Begrebet blogger-krise lyder måske lidt fesent i dine ører. Ikke desto mindre oplever jeg flere og flere bloggere der går til “bekendelse” og skriver, at det kan være svært at navigere i blogger-miljøet. Både i forhold til den hårfine grænse det er, mellem at være privat person og ‘offentlig’ person qua sin blog. Men også i forhold til begrebet ‘skriveblokade’. For på en eller anden måde, er det jo en lille “forretning” man som blogger har fået stablet på benene. Og den skal drives og passes og plejes. Og gør man ikke dét, skrider kunderne. Eller hvad?
Måske du har bemærket at Lillemor ikke har givet så meget lyd fra sig den sidste måneds tid. Lad os kalde det en velfortjent juleferie. Men i virkeligheden ligger der nok flere ting i det. For jeg er nok – modsat de fleste andre bloggere inden for mor-kategorien – ikke så privat. Og det ønsker jeg heller ikke at være. Jeg har nu oplevet en del gange, at blive genkendt. “Er det ikke dig der er Lillemor?”. Og om end det da er sjovt at se hvor langt bloggen har taget mig på bare ét år – så er det faktisk også en smule grænseoverskridende. For det er da sjovt at folk kender til Lillemor og til nogle af de indlæg jeg har skrevet. Men Tina vil jeg sgu egentlig gerne holde for mig selv. Det er på mange måder lidt for privat. Det kommer ikke rigtig andre ved, hvad jeg til daglig går og laver. Jeg bruger jo primært bloggen til at vende og dreje og reflektere over nogle specifikke situationer. Ikke som dagbog. Og derfor har jeg lige haft en lille tænke pause i december over HVAD jeg vil med den her blog. Og OM jeg vil. For faktum er at jeg bruger oceaner af tid på hvert enkelt indlæg. Retter og flytter kommaer hist og pist (og hvis du har læst det her indlæg ved du, at jeg er en, stor, lort til at sætte kommaer).
Selvom jeg synes at det er sjovt at følge andre bloggere, og det faktum at jeg ved nogle (få!) nærmest på perverst niveau, dagligt stalker dem og deres familie på de sociale medier, så ved jeg også at det ikke er dér jeg selv har lyst til at tage mig selv og min familie hen. Årsagen har jeg tidligere skrevet et indlæg om (linker til det længere nede). Men omvendt elsker jeg jo, at se min blog vokse. Det er jo altid fedt at der er nogle der finder mine skrevne ord interessante og sjove. Og jeg skriver jo for at DU læser med. Hvis jeg bare ville skrive for at skrive, havde jeg købt mig en dagbog i stedet for.
Cecilie fra www.tregodegrunde.dk er en mega sej mor til tre børn, der både skriver om hverdags-ting og også lidt sjove ting om parforholdet. (Kan varmt anbefales at læse med hos hende!). Hun skrev for nyligt det her indlæg hvor hun beskrev lidt om dét at være privat i det offentlige rum. Og det gav stof til eftertanke i min verden.
For deler vi for meget? Hvad synes du? Hvad får du ud af at læse blogs generelt (og hvem læser du med hos? Kom gerne med gode råd). Og hvad med min blog? Hvad får du ud af at læse den? Og deler jeg for meget/for lidt? Kommentér gerne lige nedenfor her! Så bliver jeg glad.
Læs: “Om at dele billeder af sine børn på nettet! Er der grænser? Og hvem kigger egentlig med?” HER.
Kærlig hilsen
Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed? Så følg mig på:
12 Kommentarer
Marie
5. januar 2016 at 16:01Vi har samme “krise” for jeg går med nøjagtigt samme tanker lige nu. Jeg kan se, at folk lapper helt personlige bloggere i sig. Hvor de får alt at vide, men det ønsker jeg nu ikke.
Jeg kan godt lide, at du ikke deler alt. For når en blogger ligger ALT frem kan jeg tage mig selv i at tænke: “Hvad med de mennesker han/hun taler om. Er de med på den her offentlige dagbog?”
Du har bl.a inspireret mig til, at mit barn ikke er genkendeligt på bloggen. Så finder du nogle vise sten omkring ovenstående, så ved du hvor jeg er 😉
Lillemor
10. januar 2016 at 14:38Søde Marie a.k.a Gladmor.dk! Jeg kan varmt anbefale at holde en pause, fra alt hvad der hedder egne og andres blogs, hvis du har sådan en krise! Deceber måned var virkelig rar for mig. Jeg læste måske 1-2 blogindlæg og det var fedt, ikke at have det i mine tanker. Nu har jeg til gengæld så mange idéer til nye blog indlæg, at jeg næsten ikke kan være i in egen krop. Så det kan være sundt at holde en pause synes jeg. Og jeg kan godt huske at du tidligere har nævnt, at jeg har inspireret dig ift ikke at vise billeder af andreas. Dejligt at man kan inspirere nogen. – og tænk sig at du gør det samme 🙂
Christina
5. januar 2016 at 16:09Store tanker og respekt for at sætte dem ud i offentlig forum.
Jeg læser ikke mange bloks, men læser med hos dig primært fordi du giver moderskab en en helt ny vinkel i det offentlige. Du får mig som mor til at føle sig set og hørt uden at du kommer med en løftet pegefinger. Du kan komme med gode råd og alternative løsninger, når man selv er løbet tør – men du gør det altid på en humoristisk måde og er især glad for måden hvorpå du inddrager parforholdet også. Det er ikke altid lige til, aå få både parforhold og børn til at mødes i en højere endhed..
Jeg er vild med din skrivestil, da jeg også selv er en dør til det med kommaer… men også fordi du formår at gøre det troværdigt og som om du sad på den anden side af sofabordet, og snakkede med mig in person.. det er rart at føle sig set – selvom hverken du eller jeg kan se hinanden.
Respekt for dine tanker og håber du finder en vej som egner sig til det du ønsker Lillemor akal være videre fremad.. men vid at du ikke mistwr denne læser…
Lillemor
10. januar 2016 at 14:36Holy shamoly…det var godt nok en masse søde ord. Tak for dem Christina! Jeg labber det i mig, som var det en durum efter endt bytur. Virkelig – tak! Det varmer meget at læse sådan nogle søde ord.
Maria
5. januar 2016 at 16:33Jeg kan sagtens forstå dig og de overvejelser du tumler med! Men altså! Jeg synes du er vildt fed at følge både på blog og på Instagram. Du virker til at være heeeelt nede på jorden, hvor vi andre også kan følge med. Som helt nybagt mor (har en baby på 8 uger – gisp! Er hun allerede 8 uger!?!), nyder jeg at følge med hos dig og din familie, og synes faktisk du har en god balance. Så hvis det stod til mig, skulle du bare blive ved med at krydre min barsel med dine spidsfindige og gode indlæg.
Lillemor
10. januar 2016 at 14:34“…hvor vi andre også kan følge med” 🙂 Ha ha! Elsker det. Men ved du hvad, det er også det jeg vil. Jeg blev sgu lidt træt af “hvor perfekt” alting var. Jeg trængte selv til, at der var nogle der bare sagde: “DET STINKER” nogle gange. Og når ikke andre gjorde det, måtte jeg jo selv til det 🙂 Jeg fandt så senere ud af, at andre (heldigvis!) også kunne gøre det. Tjek fx Nutidensmor, lortemor eller farudenfilter. Og vildt med baby på 8 uger. Der sker godt nok meget lige i den tid. Du har meget at glæde dig til! Jeg har fx brugt halvdelen af dagen på at diskutere med min datter om, hvordan bogstavet L ser ud. Vi er ikke helt enige. Hun har naturligvis ret!! Og jeg lover at fortsætte lige indtil den dag, jeg ikke længere ved hvad jeg skal skrive om. Men december pausen har været en god pause. Kh Lillemor
Ann
5. januar 2016 at 17:01Lillemor/Tina.
Du skriver fantastisk. Om Alt. Jeg elsker at,Læse med hos Dig. Du har sådan et sømands sprog. (sagt på den sødeste måde.) Og det er sååå fedt.
Du er meget ærligt med alt. Børn, Mand, job osv.
Derfor bliver jeg ved med at, læse. Så længe du vælger at, skrive.
Læser Silias,Cana,Tina Storm, Mascha & din.
Pas på dig selv.
Knus fra mig.
Lillemor
10. januar 2016 at 14:31Hey, sømands-sprog er da det FEDESTE kompliment! At skrive pænt og høfligt, er SO 2015! 🙂 Ej, jeg ved hvad du mener. Og tak fordi du bliver hængende!
Mette
5. januar 2016 at 18:51Synes du skriver vildt godt og mega sjovt om relevante emner – savner slet ikke dagbogs stilen, den kan man få andre steder. Elsker at læse med her.
Lillemor
10. januar 2016 at 14:28Det er dejligt at høre Mette! Jeg vil også hellere skrive om “emner” end om privatlivet. Men det begrænser unægteligt hele bloggeriet en smule. For kan man blive ved at finde nye emner?
Sarah
5. januar 2016 at 20:33Jeg har aldrig tænkt over, at du ikke er privat! Det er rigeligt privat til mig åbenbart jeg synes, du skriver godt, og jeg elsker din ironiske stil, og derfor læser jeg med her
Lillemor
10. januar 2016 at 14:27Fandme dejligt at høre Sarah! Tak 🙂