Ærlig snak Det shjaw! Life of a mom Skrupskøre børn

LIVE fra wellness/spaophold (læs: Lalandia)

20161117_095508

Ååh Lalandia… Du sætter så mange blandede følelser igang hos mig. Jeg elsker at hade dig og hader at elske dig. For selvom jeg gerne byttede dig ud for 14 dage i Thailand, så må jeg jo indrømme, at mine børn er ret så pjattet med dig. Tror faktisk omvendt, at begge børn også gerne ville skifte mig ud, med dig til hver en tid…Så vi må jo blive gode venner du og jeg.

Men okay…du har jo en Baresso. Og kaffe er jo som bekendt en ven i nød. Så mens Kummefryseren tonser rundt i Monkey Tonkey land og Mandlen slikker på samtlige kugler i kuglebaddet, drikker jeg min cappuchino og beder til, at vi ikke får hevet en gang vandhanemave eller bræksyge med hjem. Men okay, måske vi ikke skal råbe for højt. Mandlen var trods alt selv engang skyld i, at der var “lorte-alarm” i Leo’s legeland og at kuglebadet blev lukket, da han besluttede sig for, at udfordre (samt mestre) den meget svære kategori “lav en kæmpe bæ, med nogenlunde vandig konsistens og sørg for at skid UD af bleen og ikke I bleen”. Vi opdagede det faktisk ret sent…faktisk først da der pludselig var sneglespor ned af rutschebanen. (Er man i øvrigt en skidt forælder – eller person generelt – når man egentlig trækker lidt på smilebåndet over det scenarie? Glæder mig i hvert fald lidt til, at nævne det i hans bryllupstale en dag).

Nå, Lalandia. Startede ud med at glemme min badedragt. Rimelig skidt start. Forklar mig lige hvorfor det altid er tilfældet, når man formår at pakke ALT til Kummefryseren, Mandlen og Lillefar (+ekstra ekstra tøj, bare lige sådan for en sikkerheds skyld). Men formår at glemme badedragt til sig selv. Måtte panikkøbe badedragt til overpris. Havde selvfølgelig ingen badedragt, der kunne gøre mig 10kg tyndere. Fandme ikke i orden. Til gengæld endte jeg med en badedragt, der tilsyneladende også var faldet i +60 år kvinders smag. Hvor heldig har man lov at være? Så nu har jeg to BFF’s i Aquadome Billund, som jeg kan vinke til de næste to dage, når vi spotter hinanden i ens outfit. Lucky me!

Apropos de 10kg, så vil jeg blot komme med den service meddelelse, at boblebadet er en udemærket mulighed for, at finde ud af, hvor på kroppen man ærlig talt bør tage sig sammen og stramme lidt op og smide overskydende kilo. Aldrig har mine inderlår været i så vild galop, som da boblerne fik frit løb i boblebadet. Og lad os bare lade være med at komme ind på underarmene. Er saftsuseme ikke hvad de har været. De alene var muligvis skyld i mindre tsunami, i selv samme boblebad. Undskyld børn. Godt livredderne var inden for rækkevidde. Note to self: rygdeller skal der seriøst gøres noget ved anno 2017.

Første dag gik dog fint. Der lød ingen lorte-alarm fra baby badet. Fandme også en nogenlunde ambivalent følelse, når man sidder der med spand og skovl og der så lige pludselig kommer en 100grams flydende forbi og aer en på armen. Tak men mega meget nej tak. Til info kan jeg fortælle, at ryg behåring er det nye sort. Og så har jeg i øvrigt aldrig i mit liv, set så mange tysktalende røvsprækker.

Kommer i øvrigt til at tænke på, da vi for et par år siden, også befandt os i fodvorternes paradis. En sød lille pige vi kender, stod i midten af kæmpe boblebad, mens vi og resten af Jylland sad og gnubbede ben. Pludselig råber hun: “Jeg tisser nuuuu!” And so she did.

Nu vil jeg suse hen og lave hjemmelavede slikkepinde med Kummefryseren og Mandlen. Og så vil jeg glæde mig overordentlig meget til børnedisko i aften. Så skal jeg saftsuseme nok vise Billund, hvad de her ben er lavet af! 

Hvis du har lyst kan du læse om mit had/kærlighedsforhold til Anna og Elsa HER. Og ellers så hav lige en pisse god dag, ik’? 

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply
    www.skøreliv.dk
    17. november 2016 at 11:03

    Den med chokoladekage i form af bæ hele vejen ned ad rutchebanen er vanvittigt godt skyts til konfirmationstalen! Set i bakspejlet, ville jeg nok som forælder synes det var RET morsomt. Som værende én af de andre forældre, måske not so much, men de ved jo heldigvis ikke at man kan komme til at smile lidt ad det 😂.
    Men ak, Lalandia er booket til foråret, and I’m not that kinda person, lad mig sige det sådan. Er det forkert at sige, at jeg direkte frygter det?… Men hey, der er jo kaffe!

  • Reply
    Lærke
    18. november 2016 at 8:42

    Mine svigerforældre har inviteret os i lalandia en forlænget weekend til foråret. Der er altså ingen små børn i familien. Kun 4 voksne mennesker. Jeg forstår det I K K E!! Hvad skal vi få alle de dage til at gå med ? Tigger og beder til at min chef tvinger mig på arbejde i 12-timers vagter hele den weekend, ja jeg vil hellere arbejde uendeligt mange timer end jeg vil ned i den suppedas af div. sygdomme.

  • Reply
    They call me the penis lady
    19. november 2016 at 23:23

    Hahahahaha, jeg elsker det 🙂 🙂 Glæder mig til at høre alt om jeres spaophold når vi ses næste gang. Møs

  • Reply
    Camilla Fabelmor.dk
    24. marts 2018 at 10:52

    Jeg har lige læst flere forskellige indlæg om mødre der har været i Lalandia med deres unger, og jeg vil bare sige at dit helt klart var det sjoveste;) Fedt skrevet:)

    • Reply
      Lillemor
      25. marts 2018 at 19:07

      Ha ha TAK!! Det tager jeg som et kæmpe kompliment 🙂

Skriv et svar til www.skøreliv.dk Anuller svar