til at holde ordentlig opsyn med børnene, bør man slet ikke tage på tur til at starte med. Generelt har jeg dog kæmpe tiltro til pædagogernes arbejde!

  • Reply
    Christina
    13. september 2015 at 16:07

    Først: nej, det er ikke okay at de i institutionen “ikke kan garantere for børnenes sikkerhed”! Overhovedet! Kan de så heller ikke garantere for børnenes sikkerhed når de er på tur? Eller fodrer de vuggestuebørnene med mandler og rugbrødscroutoner? Helt ærligt, det er latterligt. De kan da ikke forvente at man trygt afleverer sit dyrebareste et sted hvor man “ikke garanterer for sikkerheden”. Gu’ skal de sku da så kunne garantere for sikkerheden! Børn får fingrene i klemme, falder og slår sig osv konstant. Men det bør ikke være en risiko at man falder og slår sig fra en gangbro. Kunne man ikke foreslå at de banker en lille låge op foran trappen? Sådan en der bare lige indhegner trappen og som børnenehavebørnene kan åbne (de er ret fikse til det med døre og låger). Det er ikke en sikkerhed, for børn på 2 kan også åbne sådan en låge, men de har trods alt en bedre forståelse for hvad der kan være farligt, end et barn på 1 år.

    Andet: jeg selv ville klart foretrække at blive trukket ind i/informeret om at mit barn lader til ikke at have det lige godt alle dage i institutionen, og at man derfor på personaleplan diskuterer hvad man kan gøre for at hjælpe mig barn. Jeg selv kunne så komme med foreslag til hvad der hjælper (herhjemme er det ostehaps, men det har de jo ikke i uanede mængder i børnehaven.. Desværre). Men, når det så er sagt, så synes jeg at det var en meget uhensigtsmæssig måde at fortælle dig at “din søn har haft en udfordrende dag”.
    At pædagogerne påtænkte at udelukke din søn fra udflugter er helt uacceptabelt i min bog! Han er et barn og bør aldrig straffes på en sådan måde. Også selvom han er (sølle!!) 4 år. Der er pædagogernes ansvar at aktivere ham og hjælpe ham til at få en god og givende oplevelse af at være på tur 🙂

    Nu passer jeg selv mine børn hjemme og har ikke erfaring med institutioner, men jeg er ret overbevist om at du har en god tilgang til samarbejdet med pædagogerne, men du er selvfølgelig også NØDT til at påpege når noget går dig på.

    • Reply
      Christina
      13. september 2015 at 16:12

      Hov. Ikke din søn, men din venindes søn jeg snakker om. Ham på 4 år. Meningen er den samme, ville bare lige opklare den 🙂

      Er der ikke en forældre i vuggestuen som kan sørge for at sætte sådan en låge op på legepladsen? Gratis? Det kræver sikkert en del tilladelser fra kommunen… Sådan noget kan være ret langhåret.

    • Reply
      Lillemor
      13. september 2015 at 23:25

      Hej Christina! Jo, jeg oplever faktisk et rigtig godt samarbejde med- og lydhørhed fra pædagogerne/medhjælperne. Og den med kommentaren udløste også et par røde ører hos pædagogen. Tror godt hun kunne se at det var en uheldig udtale. Og det er som sådan ikke udtalelsen der pisser mig af. Det er mere det faktum, at det virker som om at han har “det der stempel i panden” som et af de børn der er lidt besværlige. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg vil hellere have at de fokuserer på de gode sider og fortælle mig om dem. For jeg er da godt klar over at de laver ballade! Det skal de jo, det er jo børn! Desværre lægger det ikke op til, at der bliver bygget en låge, da arrangementet står midt ude på legepladsen og kan tilgås fra alle sider. Men jeg håber da at min lille snak med ledelsen, har fået dem til at tage emnet op. Og jeg er i øvrigt helt enig i dit skrevne omkring børnene og ture! Amen sista! Og tak for din besked 🙂

  • Reply
    Sarah
    13. september 2015 at 18:44

    Jeg synes, de tilfælde du nævner er for ekstreme til at det er i orden! Jeg har også oplevet situationer, der var “på kanten”. Men alle andre gange har der været taget hånd om alle problemstillinger angående mine og andres børn, synes jeg. Jeg har (tit) hentet min søn med en ble, der skulle skiftes – men det har ikke været morgenbleen! Og jeg har også oplevet, at de har måtte give efter for min søns manglende lyst til udflugt, fordi de ikke havde resurser til kampen – den dag! Men så har de taget kampen alle de andre gange – og fået det vendt til succes! Personalet i institutionerne er helt sikkert pressede, men de skal altså have resurser til at tackle de situationer, du beskriver!
    Og så har jeg aldrig hørt om integrerede institutioner, der ikke har opdelte legepladser (selvom de godt kan være fælles indimellem). Jeg synes, du skal tale med dem 🙂

    • Reply
      Lillemor
      13. september 2015 at 23:29

      Hej Sarah! Jeg synes egentlig at jeg fik en ret god snak med lederen. Hun var bestemt lydhør, om end vi ikke blev enige om alt. JEG har jo garanteret heller ikke ret i alt jeg siger og mener, om end jeg gerne ville det 🙂 Som jeg skrev har jeg ret stor forståelse for det arbejdspres der trods alt må være i at holde styr på så mange børn. Guderne skal vide at jeg synes det er svært, bare at holde styr på to styks 🙂 – OG være pædagogisk hele tiden. Så jeg har egentlig kæmpe tiltro til dem og opdragelse. Der er bare nogle små ting som jeg – som du selv skriver – ikke kan se gennem fingre med og som jeg ikke kan acceptere!

  • Reply
    Kathrine
    13. september 2015 at 19:12

    Jeg er fuldstændig enig i at de situationer du beskriver er uhensigtsmæssige. Den fysiske sikkerhed bør simpelthen bare være i orden. Der er forskel på at slå sig og decideret komme til skade. Sidstnævnte bør rammerne sikre imod. Synes slet ikke du er urimelig.

    Med Hensyn til sprogbruget om slemme og belastende børn, så synes jeg det er dybt forkert. Synes dog de skal fortælle dig, at din søn græder meget eller er udafreagerende. Jeg ønsker ikke som forældre, at de ikke fortæller mig om de problemer mit barn har. Så ja jeg synes det er helt ok dit barns pædagoger sætter ord på. Det synes jeg de skal. Men de skal ikke gøre dit barn til et problem for dem, men derimod hans trivsel som deres ypperste formål.

    Synes det virker til du taler med lederen og pædagogerne på en god måde. Men jeg stejler lidt på formuleringer som ”man betaler en god sum penge på det’ ‘og det må de jo få styr på’. Begge dele synes jeg er meget lidt fordrende for et godt samarbejde. Pædagogerne er ikke vores ansatte, og børnenes trivsel kan aldrig være deres problem alene. Som forælder synes jeg mit ansvar er at gøre alt hvad jeg kan får at mit barn trives i vuggestuen/børnehaven, så hvis hun ikke trives, så er det noget ‘vi skal have styr på’.

    • Reply
      Lillemor
      13. september 2015 at 23:49

      Hej Kathrine! Tak for din kommentar. Og du formulerer det godt når du skriver, at der er forskel på “at slå sig og at komme til skade”: Som jeg skrev i indlægget, er jeg på ingen måde “bange” for at få beskeden om, at et af mine børn er røget af en cykel på legepladsen og fået en skramme. Det kan jo ske! Men de fysiske rammer skal immervæk være i orden og det mener jeg godt at man kan (og bør) stille krav til.

      Jeg oplever også at jeg har et godt forhold til både ledelse og pædagogerne/medhjælperne. Og min hensigt er at blive ved med det – for de er mine samarbejdspartnere om mine børns trivsel, ve og vel. Og når min søn en dag skal starte i skole, har mine børn været tilknyttet samme institution i 8 år. Du kan have ret i at formuleringen “man betaler en god sum penge på det” er udfordrende. Det erkender jeg! Måske den i virkeligheden er unødvendig.

      Jeg vil naturligvis også gerne vide, hvis min søn ikke trives eller de oplever at der er nogle udfordringer. Faktisk FORVENTER jeg at få det at vide. Jeg mener dog bare ikke at det er måden at formulere det på, når man henter sine børn om eftermiddagen! Så forventer jeg at pædagogerne opfylder deres del af vores samarbejde, ved at indkalde til et trivselsmøde, så vi sammen kan lægge en plan for fremtiden.

  • Reply
    NN
    13. september 2015 at 21:19

    Har også oplevet situationer som ikke var okay for mig. Har lært at man er nødt til at bringe det op, hvis det nager en. Behøver ikke lige være i rush-hour når alle henter eller bringer. Det kan være et opkald lidt senere, når I øvrigt lidt flere voksne er mødt ind. Så overhører junior det heller ikke, når det gælder børnehaven.
    I Din beskrivelse er det faktisk det med legepladsen jeg ville gå helt i selvsving over. Det skal s.. bringes i orden NU. En låge nej. Børnehavebørn er distræte og husker ikke at de små ikke må komme derind. Jeg har selv haft drøftet legeplads sikkerhed engang. Fik at vide, at poderne ofte selv har en god kropsfornemmelse for hvad de kan. Jo, jo OFTE…og når de yngste leger på samme stativ som de ældste, hvad så med det der velmente store børnehave barn som løfter / skubber den lille op, så miniput pludselig er et trin højere end det selv kunne!?! Jeg ville tage fat i forældrerådet straks. Jeg ville gå langt for at få ro i maven, fordi jeg aldrig ville tilgive mig selv hvis min miniput kom mere alvorligt til skade (dvs udover alm knubs og skrammer Ja endda ku jeg rumme en brækket arm) og jeg ikke havde råbt op. Der er regler for de der legepladser, så det må også gælde mulige faldhøjder efter alder. Jeg ville blive en møg irriterede forældre, for mit barns sikkerhed kan det ikke selv varetage endnu – uanset den ofte fine kropsfornemmelse !

    • Reply
      Lillemor
      13. september 2015 at 23:58

      Jeg tror – som du også selv skriver – at nogle børn har bedre kropsfornemmelse end andre. Og jeg ved at min søn har en god motorik, alderen taget i betragtning. Men der skal kun lige ét lille bitte forkert skridt til, at gøre (uoprettelig?) skade. Og det skræmmer mig egentlig at vores (i øvrigt dygtige) pædagoger er så pressede og mangler så mange hænder, at de ikke kan garantere for børnene i alle situationer.

  • Reply
    Astrid
    14. september 2015 at 14:10

    Den dér med bleen der ikke var blevet skiftet hele dagen havde jeg sendt en skriftlig klage over til både lederen og forældrebestyrelsen. Det er omsorgssvigt efter min mening. De allermest basale behov, institutionen skal dække er vel mad, renlighed og søvn. I min yngstes vuggestue har de et bleskift-skema, hvor de noterer når børnene er blevet skiftet, netop for at undgå den slags situationer.

    Og den med legepladsen – tænker, at det ikke kan være lovligt? Netop fordi de ikke kan mandsopdække ungerne skal der da ikke være noget, som ikke er godkendt til vuggestuebørn, hvad en stejl metaltrappe ikke kan være. Jeg synes ikke, jeg er en særligt pylret forælder, og min grænse går i reglen ved om de kan dø eller få varige, alvorlige skader. Jeg mener ikke, det er urimeligt at forvente, at de garanterer for hans sikkerhed indenfor rimelighedernes grænse. De kan ikke holdes ansvarlige for at han fx snubler og knalder fortænderne ud, men et legetårn, de VED er farligt, det mener jeg ikke, man skal finde sig i.

    Den med at komme på tur. Der havde jeg sgu også klaget til ledelsen over. Hvis der er et problem med barnet, må de til at starte med tage et møde med forældrene, så pædagoger og forældre kan lave en fælles plan for hvordan de kan hjælpe drengen på 4 (!!!) år til at indgå i fællesskabet.

    Mine børns institution er også integreret, men ikke mere end at der er tre spor: vuggestue, mellemgruppe og børnehave, hvor de har tre separate legepladser, netop så legepladserne passer til børnenes alder. Det er nok en lidt speciel konstruktion, men det virkelig godt. Vi er nok ret heldige med den, hvilket er godt når nu ungerne er der så meget hver eneste dag. Normeringen virker god og der virker til at være ret meget overskud, de er på tur mindst en gang om ugen og hvis der en dag er få børn på stuen kan de godt tage på en uplanlagt tur i Den Blå Planet el lign. Og i sidste uge var min knapt 4-årige søn på fem dages koloni. Det var skide sjovt for barnet, fandeme ikke sjovt for moren. Havde kodet adressen ind på Google Maps så jeg kunne styrte afsted med 30 sekunders varsel, hvis de havde ringet og sagt, at han var ked af det. Så mere cool er jeg altså heller ikke! 😀

    • Reply
      Lillemor
      15. september 2015 at 22:02

      Hej Astrid! Først: En 4 årig på fem dages koloni? Holy shamoly det er da vildt! Jeg havde gjort det samme som dig med at kode adressen ind. Måske lige frem slå telt op i et nærtliggende buskads et sted 😉

  • Reply
    Jabbadabbadoo
    15. september 2015 at 0:42

    Jeg synes de eksempler du kommer med er graverende, og noget man har ret til at brokke sig over. Uagtet af besparelser er der nogle “mindstekrav” til professionalitet og nogle ufravigelige basic betingelser der skal opfyldes. Som sikkerhed og at tale med respekt, samt behandle alle børn med omsorg og bedste intentioner.

    Vi er også ret glade for vores institution, og har kun få dårlige oplevelser hidtil, men knægten har så også kun gået der i 5 mdr. Der er en pædagog/medhjælper (jeg kender ikke hendes uddannelse) i børnehaven dee simpelthen er megasur. Nogle gange når sønnike afleveres, så er det i børnehaven de er, og så er hun der. Jeg har flere gange oplevet at jeg har sagt Hej med et smil, og hun slet og ret blot har kigget surt på mig, uden at svare. Ingen krise, men altså…

    En periode var vi utilfredse med at de puttede vores søn for sent til middagslur. Pædagogerne fortalte at han var faldet i søvn med hovedet i suppen, men de var afvisende overfor at putte ham før. Da jeg sagde at han havde svært ved at falde i søvn om aftenen når han sov så sent til lur, så sagde pædagogen at “Det var mærkeligt, med DET aktivitetsniveau han har, så BURDE han lægge sig til at sove med det samme han kom hjem!” Og så lagde hun til at han jo har MEGET lange dage i vuggestuen. Han afleveres kl.730 og hentes 1550/1600. Blev næsten såret af kommentaren om de lange dage. Hvad var formålet? At give os fuldtidsarbejdende forældre dårlig samvittighed?

    Som sagt, så forventer jeg en vis professionalitet og standard, til trods for besparelser. Jeg arbejder selv i det offentlige sundhedsvæsen, og jeg kunne ikke drømme om f.eks. at bryde tavshedspligten eller ikke tale ordentlig til patienter eller pårørende, uanset hvor travlt jeg har!

    • Reply
      Lillemor
      15. september 2015 at 21:59

      Du har ret, det er ikke okay at bebrejde dig de lange dage, for vores samfund er jo bygget op om, at vi nærmest alle arbejder fuld tid. Det er de færreste der har råd til at arbejde del tid og samtidig bo i en fornuftig bolig. Alt omkring os stiger i pris: bolig, mad, afgifter m.v. Det eneste der ikke stiger er lønnen. Ang. hende der er sur, ville jeg næste gang jeg sagde hej til hende og hun ikke svarede, gentage mit HEJ i en lidt højere klang. Men jeg er heller ikke bange for at tage tyren ved hornene. Det er sgu frækt ikke at sige hej. Er hun så også afvisende over for børnene?

  • Reply
    Sanne
    15. september 2015 at 19:46

    Det er jo desværre den endeløse række af besparelser, vi mærker nu som forældre, der på en eller anden måde giver dårligere pædagoger.

    Vi har været så frustrerede over vores søns start i børnehave. Han er blefri hjemme, men de støtter ikke op om det i børnehave pga mange uheld. De gav det tre dage. Jeg har gentagende gange bedt om, at han ikke har en ble på, når han kommer hjem (udflytter) og alligevel er den på. Har af en af de ældre pædagoger fået at vide, da jeg sagde, at det var irriterende at have diskussionen med ham hver dag om at få den af, “at det jo er mig, der er forælderen”. Som om jeg var en skide svag mor, der ikke kan finde ud af at sætte grænser. Gu kan jeg så. Men min søn er blefri, og de skal støtte op om det. Når der er uheld smider de det hele i en pose uden at fjerne noget eller lægge det i blød. Det er ulækkert! Og de har sågar smidt tøj ud uden at spørge.

    Overordnet er jeg af det indtryk, at alle gør deres bedste, men hold nu op hvor er jeg træt af dårlig kommunikation.

    • Reply
      Lillemor
      15. september 2015 at 21:55

      Hej Sanne. Det lyder også som om at der er ekstraordinær dårlig kommunikation i din søns børnehave! For ja, de bør da bestemt bakke op om beslutningen om at han er ble fri. Han bliver jo skrup forvirret. Og at smide tøj ud er jo aldrig okay. Hvis jeg var dig ville jeg en snak med lederen i institutionen! Håber der kommer styr på det. Kh her fra.

Skriv et svar til Astrid Anuller svar