Det er netop gået op for mig i dette sekund – sekundet hvor jeg lige skulle se, hvad jeg skrev om i sidste Blot til info – at jeg ikke har tabt mig så meget som et GRAM siden sidste skriv. Nok snarere det modsatte. Hold nu kæft – alle de gulerødder man sidder og spiser til ingen verdens nytte.
Blot til info så har mine børn været syge på skift, lige siden…ja, de blev født. FUCK! I starten af sidste uge var kummefryseren syg i to dage. FUCK! Så var mandlen syg i to dage. FUCK! Og i dag vågnede kummefryseren med feber FUCK (der heldigvis er aftaget nu). Og den næste der fortæller mig, at det hører småbørnslivet til, får en brugt våd ble i hovedet. Nu har jeg sat min lid til Bio-strath dråber. Det var der i hvert fald flere af jer der sagde virkede, efter jeg skrev mit indlæg om syge børn…en eller anden, stik mig en medalje. Og skulle der sidde andre med nogle gyldne råd, mod det der virker som evig sygdom, så kast dem gerne i min retning.
Nå, men det var den der slankekur vi kom fra…den der kur, som jeg har været på, siden jeg var ca. 13 år. Går ik’ så godt. Måske man skulle lade være med, at spise alt den chokolade. Og kage. Og det hjalp lissom heller ikke på det, at vi efter brylluppet stod med ca. 8 rammer sodavand, som vi siden da har brugt til at børste tænder i, til at jævne sovsen med og til at proppe i kaffen, når vi er løbet tør for mælk.
Men…I DAG SKULLE DET VÆRE!! I DAG SKULLE SLAGET SLÅS! I DAG VAR DAGEN, HVOR LILLEMORS LIVSSTIL FOR ALVOR SKULLE SØGE NYE VEJE.
…men det var bare som om, at jeg glemte det lidt, da Kummefryseren og jeg var ude at gå tur og jeg lovede hende en is. Og pludselig (totalt mod eget ønske) selv stod med en gammeldaws med to kugler i hånden. Og hvem kunne have vidst, at der var flødekartofler i køleskabet som rest fra i går? Det kom jeg muligvis til at spise lidt af til frokost. Men madspild er jo heller ikke ligefrem noget man skal opildne til – vel? Miljø frem for stram talje. Trods alt.
FUCK
12 Kommentarer
Inni
27. september 2016 at 20:11Åh, hvor jeg kender det. Jeg skulle ligesom også have været under 70 til mit bryllup i juni. Det nåede jeg så ikke. Og så blev det sommerferie. Og bagefter begyndte jeg at arbejde fuld tid. Lige ved siden af (som i: skydedørene åbner, hver gang jeg går fra kontoret til lageret og retur) den lokale Spar, som har en fin, lille bake off-afdeling. Og nu er jeg så ret præcist samme sted på vægten, som jeg var ved denne tid sidste år. Suk. Så du får desværre ingen gode råd af mig. Men en lidelsesfælle, det kan jeg tilbyde. 🙂
Lillemor
27. september 2016 at 22:03Ha ha TAK FOR INGEN RÅD OVERHOVEDET 🙂 Men Inni – vi har det sgu godt alligevel ik’? 😉
Anne
27. september 2016 at 20:21Meld dig til et dyrt bootcamp/træningsforløb. Så får man automatisk rygrad, for det ville da være spildte penge hvis man propper kage og chokolademadder i munden. Det virkede for mig. Undervejs finder man også ud af hvor dårligt man egentlig får det af den mad man plejer at spise.
Lillemor
27. september 2016 at 22:03Jeg har faktisk prøvet at være i et kostforløb 🙂 Og skidtet virker! Lige nu har jeg bare lagt min rygrad et eller andet sted og kan ikke lige finde den. Hvis du finder den, så sig lige til ik’?
Signe // Copenhagen Kiddo
27. september 2016 at 20:37Ej hvor jeg kender det! Tror ikke det lykkedes, før motivationen virkelig er der. Min motivation kom for en måneds tid siden, hvor jeg opdagede, at jeg havde fået vom i mine højtaljede jeans. Bare ikke særligt flatterende. Og det var dét, der gjorde udslaget.
Jeg spiser sundt nu, og holder mig til én portion pr. måltid og husker mine proteiner (er vegetar)
Det kører for mig. Jeg er mere veltilpas, næsten aldrig oppustet og har tabt mig 6 cm i taljen på fire uger.
Det er fantastisk 🙂 Og jeg er i øvrigt ikke fanatisk. Jeg spiser usundt ca. en gang om ugen, så det ikke bliver for surt.
Jeg har en søndagsklub på bloggen, hvor vi kører status, og holder hinanden til ilden… Men den er lidt død fra læsernes side pt, så tror egentlig kun, det er mig der holder ved 😉 Så kan du ikke hoppe ind og være med? 😉
Lillemor
27. september 2016 at 22:02Søde Signe 🙂 Kender MEGA godt det med, at man får top mave i de højtaljede 🙂 Jeg tror i virkeligheden også bare, at det er helt utrolig lidt der skal til, for at smide de få kilo det i virkeligheden handler om. Som du siger; én portion mindre end man måske normalt ville gøre. Osv. Små skridt bringer nok én langt (længst måske!). TAK 🙂
Rikke
27. september 2016 at 20:48Det m kuren kender jeg.. nu øver jeg mig på at elske mig som jeg er i stedet…
Mht syge børn, tjek om en af jer forældre er bærer af noget..
Min venindes barn var total syg, altid, uanset hvad. Indtil en kvik læge podede forældrene og det viste farmand var bærer af streptokokker uden selv at være syg. Farmand fik penicillin og vupti, ingen sygt barn mere, udover hvad der må beregnes som gennemsnitligt.
Lillemor
27. september 2016 at 22:00Det med at elske sig selv, er nok også vejen frem…måske det er dét jeg i virkeligheden gør, når jeg lige tager et ekstra stykke chokolade 🙂 Og tak for råd! Det kunne da måske være meget smart at få tjekket. Tak!!
Pernille Dyre
27. september 2016 at 23:19Biostraht er godt. Har haft mest glæde af dråberne… Nu er hun næsten 20 hører ikke efter længere… Men hun trænger stadig, datteren… Slankekur. Har været på en eneste der virkede.. En eneste. Gør det gerne igen. En fælles kollega havde en god ved, der kunne vejlede med kost. Smoothies med bær og rismælk… Jeg drak jordbæris hver dag… Skriv hvis du have kollegaens navn…
A+K/VenterPaaVinBlog
28. september 2016 at 5:33Stop madspild-kampangen må man ofre sig for, no matter what! Så må slankekuren altså komme i 2. række, så man kan være moderne – jeg bebrejder ikke din flødekartoffel og is-fest 🌟👏🏻.
– A
Tina M
28. september 2016 at 10:31Min dreng var max rask i 3 uger ad gangen, fra han kom i DP som 10 mdr gammel, til for 3 mdr siden hvor han var 17 mdr. Fååååårking mange sygedage kan jeg godt lige afsløre.
Så begyndte vi på nedenstående, og han har kun haft en enkelt lille hoste på 3,5 mdr. Det er altså vildt!!!
Biostrath, Kids Zoo multivitaminer, Kids Zoo fiskeolie, Semper Bio Gaia dråber, og d dråber som altid. Tygge vitaminerne får han direkte efter det grumme Bio Strath, det hjælper gevaldigt med at få de gær smagende dråber ned, og hører aldrig et kny for dem. Jo indimellem et adderbadder, men ind kommer det 🙂 Jeg tror på at det er Biostrath’en og Semper bio gaia dråberne der gør det, og krydser fingre for at han nu har opbygget lidt bedre immunforsvar, så han bedre kan stå imod efterårets snot næser :o)
Bookworm
28. september 2016 at 15:50He he – flødekartofler og isvaffel, så har man jo heller ikke en chance 😀
Ps: har nu fået voldsomt lyst til flødekartofler …