Jeg er sgu pjattet med det… Og hende!
Hun minder mig så meget om mig. Kummefryseren. Forfærdelig stædig, temperamentsfuld og (lidt for) hurtig, med en kæk replik. Selv i en alder af 5 år, skal jeg sgu være hurtig på snappy-comeback knappen. Og så er hun smilende, omsorgsfuld og kærlig…også som mig (bilder jeg mig ind).
Jeg elsker når hun kommer rendende med en regnorm, som hun gjorde i går, og stolt viser den frem. Mit mor-gen hugede efter at sige: “Husk at vask fingre bagefter!”. Men jeg kom i tanke om, hvordan jeg selv gik på opdagelse som 5 årig og sagde i stedet: “Nøj hvor er den sej mand!”. Som man jo selvfølgelig altid bør gøre…men altså, jeg kan vel ikke være den eneste, der efter fødsel af barn og moderkage også poppede “fornuft og renlighed som jeg forsøger at påføre mine børn” med ud…vel?
Og så elsker jeg når jeg opdager, at hun har den samme fantasi, som jeg selv havde i den alder. Da jeg fx iklædte mig min mors gule sommerkjole i mine forældres lille soveværelse – men så Belle i stor gul prinsesse kjole i et stort slot, så snart jeg vendte mig og kiggede mig i spejlet. Jeg kan se at hun besidder samme fantasi, når hendes lange gyldne hår, kastes ud fra toppen af tårnet, når hun leger Rapunzel. Til trods for, at det i virkeligheden blot er samtlige af mine tørklæder der er bundet sammen og bundet let om hendes hals og at disse blot kastes gennem stuen.
Og jeg elsker når jeg spotter et hjørne i hendes værelse, hvor dukkehuset har inviteret både Elsa, Super Mario, Klokkeblomst med flere til fest og farver. Længe leve en 5 årigs fantasi! (Jeg sætter mine penge på, at Mario smutter hjem med klokkeblomst i øvrigt…som jeg har sagt før, så er Elsa sgu da lidt af en stramtantet møgkælling madamme).
Og ved du hvad jeg elsker aller ALLER mest? At jeg i dag gik forbi hendes værelse, kastede et blik på hende, der lå og hyggede sig i sin seng, men tilfældigvis lige var ved, at nuldre en lille bitte bussemand ud over sengekanten… Hun kiggede på mig med det dér blik: “Pis…opdaget!”. Jeg gik ind til hende…kiggede hende i øjnene…og brød sammen af grin. Det samme gjorde hun. Og så sagde jeg: “Det gjorde jeg også altid da jeg var 5 år! Der nuldrede jeg dem bare om BAG sengen”. For come on…det gjorde man da. Så vi brugte vores motto “Pyt med det!” og blev enige om, at der jo alligevel skal støvsuges imorgen.
Og der skal jo for fanden også være lidt at støvsuge op…ik’?
Det er tider som NU jeg kommer til, at tænke på min egen mor. Som jeg jo desværre mistede i en alt for tidlig alder. Fik engang skrevet lidt om det HER.
Men apropos snappy comebacks…så fik jeg vist også engang skrevet lidt om det, efter et lille interview med Vores Børn. Kig med HER.
Ingen kommentarer