Ærlig snak Gode råd

HUSK: Det hedder en ‘bank’-rådgiver. Ikke en ‘Louise og Thomas’-rådgiver.

new_doc_32_1

Bare lige et kort, men godt råd. Hvis man altså kan lide at have penge. Eller spare penge. Og det kan jeg! Helt kort: Vi købte hus i 2011. Siden da har vi – et slag på taskerne – sparet ca 4000kr om måneden ift hvad vi lagde ud med. Kun fordi vi har lavet et par opkald til banken.

Det er egentlig sjovt som vi har fuldstændig styr på, hvad en liter mælk koster. Og vi tager gerne den billige havregryn, til fordel for sidemanden på hylden, som er ca. 5 kroner dyrere. Men banklån? Der forhandler “vi” ikke. Okay, nogle gør måske. Men mange jeg har talt med, har ikke overskud til, at ringe til banken. Mest af alt fordi, de jonglerer rundt med ord som kursstigninger, ÅOP, renteudgifter, kapital, rådighedsbeløb og gebyrer. Man gider det bare ikke, vel? Det er meget nemmere bare at lukke øjnene og betale penge i bankens retning hver måned. Uden at stille spørgsmål.

MEN! Man skal huske at en bakrådgiver netop er en BANK-rådgiver. Ikke en Louise-og-Thomas-rådgiver. Eller en Svend-Bent-og-Hanne-rådgiver. Til syvende og sidst handler de i bankens interesse. Naturligvis er de der også for din skyld og til at råde og vejlede dig. Men de skal jo tjene penge til banken! Derfor skal du være opmærksom på, at du SELV skal forhandle med banken! Lillefar og jeg fik fx forhandlet vores boliglåns rente ned med X antal procent for nogle år siden og sparede ved første møde 1500kr om måneden!! Det er fandme mange penge også en slags penge, ik’? Siden da har vi fået sat renten ned endnu engang. Og selvom det blot er et par hundrede kroner i ny og næ, så giver det altså lidt i sidste ende.

Derud over har vi netop foretaget endnu et opkald til banken og nu fået omlagt vores lån således, at vi ikke længere har et boliglån og et afdragsfrit totalkreditlån. Nu har vi KUN et totalkreditlån. Vi betaler nu mindre om måneden end vi gjorde før OG afbetale på vores totalkreditlån. Vi kommer i sidste ende til at spare en DEL tusinde kroner, versus hvis vi fortsatte som nu. Altså en DEL tusinde kroner. What’s not to like!

Renten er HYSTERISK lav i øjeblikket! Benyt dig af det!! Og så lige til sidst: Det kan altså også anbefales, at tjekke andre banker ud 😉 Ring til en anden bank og hør om et tilbud. De skal højst sandsynligt bare have et budget og et par lønsedler. Og de fleste banker er altså ret friske på, at høste nye kunder og at stikke dig et godt tilbud. Vi har Lån og Spar bank og er glade for det.

Så altså: Skriv en mail til banken: “Er der mulighed for, at sætte boliglånsrenten ned, nu hvor renten er så lav? Nu har vi trods alt været kunder X antal år. Eller er der mulighed for at omlægge vores lån, så det bliver mere fordelagtigt for os?” Voila! Så klarer banken resten.

SÆT I GANG 🙂

Okay… Måske det ikke ligefrem var et kort råd. Men I kender mig jo for fa’en 🙂 

You Might Also Like

10 Kommentarer

  • Reply
    Lika
    12. januar 2017 at 14:19

    Men kan man ikke kun låne 80% i totalkreditlån? Det hele kan vel ikke lægges i lånet – altså hvis man skal ud at låne til et hus? Hvor meget er jeres rente nede på? mener nemlig vi fik et bud på 2 % (fast rente). Og jeg er en dør til den slags, så aner ikke hvad man kan skrue på.

    • Reply
      Lillemor
      12. januar 2017 at 19:47

      Jo du har ret i, at det er begrænset hvor meget man kan låne i Totalkredit. Ved ikke om det stadig hedder 80/20. Men vi fik vurderet vores hus for nylig og det var så steget 700.000. Så er det pludselig mere værd i Totalkredits øjne og derfor kunne vi få “afbetalt” det lån med vores friværdi i huset.

      • Reply
        Lika
        13. januar 2017 at 13:25

        Yes, det giver fint mening. Jeg tror dog ikke at vi selv får brug for et lån ved siden af kreditlånet, så der bliver enten ingen eller meget få kr på den konto. Men det er selvfølgelig en vigtig pointe, hvis man har et boliglån.

  • Reply
    Tanja
    12. januar 2017 at 15:48

    Godt råd!
    Dog ville jeg ikke mene det er nødvendigt at du selv skal kontakte din rådgiver for en omlægning. Jeg er bankrådgiver og vi har ringet ud til samtlige kunder med boliglån omkring dette – selvfølgelig for kundens skyld, men for pokker da også for at en anden bank ikke pludselig tager fat i kunden og siger ‘du kan spare x antal tusinde ved vores løsning’. Vupti, så har man mistet en kunde. Fint at I selv tog kontakt, men mon I havde været lige så tilfredse med jeres nuværende bank, hvis en anden bank havde gjort jer opmærksom på muligheden? 😊

    • Reply
      Lillemor
      12. januar 2017 at 19:45

      God pointe Tanja! Og tak fordi du kommenterer 🙂 Vores bank har tidligere gjort opmærksom på, at man kunne omlægge lån. Altså en slags “geberel” info til kunderne. I de tilfælde har det ikke kunne betale sig for os. Det kan det så nu heldigvis – og der tog vi selv kontakt! Men renten på boliglånet er jo oftest en pæn størrelse! Og der skal man jo selv som kunde gøre opmærksom på forhandling! Og DET kan betale sig!

  • Reply
    far
    13. januar 2017 at 10:05

    du glemte lige din far,som jo var MEGET involveret, og har erfaring med banker.

  • Reply
    far
    13. januar 2017 at 10:06

    du glemte jo lige di far, som var meget involveret, og som har meget erfaring med banker

  • Reply
    Henriette
    16. januar 2017 at 20:26

    Vi har lige skullet forhandle lån for første gang i vores liv. Vi ville genre bygge os et hus. Vi har en fornuftig økonomi og det var bankerne heldigvis enige i. Men hold nu k… hvor blev jeg overrasket over forskellen på, hvordan bankerne dels behandler kunder (og potentielle kunder) på og på hvor meget, man kan spare, hvis man presser lidt på! Vi endte med en ydelse, der lå 3000kr lavere, end den første bank lagde ud med. DET ER DÆLME SGU MANGE PENGE!!
    Og hvis vi så kan gøre som jer, når huset er færdigt om lidt, så kan vi jo for faaan spare endnu flere.
    Nå men. jeg forsøger bare med en lang omvej at sige: DET HUN SAGDE! 🙂

  • Reply
    Sabrina
    31. januar 2017 at 21:07

    Åh Lillemor, jeg elsker bare din blog!
    Elsker du både er dybt seriøs samtidig med du er elstremt komisk :b
    Når men kommentere faktisk på denne, da jeg ville høre om du (eller din far, haha) har nogle fif til bank lånet..
    Vi skal ned og tale boliglån snarest da vi gerne vil købe hus. Dog er jeg seriøst dum som en dør hvad angår alt det halløj:(
    Håber du kan hjælpe? Og god aften <3

    • Reply
      Lillemor
      7. februar 2017 at 7:02

      Hej Sabrina!
      Tak for din mega søde besked 🙂 Og for dine meget søde ord! ^Åh, jeg ved sørme ikke sådan helt hvilket lån der vil være det bedste. Så meget forstand har jeg slet ikke på det – jeg ved bare at man kan spare penge, hvis man er opmærksom på at kontakte banken i ny og næ 🙂 Personligt er vi nok mest til det forudsigelige der hjemme. Så vi er mest ude i noget fastforentet. Men hvis man har is i maven, tror jeg sagtens at det kan betale sig, at have en variabel rente! Håber I får en god aftale i hus! Kh Lillemor

Svar