De der mænd dér Det shjaw! Life of a mom

Tandfeen der åd tænderne

Mandlen er jo lige blevet 6 år, og han har ventet LÆNGE på den første rokketand. Altså MEGET længe. Det giver åbenbart en del streetcredit, ude på legepladsen i børnehaven, at have sådan en fætter. Nogle gange har Mandlen insisteret på, at han faktisk havde en rokketand, selvom den var lige så fast og urokkelig som Rasmus Paludans menneskesyn.

Nå, men ENDELIG skete det. ENDELIG kom der en rokketand. I går, da Mandlen og jeg stod i kø for at købe skoletaske, faldt den pludselig ud. Det var bare lige en ordentlig bid af et 7Eleven pøllehorn, der skulle til. Jeg lavede selvfølgelig en stor scene (man er vel mor!), og heldigvis var der andre i køen, der lykønskede os for den store begivenhed.

Nå, men hjemme hos os kommer tandfeen jo. Altså hvis hun husker det. For vi har godt nok prøvet en gang eller to, at den der skide tandfe strejkede eller havde overarbejde andre steder, og derfor ikke nåede hjem til os. Til stor skuffelse for Kummefryseren. Heldigvis er Tandfeen kommet med en 50’er dagen efter som undskyldning. Og helt ærligt, det manglede da bare. Ellers havde jeg muligvis også taget fat i hendes fagforening, for den slags går jo ikke! I går huskede hun det, og tandfeen kom med en 20’er og en lille seddel. Så alt er godt.

Jeg ville jo gerne sige, at jeg er den type forælder, der har en fin lille æske til de mange små tænder. Men for det meste er de bare blevet lagt ned i et shotglas, vi havde stående ude i køkkenet. Og så var det så, at følgende skete: En dag skulle Lillefar have en smagsprøve på noget whiskey. Så han greb det første og bedste shotglas i køkkenet, skænkede sig en whiskey og fyrede det lige ned i løgnhalsen.

Jeps…. det er præcis, som I tænker. Lillefar kunne ikke helt forstå, hvad der kradsede så meget. Han så noget forkert ud i hovedet, da jeg måtte oplyse ham om, at han lige havde slugt X antal mælketænder.

Nå, men hvis I vil læse om Lillefars og min diskussion (på gebrokkent engelsk) om, hvad sådan en tandfe kan og gør, så kan I læse om den situation lige HER. Og hvis I bare vil læse om børns klamme samleobjekter, så kan jeg anbefale jer at læse med lige HER 🙂

Klask fra Lillemor

You Might Also Like

2 Kommentarer

  • Reply
    Pernille
    10. maj 2020 at 17:25

    😀
    Min mand slugte et stykke af en plastikøse, det var vel 3 cm langt. Det var knækket af i en gryde chili con carne. Han nævnte det først efter maden, da vi opdagede det manglende stykke. Jeg skraldgrinede, mens jeg havde fat i 1813. De troede også først, da var et barn.

  • Reply
    Katharin
    10. maj 2020 at 21:55

    Altså jeg gemmer mine børns mælketænder. Men jeg tænker også at jeg ikke fatter hvorfor. Skal jeg mon lave et diadem af dem? Så kan jeg have det på til deres konfirmation og bryllup…

Svar