Ærlig snak Det shjaw! Life of a mom Skrupskøre børn

Det er bare en fase, det er bare en fase, det er bare en fase, det er bare en fase…

new_doc_2017-01-26_1

Alle dem der af og til har chantet den sætning for sig selv, rækker hånden op!!

De er ikke altid til at blive kloge på de der børn dér. Nogle gange er de bløde som smør, artige og lige til at spise. Andre gange har man en temmelig stor mistanke om, at djævlen har besat selv samme yngel. Og så er det fanden fiseme om at iklæde sig den tålmodige mor-hat og afvente afslutning på eventuelt tigerspring, adskillelses-fase, løsrivelses-fase, selvstændigheds-fase og rend-mig-fase. Der er jo saftuseme en ny fase hver 3. uge?!

Vidste du i øvrigt at de to hollandske forskere, der har udviklet tigersprings-teorien, har redegjort for selv samme i en bog de kalder (og hold nu fast)………Vidunderlige Uger?! Er vi enige om at de to forskere har grinet deres røv i laser og klasket sig selv på lårene af grin, da de fandt på den titel?

Forestil dig det lige:

Forsker 1: “Skulle vi mon kalde bogen for ‘Forbandelsen’?

Forsker 2: “Nej nej, det minder da for meget om den der gyserfilm ‘Forbandelsen’ fra 2003. ‘The Grudge’ hed den vist på engelsk.

Forsker 1: “Hmm…hva’ så med ‘Alt Håb Er Ude’? Eller ‘Det Var Du Nok Ikke Forberedt På Hva’?

Forsker 2: “Nej, så er der sgu da ik’ nogen der vil købe vores bog! Vent…JEG VED DET!! Vi kalder den da for ‘Vidunderlige Uger’!! Ha ha ha!! De bliver taget SÅ meget i røven!”

Forsker 1: “Hah!! Du er genial!! ‘Vidunderlige Uger’! Ha ha dem der køber den bog ANER ikke hvad der venter dem!! Der er da ikke noget vidunderligt ved humørsvingninger MWUAHAHAHARRRH!”

Nå, det var bare lige et sidespring. Hele pointen er: Mandlen der jo snart bliver 3, er en rigtig engel i disse dage…sød, sjov, charmerende og kærlig. Bevares! Det har han jo alle dage været! Men vi skal da ikke mere end halvanden måneds tid tilbage, før der blev fyret LEGO-klodser gennem stuen, hvis man var så fræk at tillade sig, at overbringe nyheden om, at man havde lavet en lille anretning med banan, kiks og rosiner til hans højhed. Værsgo’! En LEGO klods lige i bærret! Og hvis fremmede mennesker var så pisse irriterende at smile til ham på gaden, fik man et “IIIIKKEE SSSCHMIIL TE MAAAAIGH!” råb tilbage. Nu bliver vi hver morgen vækket med et kys og et “Mig elsker også mig” (oversat: Jeg elsker dig….tror jeg) og en evigt smilende dreng.

Kummefryseren? Hun plejer at være den artige. Den overbærende. Den altid smilende, lille lyshårede engel på jord. Nu? Ja altså apropos gyserfilm, så kan “Exorcisten” saftsuseme godt pakke sammen. De scener fra den film, er det rene vand, i forhold til hvad der udfolder sig her hjemme i disse dage. Lad mig demonstrere et af de mere milde eksempler:

Moderen: “Skat, vi skal spise!”

Kummefryseren: “Eeeeeigh!!! Jeg sidder lige og leger?”

Tålmodig-mor: “…Men så må du lægge det til side lille skat, for maden er jo varm nu! Den bliver snart kold!”

Kummefryseren: “Eeeeiggh!!! Hvad skal vi have?”

Tålmodig-mor-med-nu-let-rystende-hænder: “Øhm….lasagne….” (afventer spændt reaktionen. God? Dårlig?)

Kummefryseren: “EEEEIIGH!!! DET FÅR VI AAALTIIIID!”

Tålmodig-mor-med-nu-let-rystende-hænder-og-en-blodåre-bankende-i-panden: “….men….kommer du? Eller…ville det være okay hvis du alli’wel kom?”

Kummefryseren: “JEG HADER JER ALLE SAMMEN!!!” (Lyd af Barbie dukke der bliver kastet ind i væggen).

(Det er bare en fase, det er bare en fase, det er bare en fase, det er bare en fase)

Er jeg den eneste der oplever så store udsving? Kom gerne med nogle kommentarer/eksempler nedenfor, så jeg ikke føler mig som palle alene i verden. “Om lidt” er Kummefryseren tilbage til normen igen. Men holy shamoly hvor får man længere lange bryster af de dér faser.

PS: Hvis nogen har nummeret til en exorcist, så vedlæg det gerne i nedenstående kommentarfelt. Tak.

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply
    www.skøreliv.dk
    26. januar 2017 at 17:40

    Exorcisten er taget til Washington; der er relativt lang ventetid, har jeg ladet mig fortælle. Da min ældste fyldte to, og var til to-årsundersøgelse sagde lægen følgende: “ja, så er freden forbi for de næste tre år. Når han fylder fem bliver han en engel igen…” – den holder ikke altid stik, vil jeg lige sige…
    60 vidunderlige uger?! Ja, nogen døde utvivlsomt af grin undervejs i enten læse-eller skriveprocessen af den bog – jeg var ikke én af dem, vil jeg lige sige….

  • Reply
    Dorthe
    26. januar 2017 at 17:47

    Kæft det er humor på højt højt plan😂😂😂Elsker at læse dine indlæg👍🏼

  • Reply
    Louisa
    26. januar 2017 at 18:54

    Hvor er det skægt 😂 Hos os hedder det “Vilde uger”. Min søn var i et konstant tigerspring det første år, og det var i første omgang bare en sproglig fejl, men det kom aldrig til at hedde andet!

  • Reply
    Trine
    26. januar 2017 at 20:13

    …nu ved jeg hvorfor jeg har så lange bryster.
    Kh. en træt mor til en 4-årig dreng aka. “dyret” og en top hysterisk næsten 2-årig pige..

  • Reply
    Tarkoflen
    26. januar 2017 at 20:15

    Nogle glemte at skrive at det altså ikke er ovre efter 60 uger 😱
    Miniputten bliver 4 til april og lige pt er vi i en jeg gider ikke høre efter periode, der både indeholder at alt mad er ulækkert og det kan hun ikke lide, jeg gider ikke noget l har tænkt jer at vi skulle og jeg får lige et hysterisk anfald uden nogen ved hvorfor! Jeg læste forleden at de der tigerspring tager op til 6 måneder i den her alder 🙈😬 jeg håber det er ovre inden lillesøster kommer til verden ☺️

  • Reply
    Tina M
    27. januar 2017 at 9:15

    Ja, min søn er så to i næste måned, og der er vist ikke flere tigerspring at komme efter ifølge Vidunderlige Uger. Fucking app, men den reddede mig nu en del da jeg var på barsel og ikke ku forklare det fucking natteroderi, eller hysterisk opførsel. VI switcher mellem “mor er bedste i verden” og NEEEEEEJ!!!! Efterfulgt af en en 2-3 biler kastet i vilde i stuen. Vi er ik så tændte på lego nemlig, men en lille metal bil efterlader også buler sku jeg hilse og sige.
    Jeg spørger tit min søn om han er gået i stykker. Det mener han ikke han er, men jeg tror det lidt nogle gange. Og så har jeg efterhånden fundet ud af at det minimerer længden på anfaldene at man holder fast i sin mening, og evt siger at “det der; det kan du godt pakke væk. Det kommer du ikke nogen vegne med skat, og mor gider helt ærligt ik høre på det.” Eller noget i den dur. Det er måske hårdt vil nogen syns, men det virker. Grænser er godt, og i længden tror jeg på at man er bedst tjent med det. MEN, jeg HAR også en enkelt gang eller to, måtte trække chokolade kortet, fordi jeg ik magtede diva tendenserne, eller hvis jeg ku se at han var for træt til at respondere på min voksen logik :o) Så finder vi et lille stykke chokolade i skabet, og så er alting godt igen. Chokolade er magisk.

  • Reply
    Vinni
    27. januar 2017 at 10:00

    De spring stopper aldrig 😀
    Bedst som man tror at nu må det da blive bedre så gør det ikke. Sorry…
    Jeg forstår efterhånden godt at nogle mødre med mange børn i gamle dage blev små skabsdrankere 😉
    Hilsen hende der er mor til en teenager pige på 14, en preteen pige på 10, en selvstændig pige på 4 og en tigersprings dreng på knap 1 år 😊

  • Reply
    Vibeke Hermund
    7. maj 2017 at 22:49

    Hahaha! Klasker mig på lårene af grin! Ja det er jo faktisk ikke engang sjovt! Vi har fire børn. 9mrd, 4, 7, 9 år… jeg ved PRÆCIS hvad du mener!!!
    Får du fat i en excorcist så stik mig navnet ASAP!
    👍❤

Svar