Ærlig snak Det shjaw! Gode råd Life of a mom Skrupskøre børn

Børn i køkkenet. En hjælp eller total galimatias?

New_Doc_75_1

Indlægget er sponsoreret

Jeg er blevet spurgt om jeg vil hjælpe med, at sætte lidt fokus på det faktum, at os forældre måske har liiige lovlig mange regler i et køkken. Altså når det kommer til at lave mad…med børnene. Og ja sgu! Det vil jeg gerne! For jeg skal være ærlig at sige, at jeg så sent som I GÅR AFTES, hvor jeg var alene om madlavningen med to menneskeunger, afviste datteren på 4 år (som i disse dage går under navnet Elsa – og Gud forbyde at man skulle glemme dette), der sindssygt gerne ville være med til at skrælle kartofler.

Hvorfor?

Fordi jeg mega-meget-ikke-magtede-det

Vi holder i øjeblikket ferie hele familien Vestegnen (og lad mig i den forbindelse lige stikke vejrguderne langemanden! Hvor f***en er den globale opvarmning når man skal bruge den?). Menneskeunge på 1 1/2 år mente, for første gang nogensinde, at det dér med at sove middagslur, var noget opreklameret pjat og boycuttede dermed projektet. Han havde bare ikke lige forudset, at han ville være knap så hyggeligt selskab, da klokken stille og roligt nærmede sig ulvetime og dermed madlavnings-tid for mor. Så i går var det min undskyldning for, at “det nok var bedst, at mor lige lavede maden alene i dag”.

Bevares, nogle gange hjælper Elsa da også til! Ret ofte faktisk. Men jeg er da ikke bleg for at indrømme, at min tålmodighed ikke altid er hvad den bør være. Og at jeg måske nogle gange gør det lidt for surt at hjælpe mor med mine et-tusinde regler. For børn på 4 år forstår jo ikke, at man ikke kan sætte sit hår eller klø sig diverse upassende steder, med hakket kalv og flæsk smurt ud på begge hænder! Eller at man ikke må smage på æggeblommen og tørre ægge-hvide-befængte hænder af i mors trøje. Så derfor kluk-grinede jeg lidt, da jeg så den her video:

For helt ærligt…ungen har jo ret! Jeg er ret pjattet med hans 5 regler. 5 regler som ALLE forældre egentlig bør følge. Specielt regel nr. 1 giver vanvittig god mening! For hvis vi VIRKELIG gerne vil have, at vores børn skal være en hjælp i hjemmet og ikke ender med blot at sidde som han gør i videoen, må vi (jeg!) jo nok til at tage mig sammen.

Men kender I det? Hvis ikke der er mad SHARP klokken atten-nul-dut, er hvert et minut af afgørende karakter for, hvorledes krapylerne opfører sig resten af døgnets vågne timer. Passerer klokken eksempelvis 18.15 er det ikke Lola Jensen man har behov for. Det er en exorcist! (Og hvis nogen kender én, må I meget gerne bede vedkommende kontakte mig).

Jeg har tidligere skrevet lidt om mine knap så gode kundskaber i et køkken. Læs eller genlæs dem ved at klikke på link nedenfor

ABM_1447788998

1: Opskrift på vaskeægte Mundorgasme…

2: Er du også en skændsel i et køkken?

Kærlig hilsen

New_Doc_49_1-1

Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed? Så følg mig på:

FACEBOOK

Instagram

Bloglovin’

www.lillemor.dk

You Might Also Like

Ingen kommentarer

    Svar