Ærlig snak Den store mor-guide Det shjaw! Gode råd Life of a mom Skrupskøre børn

Den store mor-guide. Lektion 1

20170106_140827

Velkommen til den store mor-guide. Guiden der kan hjælpe dig med de små udfordringer, der kan komme i dagligdagen, når man huserer små banditter, der ikke altid er lydhører over for den udøvende magt i hjemmet. Dvs. moderen. Guiden der vil komme med gode råd, tips og tricks til dig som mor. OBS: Sarkasme kan forekomme. Så er du allergisk over for den slags, så anbefales det at klikke væk omgående.

Lad os komme i gang med lektion 1.

Cola. Landet over er sukker blevet børnenes verdensfjende nr. 1. Men bare fordi de ikke må få det, skal det jo ikke gå ud over alle os andre. For lad os indrømme det. Sukker smager godt. Og kan sågar være medvirkende årsag til, at humøret atter kan stige i de sene aftentimer, efter at have brugt minimum halvanden time på at putte ét eller flere krapyler.

Men hvordan får man sneget cola ned foran børnene? – tænker du nok. Den blide, boblende smag af flydende sukker med dertil hørende koffein. Perfekt til tømmermænd en søndag, i selskab med de reproducerede. Uundværligt vil nogle ligefrem påstå. Lillemor har svaret og har sågar afprøvet teknikken i det lille vestegnshjem op til flere gange. Med succes vel at mærke. Og som mor-blogger er det naturligvis min pligt, at dele ud af den slags gode råd.

Læs med i det følgende og følg instruktionen nøje.

  1. Tag en kaffekop.
  2. Hæld cola op i kaffekoppen i smug. Spørger børnene hvad du laver i køkkenet, kan du med fordel svare, at du snitter en gulerod. Så kan du være sikker på, at de ikke kommer rendende.
  3. Kald på børnene, vis dem ‘kaffen’ og benyt situationen, til at belære dem om vigtigheden af, ikke at brænde sig på varme ting.
  4. Stik evt. selv en lillefinger i colaen, blot for at statuere et eksempel, og sig så: “Av for sivans!”. Husk ikke at bande.
  5. Når du har belært dem om situationen, stiller du koppen et sted på bordet og tilføjer: “Husk børnlil: meeeget varm kaffe. Ikke røre”.
  6. Skulle du være udstyret med et intelligent barn, der vil stille spørgsmålstegn til den boblende og lysebrune masse på toppen af colaen, lige efter den er hældt op, svarer du blot: “Det er fordi det er en såkaldt cappuccino!”. 20170106_140712Og er du i besiddelse af den meget sjældne mor-egenskab der kaldes “overskud”, kan du sågar fortsætte med følgende sætning: “Cappuccino er en drik der stammer fra Italien. Italien er et land i Europa. Ja, jeg mindes engang jeg selv var i Italien (…)!”. Voila! Du har nu taget bestik af situationen og belært dine børn ikke kun én gang, men to gange. Tillykke! Du er en god mor!

Selv tak.

 Og apropos børn der ikke vil sove, kan du jo læse det her indlæg.

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply
    Karina
    8. januar 2017 at 9:49

    Den brug jeg også 😂😂

  • Reply
    Jeanet
    8. januar 2017 at 14:23

    Udfordringen her er at den lille er syg efter at få kaffe, så hun vil hænge over koppen som en vild abe på jagt efter bananer 😂
    /Jeanet

  • Reply
    Anne-Dorte
    8. januar 2017 at 19:55

    Et andet tip – man er som mor NØDT til at smage kage, chips og lignende til for at finde ud af om der er ost (eller andre dødelige produkter i)! Nogen gange må man smage mere end én gang – det kan jo være svært at spore om der er mugost i chokoladen!

    • Reply
      Lillemor
      10. januar 2017 at 22:30

      Ha ha ha, lignende indlæg er allerede planlagt 🙂

Svar